Schwedhelm Dornfelder 2020
Imødekommende, klassisk Dornfelder med Morello-kirsebærnoter i både duft og smag, fin fylde og fløjlsbløde tanniner.
Læs mereImødekommende, klassisk Dornfelder med Morello-kirsebærnoter i både duft og smag, fin fylde og fløjlsbløde tanniner.
Læs mere
Beskrivelse
Dornfelder er Tysklands tredje mest beplantede rødvinssort. Den har tidligere tjent som blandingsdrue, men har med tiden vist potentiale til at stå på helt egne ben. Schwedhelms Dornfelder dyrkes på et plateau over Zellertal knap 300 m.h.o. Jordbunden er karakteriseret af kalksten og ler. Beliggenheden giver en langsom modning, der sikrer kompleksitet til den færdige vin. Dornfelder-druerne høstes ved fuld modenhed, afstilkes og koldmacereres og gæres i cirka 16 dage. Efter gæringen overføres vinen til fadekælderen, hvor den lagrer i brugte fade i otte måneder.
Schwedhelms Dornfelder har en dyb og intens farve. Duften er overvældende med Morello-kirsebærnoter, hvilket er typisk for Dornfelder. Disse bærnoter går igen i smagen, der er eksemplarisk indrammet af fløjlsbløde tanniner. En imødekommende vin med fin fylde og frugtsmag.
Nyd den let afkølet til ikke alt for kraftige retter.

