Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Barolo er både navnet på et område, en landsby og en verdenskendt rødvin. Hjemstedet er Piemonte i det nordvestlige Italien, og Barolo-vinen fremhæves ofte som en af Italiens bedste vine. Og med god grund. Kongernes vin – eller vinenes konge – er en fantastisk rødvin; tanninrig og majestætisk med en lys kerne af frugt.

Det er ingen hemmelighed, at danskerne er vilde med italiensk vin. Og den majestætiske Barolo er da heller ingen undtagelse. Den falder godt i spænd med danskernes præferencer for god rødvin. Og det forstår vi godt! Her på siden kan du gå på opdagelse i vores spændende Barolo-vine – god fornøjelse.

Filtrer efter
Type
Land
Område
Pris
Smagsretning
Rating
Vis flere
Vis flere
Producent
Drue
Passer til
Vis flere
Vis flere
Årgang
Dyrkningsmetode
Lukningsmetode
Vis:
Spar 35%

Contea di Castiglione, Barolo, Piemonte 2016

Italien Piemonte

Varm, frugtrig og krydret Barolo med silkeblød struktur og et væld af røde bær. Læs mere
Oldenburgs Vinguide:
18 Point
Flaskehalsen:
92 Point
Oldenburgs Vinguide
18 Point
Flaskehalsen
92 Point
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Grill og barbecue. Italiensk mad. Kalv. Lam. Ost.

Før 229,00

149,00kr./stk

Roversi, Barolo, Piemonte 2015

Italien Piemonte

Elegant rubinrød og med delikate smagsnuancer af hindbær, mynte og violer. Læs mere
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Okse. Vildt.

249,00kr./stk

Marziano Abbona, Barolo - La Pieve, Piemonte 2016

Italien Piemonte

Abbonas Barolo er en af grundene til at Barolovine er så populære! Næsen er typisk Nebbiolo med roser, violer og rød frugt. Læs mere
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Lam. Okse. Ost.

305,00kr./stk

Spar 43%

Marziano Abbona, Barolo, Piemonte 2017

Italien Piemonte

Elegant Barolo fra Marziano Abbona i Piemonte med masser af duft af violer og lakrids og smag af moden frugt. Læs mere
Drue
100% Nebbiolo
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Fransk landkøkken. Grill og barbecue. Italiensk mad. Kalv. Lam. Mørkt fjerkræ.

Før 349,00

199,00kr./stk

Coppo, Barolo, Piemonte 2015

Italien Piemonte

Feminin og elegant Barolo, der byder på klassiske noter af violer, kirsebær, hvid peber og lakrids, understøttet af fine og fløjlsbløde tanniner. Læs mere
Parkers Wine Advocate:
93 Point
Parkers Wine Advocate
93 Point
Smag
Frugtrig og fyldig
Oplagt til
Gris. Kalv. Lam. Mørkt fjerkræ. Okse.

354,00kr./stk

Marziano Abbona, Barolo - Terlo Ravera, Piemonte 2013

Italien Piemonte

Super raffineret Barolo fra italiensk topdistrikt. Læs mere
Wine Spectator:
90 Point
Wine Spectator
90 Point
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Lam. Okse. Vildt.

379,00kr./stk

Marziano Abbona, Barolo - Pressenda, Piemonte 2013

Italien Piemonte

Vinen dufter af violer og skovbund og har en meget harmonisk og frugtrig smag. Læs mere
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Italiensk mad. Okse. Ost.

399,00kr./stk

Brovia - Barolo, Piemonte 2016

Italien Piemonte

Fast, rank vin med charmerende kerne af røde frugter. Læs mere
James Suckling:
94 Point
James Suckling
94 Point
Smag
Frugtrig og fyldig
Oplagt til
Gris. Kalv. Lam. Mørkt fjerkræ. Okse.

399,00kr./stk

Marziano Abbona, Barolo - Cerviano, Piemonte 2016

Italien Piemonte

Flot, struktureret enkeltmarks Barolo med noter af hindbær, trøffel og blåbær krydret med Nebbiolo-druens markante tannin. Læs mere
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Lam. Okse. Vildt.

469,00kr./stk

Marziano Abbona, Barolo, Piemonte, Magnum 2016

Italien Piemonte

Elegant Barolo fra Marziano Abbona i Piemonte med masser af duft af violer og lakrids og smag af moden frugt. Læs mere
James Suckling:
93 Point
Madogmonopolet.dk:
93 Point
James Suckling
93 Point
Madogmonopolet.dk
93 Point
Drue
100% Nebbiolo
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Fransk landkøkken. Grill og barbecue. Italiensk mad. Kalv. Lam. Mørkt fjerkræ.

679,00kr./stk

Marziano Abbona, Barolo - Terlo Ravera, Piemonte, Magnum 2013

Italien Piemonte

Super raffineret Barolo fra italiensk topdistrikt. Læs mere
Wine Spectator:
90 Point
Wine Spectator
90 Point
Smag
Kraftig og intens
Oplagt til
Lam. Okse. Vildt.

784,00kr./stk

 


Barolo – fremstillet på Nebbiolo-druen

Barolo er fremstillet af den meget mørke druesort Nebbiolo – en af Italiens mest hæderkronede vindruer. Sorten er ikke blot meget gammel, den er også ophav til store, smukke, parfumerede og udtryksfulde vine, hvis lagringspotentiale er uovertruffet.

Områdets rigdom i vin og mad tiltrækker foodies, vinelskere og anerkendte vinjournalister fra hele verden.
Nogle af de største Barolo-vine produceres i ganske små mængder, og i de helt store år bliver vinene fra kvalitetsproducenternes enkeltmarker revet af hylderne i samme øjeblik, de frigives.

Og det endda inden, vi har fortalt historien om den vilde Barolo-krig i 70’erne og 80’erne, hvor traditionalister blev udfordret af de unge modernister i kampen om Barolos fremtid. Det er en historie helt for sig selv, som bl.a. dokumentarfilmen Barolo Boys fra 2014 ser nærmere på.

Nebbia = tåge

Navnet på Nebbiolo-druen stammer fra det italienske ord nebbia, der betyder tåge. Det refererer med al sandsynlighed til det matte ’slør’, der dækker de modne druer og fungerer som et naturligt skjold mod bl.a. insekter, holder på saften og er med til at bevare frugtens friskhed.

En anden forklaring på navnet er, at det er en reference til den tåge, der ofte dækker Piemonte, når druerne høstes i november og december.

Men uanset om navnet refererer til det ene eller det andet, er det et uomtvisteligt faktum, at druen er basis for nogle af de mest berømte vine i ikke bare Italien, men i hele verden.

Dyrkning

Når det gælder Nebbiolo-druen, er intet overladt til tilfældighederne. Det er kun de bedste vinmarker, der bruges til denne druesort – de stejle, sydvendte skråninger med særlige, og for Nebbiolo-druen helt ideelle, jordbundsforhold. Druen trives i kalkholdig jord og modnes langsomt i højderne (250-450 m.o.h). Piemontes fastlandsklima tempereres af luftstrømme, der gør sommeren lidt køligere og efteråret fyldt med masser af tåge – en ideel cocktail for druerne.

Nebbiolo-druen er ikke let at dyrke. Den er meget tykskindet, blomstrer tidligt, modner sent og kræver megen varme og sol. Det tykke drueskind og de mange bitre kerner gør Nebbiolo meget rig på tannin, men pudsigt nok har druen et lavt indhold af anthocyaniner (farvestof), og derfor kan vine på Nebbiolo ofte være meget lyse i farven.

Barolo og Barbaresco

Det er ikke blot Barolo-vinene, der er fremstillet på Nebbiolo-druer. Også Barolo-vinens fætter, Barbaresco, har Nebbiolo som drue-ophav. Til trods for druens mørke farve er vinen relativt lys, og dømmer man efter den alene, kan man foranlediges til at tro, at her er tale om lette rødvine. Men skinnet bedrager – begge vine er nemlig meget fyldige og rige på smag, ikke mindst pga. druens høje indhold af garvesyre.

Af selvsamme årsag bliver de vine, der er fremstillet på Nebbiolo-druer, oftest bedre med alderen. Her har smagsnoterne nemlig for alvor fået lov til at udvikle sig, og de kan brillere med noter af bl.a. figner og læderagtige nuancer. Du kan forvente en aromabombe uden lige; intens, kompleks og pakket med røde bær og mørke frugter – en skøn og stor vinoplevelse, der bliver mere frugtrig og blød, jo ældre vinen er.

Hvorfor er en Barolo så dyr?

Det er individuelt, om man finder prisen på en god flaske vin lav, rimelig eller høj. Men det er et faktum, at en Barolo ofte ligger i et højere prisleje end mange øvrige rødvine. Det skyldes den høje kvalitet og de flotte karakteristika, der generelt kendetegner en god Barolo – og så selvfølgelig det store lagringspotentiale: En god Barolo kan som udgangspunkt gemmes i 10-20 år. Nogle endda helt op til 50 år.

Baroloens historie

I dag er Barolo en stor, majestætisk og aromafyldt vin, men sådan har det ikke altid været. Oprindeligt var vinen en sød vin, måske endda mousserende, men det blev ændret i midten af 1800-tallet, hvor den franske vinmager Louis Oudart blev inviteret til Barolo af selveste borgmesteren. Målet var at højne kvaliteten af vinfremstillingen hos de lokale producenter. Nogle af de tiltag, Louis Oudart gennemførte, var at forbedre hygiejnen i vinkældrene. Han begyndte at producere en langt mere tør vin, den første, ’moderne’ Barolo, der hurtigt blev populær blandt den lokale overklasse – og ved hoffet. Deraf tilnavnet ”Kongernes vin – vinenes konge”.

Kend din Barolo

  • Lagring: Barolo skal lagre i min. 36 måneder (24 måneder i fade, herefter 12 måneder i flasken). Riserva-udgaverne kræver min. 60 måneders lagring.
  • Stil: Kraftig, aromatisk, kompleks og elegant med høj syre.
  • Klassiske noter: Lyse bærfrugter som kirsebær og vilde jordbær, roser, lakrids, læder og skovbund.
  • Nyd den til: Kraftige retter, f.eks. pasta, risotto og retter med kød.

Find eller genfind din yndlings-Barolo

Er du blevet nysgerrig efter at smage den majestætiske vin, kan du finde vores udvalg her på siden. Måske kan du også genfinde den Barolo, du nød på ferien i Piemonte? Kig dig omkring, og lad dig inspirere – alternativt tag et kig på de øvrige vine, Piemonte har at byde Bestiller du for mere end 500 kr. i samme ordre, får du forsendelsen kvit og frit.

Smag på italienske vine

Hvis du gerne vil smage de skønne Barolo-vine – eller vin fra Piemonte generelt – skal du holde øje med vores kalender med smagsarrangementer. Dem holder vi over hele landet, og vi kan også holde en smagning hos dig – enten i vores lokaler i København eller Aarhus, hjemme hos dig eller i din virksomhed som et firmaarrangement.

Vil du læse mere om Barolo-vine og resten af vinverdenen, eller har du spørgsmål om vin? Så besøg vores sektion Lær om vin. Her finder du svar på mange af de mest stillede spørgsmål om vin, druer og områder.