Indkøbskurv
Kurven er tom
5 ting du (måske) ikke vidste om rosévin

5 ting du (måske) ikke vidste om rosévin


Lyserød, læskende og lækker. Det er svært ikke at holde af rosévin. Roséens popularitet er der vist heller ikke længere nogen, der forsøger at stille spørgsmålstegn ved. Salget af de lyserøde forfriskninger har kun gået én vej de sidste ti år, og det er op! Rosévin er da også langt mere end en uforpligtende aperitif. Her er fem ting, du måske ikke vidste om den pink vintype.

Rosévin er verdens første vin

De første vine var lyserøde. Før det 17. århundrede blev al rødvin fremstillet som rosé, fordi teknikken i vinproduktion dengang var så ringe. Macerationen, dvs. kontakten mellem most og drueskal under gæring, hvor vinen udtrækker farve og tannin, skulle gå stærkt for at undgå at vinen blev angrebet af bakterier. Druesaftens kortvarige gæring med skallerne resulterede derfor i en lyserød ”rødvin”.

Rosévin er ikke en blanding af rødvin og hvidvin

Men rosévinen tilbyder det bedste fra begge verdener: hvidvinens forfriskende sprødhed og rødvinens krop. Rosévinen får sin karakteristiske lyserøde farve fra den korte skindkontakt med de blå vindrueskaller. Jo længere druesaften ligger sammen med drueskindet, des mørkere bliver vinen.

Læs mere om hvordan rosévin laves >>

Rosévin skal nydes ung

Nogle vine bliver bedre med alderen, andre gør ikke. Rosévin ældes ikke med ynde og skal derfor nydes, når den er helt frisk og ung og ikke mere end 2-3 år gammel. På den måde minder livsforløbet for en rosé meget om hvidvinens, selvom nogle hvidvine (såsom Riesling) faktisk kan lagre længe. Med tiden mister rosévin deres spændstighed, da de mangler syren. Det er nemlig primært tanninerne, der giver rødvinen sin længere levetid. Rosévinens livsstadie vil sommetider kunne afkodes i vinens farve, der med tiden vil bevæge sig fra hindbær over jordbær til fersken.

Læs mere om forskellen på farve, smag og sødme i vores pink stilguide >>

En mand satte rosé på vinens verdenskort

Sacha Lichine, Mister Rosé, manden bag verdens mest solgte high-end rosévin. Kært barn har mange navne, men når det kommer til kvalitetsrosé og den revolution, der har været inden for denne elegante type af vin, findes der kun ét. I mange år levede roséen et stille liv i Provence uden den store opmærksomhed. Det var indtil Sacha Lichine kom på banen, plantede en flaske rosé solidt på vinens verdenskort og på rekordtid ændrede folks opfattelse af rosé.

Læs mere om roséen, der reddede rosé >>

Rosévinen overtager verdensherredømmet

I USA slår roséforbruget nye rekorder år efter år og ca. en tredjedel af franskmændenes vinforbrug består i dag af rosévin – det er 10% højere end deres forbrug af hvidvin. Herhjemme kan vi heller ikke få nok af den pink vin, og forbruget er de seneste år eksploderet. Hvor den lyserøde vin før blev anset som en sommerdrik udelukkende for kvinder, nydes den i dag hele året – også af mænd.

Tørstig? Se vores store udvalg af rosévine fra hele verden >>