Kend de lyse dråber

Vi har nok alle sammen en klar idé om, hvor frisk, sprød, fyldig eller cremet vores vin skal være – uden nødvendigvis at have helt styr på forskellen på vindruer og vinområder. Har du fundet din hvidvinsstil? Eller har du lidt svært ved at finde rundt i de forskellige hvidvinsstilarter? Bare rolig! Vi tager dig igennem de klassiske hvidvinsstile indenfor de tre største grønne druer. Læs mere om de forskellige stilarter indenfor hvidvinene Sauvignon Blanc, Chardonnay og Riesling nedenfor og find din foretrukne hvidvin med vores store hvidvinstest.

Aromatisk vs. ikke-aromatisk

Indenfor verden af hvidvin skelner man typisk imellem aromatiske og ikke-aromatiske druesorter. Det kan måske lyde lidt underligt, for alle vine dufter og smager vel af et eller andet? Det handler dog først og fremmest om intensitet – altså om hvor fremtrædende de naturlige aromaer er i vinen. Er du en af dem, der elsker at dufte til hver en blomst, du kommer forbi? Så er aromatisk hvidvin måske lige noget for dig.

At vine lavet på aromatiske druesorter dufter mere skyldes bl.a. at de har et højere indhold af naturstoffet terpener, som har nogle af de samme aromaer som blomster i duftsammensætningen. En vins givne duftprofil hænger også sammen med selve vinproduktionen, og er et af de mange valg, som vinbonden træffer i vinkælderen. Her kan vinbonden fremhæve vinens primære frugtnoter f.eks. ved at lade vinen gære ved lave temperaturer, undgå malolaktisk gæring (hvor frugtsyre omdannes til mælkesyre) eller ved at lagre vinen i rustfri ståltanke. En generel tendens indenfor moderne vindyrkning er så minimal indgriben i vinkælderen som muligt.

Klassiske aromatiske druer er Riesling, Sauvignon Blanc, Gewürztraminer, Viognier og Torrontés. En typisk ikke-aromatisk hvidvinsdrue er Chardonnay, som ikke dufter og smager af så meget i sig selv, men som til gengæld kan udtrykke det sted, den dyrkes.

Sauvignon Blanc

– festens friske indslag

Sauvignon Blanc er en favorit blandt mange hvidvinselskere: sprød, frisk og perfekt til at slukke vintørsten i hedebølge såvel som snevejr. Den lokker og forfører med lækre noter af hyldeblomst, stikkelsbær og urter. Og, vil onde tunger hævde, et strejf af kattetis. Den populære vin findes i forskellige afskygninger, men særligt to stilarter synes at herske – og de udspringer af geografi.

Mineralsk eller frugtrig?

Overordnet set findes der to Sauvignon Blanc-tendenser: den europæiske, som typisk vil være mere mineralsk, og den oversøiske, som typisk er mere frugtrig.

Sauvignon Blanc i Loire-dalen

I Loire-dalen i Frankrig kan du finde de klassiske mineralske udgaver af Sauvignon Blanc. Her har områder som Sancerre og Pouilly-Fumé udødeliggjort druen med sine ikoniske hvidvine. I Sancerre skabes der sprøde, saftige vine med frisk karakter og de klassiske duftnoter af stikkelsbær, græs, citrus, hyldeblomst og en lidt saltet mineralitet fra den kalkholdige jord. I Pouilly Fumé, hvor jordbunden er flinteholdig, finder du dog de mest mineralske eksemplarer. Vinene herfra er ofte slankere og har de umiskendelige røgede duftnoter.

Oplev Loire-varianten

Sauvignon Blanc fra den nye verden

New Zealand har siden 1980’erne markeret sig som en stærk udfordrer til den franske Sauvignon Blanc. I New Zealand er klimaet ideelt til skabe friske, sprøde og frugtrige vine. Med et overvejende køligt og stabilt tempereret klima og en svalende indflydelse fra havet har New Zealand de perfekte betingelser til at skabe koldklima-vine. Sammenlignet med den franske udgave byder den newzealandske på en vifte af tropiske frugtnoter såsom ananas, passionsfrugt og lime i tillæg til de klassiske noter af hyldeblomst.

Nyd den newzealanske frugt

Chardonnay

– hvidvinskamæleonen

Omsværmet, pragtfuld pleaser-vin. Chardonnay har gennem generationer været den populære drue i klassen, når det gjaldt hvidvin. Druen er lidt af en kamæleon, når det kommer til stil og derfor er det ikke underligt, at den er faldet i mange folks smag – i den ene form eller den anden.

Chardonnay-stilen: Fed eller frisk?

Fordi Chardonnay er en ikke-aromatisk drue, så afslører den tydeligt sit ophav. Én ting er dog altafgørende for hvidvinens stil, uanset hvor druen gror: hvordan lagres vinen? Det har nemlig stor betydning for hvidvinens stil, om vinen har lagret i egefade eller på ståltanke.

Fadlagret Chardonnay

Delikat, cremet, næsten smøragtig. Den klassiske fadlagrede Chardonnay blev et regulært hit under Chardonnay-manien i 1980’erne og op gennem 1990’erne. De klassiske fadlagrede Chardonnay’er findes i deres elegante og ikoniske form i Bourgogne og i voluminøse, oversøiske udgaver i bl.a. Californien, hvor der er mere smæk på smagen. Fadlagring er dog et spektrum, mere end det er en stil, og der er stor forskel på smagen afhængigt af f.eks. ristningsgraden af fadet, fadets størrelse og hvilke fade, der bruges.

Ikke-fadlagret Chardonnay

Forbilledet for de fleste ikke-fadlagrede Chardonnay-vine findes i Chablis: hovedstaden for knastørre, mineralske hvidvine med citrusstrejf lavet på Chardonnay. I stedet for at lagre på fad, lagrer vinen på ståltank – en skånsom metode, der får stedets karakteristika frem.

Hvis du foretrækker hvidvine lavet på Riesling eller Sauvignon Blanc, så er det denne stil, du skal gå efter, hvis du vil give dig i kast med den populære drue. Her får du en frisk vin, der er mindre frugtdreven end den typiske Sauvignon Blanc og mindre stringent i udtrykket end den typiske Riesling.

Riesling

– de grønne druers diva

Riesling-druen har nok en af de mest trofaste fanskarer. Hvis du først har forelsket dig i den ranke hvidvin, så slipper du den ikke igen. Særligt i hænderne på tyske vinbønder kan druen skabe exceptionelle og snorlige hvidvine med en unik evne til at balancerer syre og sødme.

Sød eller tør?

Riesling mestrer et hav af forskellige udtryk, der spænder fra det knitrende tørre til det forførende sødmefulde. Et af druens kendetegn er dens høje naturlige syreindhold, der giver vinen retning, uanset sødmegraden. Faktisk er det druens helt særlige evne.

De tørreste tyske eksemplarer finder du under navnet ’trocken’, der betyder tør og ’halbtrocken’, der betyder halvtør, mens de sødere kendes under prædikaterne ’Kabinett’, ’Spätlese’ og ’Auslese’. Området, hvor vinen kommer fra, kan være en god indikator for stilen. Som tommelfingerregel skal du altid gå efter et køligt klima, når du leder efter god Riesling. I Tyskland er Rheingau og Rheinhessen f.eks. kendt for deres tørre, mineralske udgaver, mens du i Mosel ofte vil kunne finde lidt mere sødme i vinene. Både i Washington State og New Zealand kan du også finde flotte Riesling-vine med flot balanceret sødme.

Hvilke dråber er din favorit?

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt