Fransk vs. amerikansk eg

Hvis du nogensinde har smagt en vin og bemærket noter af vanilje, kokos, cedertræ eller røg, så har du oplevet magien fra egefadene. Men ikke alt egetræ er skabt ens! Forskellen mellem amerikansk og fransk eg er markant og spiller en stor rolle i vinens smagsprofil. Lad os tage et dyk ned i vinens træunivers!

Mischa Nielsen, Vinformidler og Sommelier.

Fransk egetræsfade står pænt stablet i Maison Louis Jadots store lagringskældre.

Maison Louis Jadot

Fransk eg

Frankrig er kendt for sine prestigefyldte vinfade, lavet af bl.a. Quercus Robur og Quercus Petraea. Disse træsorter har tætte fibre, hvilket betyder, at smagen langsomt og subtilt siver ind i vinen.

Smagsprofil: Fransk eg giver vinen kryddernellike, cedertræ, cashewnødder, tobak og et strejf af røg. Egepræget er ofte mere underspillet end amerikansk eg og lader frugten få mere plads.

Bruges ofte til: Eksklusive vine verden over, især i Bordeaux, Bourgogne og Champagne, hvor elegance og kompleksitet er i fokus.
Pris: Franske egefade er dyre – op mod 4.000 € pr. fad!

Egefade bliver brændt indvendigt under fremstillingen – en proces kaldet toasting, hvor træet udsættes for åben ild. Dette frigiver aromaer, der påvirker vinens smag, fra subtile krydderier ved let toast til intense røgede og ristede noter ved høj toast.

Amerikansk eg

Amerikansk eg, primært Quercus Alba, har en grovere fiberstruktur, som gør, at vinen suger smag hurtigere. Derfor har vine lagret på amerikansk eg ofte et kraftigere fadpræg.

Markant vanilje note: Amerikansk eg afgiver en tydelig vanilje- og kokosduft i vinen. Derfor smager vine lagret på amerikansk eg ofte mere sødligt og cremet.
Smagsprofil: Udover vanilje og kokos tilfører amerikansk eg også karamel, chokolade, muskatnød og kanel. Den søde, krydrede stil kan sender tanker mod bourbon whisky – ikke tilfældigt, da bourbon skal lagres på amerikansk eg!
Bruges ofte til: Amerikanske vine, men også i Rioja, hvor det giver en karakteristisk sødlig, krydret kant.
Pris: Billigere end fransk eg – og med et markant større punch af smag.

Hvilken eg er bedst?

Det kommer an på, hvad du vil have! Og hvem du spørg. Nogle vil hævde at fransk eg er af højere kvalitet, men samtidig så skaber amerikansk eg helt unikke vine, der har en fanskare verden over. Hvad skal du vælge?

Vil du have underspillet elegance? Gå med fransk eg. Vil du have power, sødme og en tydelig vaniljenote? Så er amerikansk eg er vejen frem.

Uanset hvad, så har valget af eg en enorm indflydelse på din vin. Så næste gang du nyder et glas med noter af vanilje eller krydderier, så tænk over – er det mon fransk eller amerikansk eg, der sætter sit præg?

Lær om vin

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt