Indkøbskurv
Kurven er tom
Lær om rosé og hvordan den laves

Lær om rosé og hvordan den laves


Rosévin bliver mere og mere populært. Fra at være noget vi traditionelt kun drak om sommeren, er rosé blevet til en helårsfornøjelse. Samtidig er det heller ikke længere primært kvinder, som drikker rosé. Alle drikker rosévin hele året! Her ser vi nærmere på rosévinen og hører lidt om hvordan den skabes, ligesom du får mulighed for at hilse på en af rosévinens virkelige superstjerner anno 2017.

Hen over de seneste 5 år er antallet af søgninger på rosévin vokset gevaldigt. Det samme er salget, i takt med at rosévin er gået fra at være en sommerdrik til noget, vi drikker hele året. Derfor ser vi nærmere på rosévin i denne femte episode af Passion for vin. Efter videoen kan du læse mere om rosévin og om den helt fantastiske, guldmedaljevindende Le Petite Laurette, der har været en sand rosésucces i 2017

 

Rosévinens historie herhjemme

De første rosévine, som vandt indpas herhjemme, var fra Portugal. Det var især Mattheus, som opnåede stor popularitet. Den var noget sødere, mørkere i farven og kraftigere i stilen end de rosévine, der er mest populære i dag. Her er det især rosévine fra Provence og Sydfrankrig, der hitter på grund af deres lidt mere tørre smag og meget lysere, sarte farve. Det giver nogle meget bedre frugtnoter og mere friskhed i smagen.

Det har muligvis været med til at fremme populariteten af rosévin og har sandsynligvis også betydet, at den ikke anses for at være en ”kvinde- og sommervin” længere. 

Hvordan laver man rosévin?

Rosévin skabes for det meste ved at lade skindet fra blå vindruer gære med i fra nogle få timer og op til et døgn i starten af gæringsprocessen. Jo længere tid skindet ligger i vinen, jo mørkere farve får rosévinen. Først når vinen har fået den rigtige farve, fjernes drueskindet og vinen gærer herefter færdig.

Der findes også vinproducenter, som skaber rosévine ved at blande en lille smule rødvin i en hvidvin, men det er en sjælden brugt metode. Derudover er der også en saignée, hvor du tager noget rødvin fra så tidligt i gæringsprocessen, at det ikke er blevet rødvin endnu. Derved får du endnu mere drueskindskontakt i den resterende rødvin, så den bliver meget kraftigere. Den spæde rødvin som er taget fra, gærer derefter færdig og bliver til rosévin. Så her er rosévinen nærmest et biprodukt af rødvinsproduktionen.

Endelig er det også muligt at filtrere en – måske fejlslået – rødvin om til en rosévin, ved at køre den igennem nogle forskellige trækuls- og andre biologiske filtre, så vinen får den rigtige rosé-farve. Denne metode giver ikke en kvalitetsrosé, men en billig, bulk-produceret vin.

Hvilke druer anvendes til rosévin?

Druevalget gør ikke det store for farven på en rosévin, men har nogen indflydelse på smagen. Derfor dikteres druevalget især af, hvilken type rosévin der er den toneangivende i øjeblikket. Her er det for tiden især rosévine fra Provence, som er populære, hvorfor den mest populære rosé-drue i Europa lige for øjeblikket er Grenache.

Mange amerikanske rosévine anvender i stedet Zinfandel-druen, der giver en lidt mørkere farve rosévin med en lidt mere sødlig smag.

Som tommelfingerregel kan du vælge din rosévin efter, at de tørre vine oftest kommer fra områder med et køligere klima, mens de mere sødmefulde rosévine typisk kommer fra mere varme landområder.

Hvad kan man drikke rosévin til?

Rosévinen anvendes typisk til velkomstdrinks, forretter og madretter med grillede eller stegte fisk. Den passer også godt til snacks og er selvfølgelig stadig perfekt til hyggestunden på terrassen eller på caféen.

Men rosévin kan også sagtens gå til hovedretter med lyst fjerkræ og let krydrede kødretter. I Rhône-dalen bruges den også tit som et modspil til de mere krydrede hovedretter, som området er kendt for.

Endelig kan de mere søde, kraftigere rosévine kan sagtens gå til en BBQ grill med ketchup, selv om en tør, mørk rosévin nok er et bedre valg.

Til at drikke rosévinen af bør du anvende et hvid- eller rødvinsglas. Det giver de bedste muligheder for at nyde vinens flotte farve og dufte til vinen.

Rosévine bliver mørkere med alderen

Rosévinene er primært beregnede til at blive drukket helt unge. Den typiske rosévin skal derfor helst drikkes inden for de første to år, efter de er blevet produceret.

Med alderen bliver rosévinen mørkere i farven. Det kan være svært at opdage, hvis du ikke har en nyere årgang af vinen at sammenligne med. Men synes du, at den rosévin du har haft stående i nogen tid, begynder at virke mørkere i farven, er det en rigtig god undskyldning for at få den drukket.

La Petite Laurette – en superstar i 2017

I 2017 har vi hos Kjær & Sommerfeldt for alvor oplevet, hvor populær rosévin er blevet herhjemme. Vi var nemlig så heldige at få landet en god samarbejdsaftale med folkene bag en helt nye rosévin fra Sydfrankrig ved navn La Petite Laurette.

Vinen gik efterfølgende hen og vandt guldmedalje ved årets verdensmesterskab i rosévin – Mondial du rosé 17 – i Cannes. Det gav en fantastisk interesse for La Petite Laurette, som vi på grund af samarbejdsaftalen kunne sælge til en yderst favorabel pris herhjemme.

Så selv om sommeren i 2017 nok bedst huskes for ikke at have haft meget med sommer at gøre, solgte vi i weekenderne op gennem juni og juli cirka en flaske La Petite Laurette fra vores butik på Gammel Mønt i København, hvert minut.

Du kan læse mere om denne fantastisk vintype under rosévin på vores webshop. Her finder du også La Petite Laurette og alle de andre populære rosévine.