Indkøbskurv
Kurven er tom
Hvornår skal vinen drikkes?

Hvornår skal vinen drikkes?


Mere end 90% af al den vin, der sælges på verdensplan, bliver konsumeret inden for 24 timer fra købstidspunktet.

Verdens vinproducenter fremstiller altså primært vine, som kan nydes her og nu. Gemmes en sådan vin, vil den miste både saft og kraft inden for en overskuelig fremtid.

Mange vine bliver derfor ikke bedre med alderen – snarere tværtimod.

Der er dog heldigvis altid en undtagelse, der bekræfter reglen, og der findes en lang række vine, som faktisk bliver bedre med alderen.

Der er en næsten uoverskuelig og alenlang række faktorer, som er afgørende for, om en vin egner sig til at blive gemt eller ej: Alt fra vinbondens intention, valg af druesorter, geografisk dyrkningssted, høstår, klima, vinens syre og mængden af tanniner.

Når man lagrer vine, er det som tommelfingerregel godt, hvis de ligger ned ved en konstant temperatur omkring 12-14 grader.

Det er de færreste, der har optimale forhold til dette, men hvis vinen følger årstidens temperaturudsving, vil vinen være i risiko for at tage skade.