Er Gamay din nye madvin?

Lær hvorfor Gamay er blandt de mest madvenlige rødvine!

Vi guider dig gennem druens stil og udtryk i Beaujolais – fra lette Fleurie til kraftige Morgon og Moulin-à-Vent.

Du får også tre konkrete madmatches, der beviser Gamays fantastiske evne som partner til mad.

Mischa Nielsen, Sommelier og vinformidler

Hvad gør Gamay så madglad?

Elegance, friskhed og en god dose charme.

Gamay rødvine byder på saftig frugt med levende syre og bløde tanniner – en kombination, der gør den ualmindeligt velegnet til mad.

Gamay er hverken tung eller krævende, men frisk og balanceret, og den forstår kunsten at spille sammen med mad. 

Især i Beaujolais, hvor Gamay har sit spirituelle hjem, viser den sit største potentiale. Her spænder udtrykket fra de florale og elegante vine i Cru Fleurie, til de dybere og mere strukturerede versioner i Cru’er som Morgon og Moulin-à-Vent.

Det er her, Gamay folder sig ud og beviser, hvorfor den fortjener en fast plads ved middagsbordet. Hvor mange rødvine har kraftige tanniner og høj alkohol, der nemt kan overdøve maden, vil Gamays lette struktur og vibrerende syre skabe harmoni med mad. 

Gamay fungerer særligt godt med retter, hvor både syre, fedme og krydderi er i spil. Gamay skaber super alsidig madvin – der går matcher ikke kun en lang række kødretter, men også soya-baserede retter eller retter med mellemøstlig indflydelse.

Tænk på Gamay som rødvinen, du kan bruge, hvor du normalt ville vælge en hvidvin.

Server Gamay let afkølet – det fremhæver frugten og holder den levende i glasset.

Vinene fra Château des Jacques regnes blandt Beaujolais-distriktets bedste rødvine.

Se vinene fra Château des Jacques

Beaujolais: Gamays hjemstavn

Det er i Beaujolais, Gamay virkelig kommer til sin ret. Her – syd for Bourgogne og nord for Rhône – får druen granitrige jorde, skrånende bakker og et klima, der er perfekt til dyrkning af Gamay.

Området spænder fra lette og frugtige vine som Beaujolais Nouveau og Beaujolais-Villages til de mere komplekse og karakterfulde udtryk i de ti cru-kommuner.

Her udtrykker Gamay sig på vidt forskellige måder: I Fleurie bliver vinen floral og elegant. I Morgon finder man mørkere frugt og dybde, mens Moulin-à-Vent ofte byder på mere struktur og lagringspotentiale. Det er vine, der spænder vidt – men alle deler det samme udgangspunkt: madvenlighed.

Forbudt drue med adelig oprindelse

Gamay er resultatet af en historisk krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc – samme forældrepar, der også har givet os Chardonnay, Aligoté og Melon de Bourgogne.

Men hvor Chardonnay fik stjernestatus, fik Gamay en noget anden skæbne. I 1395 fik den nemlig sparket oppe i Bourgogne. Hertug Philippe den Dristige mente, at Gamay var tarvelig, groede for voldsomt og lavede vin, der ikke var fin nok til adelen. Så han forbød den – med et dekret. Væk med Gamay. Ind med Pinot.

Men forvisningen blev et vendepunkt. Gamay rejste sydpå til Beaujolais og slog sig ned i durvende og granitholdige bakker i Beaujolais. Og det var netop her, den fandt sit hjemsted – og sin personlighed.

Morgon = Mørkt fjerkræ

Morgon er en af de mørkere og mere strukturerede cru’er i Beaujolais. Den har dyb frugt, et strejf af mineralitet og en lettere rustik kant, der gør den oplagt til klassikere som andesteg eller fuglevildt som due eller fasan.

Den friske syre skærer gennem fjerkræets fedme, og de mørke bærtoner spiller harmonisk med urtet tilbehør – især hvis der er linser, bær eller rødløg på tallerkenen. Det er en kombination, der føles naturlig – og smager af mere.

Morgon kan også sagtens klare juleanden.

And på menuen? Prøv en Morgon

Moulin-à-Vent = Svamperisotto

Moulin-à-Vent er kendt som den mest kraftfulde cru i Beaujolais – med struktur, dybde og et lagringspotentiale, der minder om stor rød Bourgogne. Det er en vin, der elsker komplekse retter med jordede og intense noter.

Derfor er svamperisotto med trøffel et drømmematch. Risottoens cremede tekstur og intense smag, understøttes af den umamifyldte trøffel. Moulin-A-Vént vinene har behersket tanniner og syre, der giver det perfekte modspil til risottoens intensitet og fylde.

Risotto på menuen? Prøv en Moulin-A-Vent

Fleurie = grillet laks

Fleurie er kendt som den mest elegante og blomstrede af Beaujolais’ cru’er – med lette tanniner, lys frugt og noter af viol og røde bær. Det gør den til en overraskende, men perfekt partner til grillet laks.

Fisken får dybde fra grillen og friskhed fra urterne, mens vinens syre og delikate frugt giver kontrast til fedmen i kødet. Sammen skaber de en balance, hvor både vin og mad løfter hinanden – let, raffineret og uimodståeligt.

Her viser Gamay sin mest forførende side: en rødvin, der uden problemer kan tage kampen op med fisk.

Laks på menuen? Prøv en Fleurie
Har du styr på din vin?

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 800 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt