Indkøbskurv
Kurven er tom
Bagom Bourgogne med Louis Jadot

Bagom Bourgogne med Louis Jadot


Det kan være svært at navigere i Bourgognes kludetæppe af regioner, marker, producenter og ikke mindst årgange. Det hele er opbygget i et svært gennemskueligt hierarki, hvor kvaliteten snarere er en kombination af producent og årgang, end området selv. Én ting er dog simpelt i Bourgogne, og det er druesorterne, om end de sjældent vil være at aflæse på vinetiketterne. Typisk er hvidvinene fremstillet på Chardonnay, og rødvinene på Pinot Noir – selvom Gamay og Aligoté bevæger sig mere og mere ud af skyggen af de berømte druer.

Bourgogne er ikke et særlig stort, men utroligt sammensat område. Derfor kan en god vinproducent være nøglen til at finde den helt rigtige Bourgogne-vin. Maison Louis Jadot er uden tvivl en af områdets vigtigste spillere og en af de mest velansete Bourgogne-producenter. Bliv klogere på Bourgognes terroir, vinregioner og klassifikationssystem og gå på opdagelse i de eksklusive vine fra det legendariske vinhus Maison Louis Jadot.

Legendariske Louis Jadot

Beaune – husets hjerte og DNA siden 1859

 

Det historiske vinhus Maison Louis Jadot har dybe rødder i Beaune, hvorfra det siden 1859 har haft hovedsæde. Beaune er først og fremmest en rødvinsappellation og hele 90% af områdets vinproduktion er rødvin. 317 hektar af Beaunes vindyrkningsareal er Premier Cru og 24 af disse tilhører Louis Jadot. Den første vinmark som huset købte var Clos des Ursules i 1826, hvorfra der stadig skabes fænomenale vine.

Louis Jadot har i dag omkring 70 hektar markbesiddelser i det eksklusive Côte d’Or samt imponerende markbesiddelser i Bourgognes vigtigste vindistrikter. Derfor står Louis Jadot bag en enorm vinproduktion, der spænder fra de mest eksklusive Cru-vine til forrygende hverdagsvine, der er til at betale sig fra, hvis man er helt almindelig vinnyder. Alle vinmarker dyrkes efter bæredygtige principper, med minimal intervention i kælderen og alle druer håndhøstes for at sikre den bedste kvalitet.

Maison Louis Jadot ledes i dag af Pierre-Henri Gagey. Som teknisk direktør fungerer nu det lysende talent, Frédéric Barnier. Det er fristende at sige, at Louis Jadots husstil er blevet mere moderne under Frédéric Barniers tid som teknisk direktør og så har han været bannerfører for at trække vinhuset i en mere grøn og bæredygtig retning. Læs mere om Maison Louis Jadot >>

Bourgogne – et særligt terroir

Bourgogne er et sammensat område. Jordbunden er enormt varieret med store forskelle mellem undergrunden og de mange forskelligartede jordlag, som smeltevandet fra den seneste istid har formet til de bakker og skråninger, der løber gennem den mest eksklusive del af området – Côtes d'Or. Bourgognes jordbund er kilden til den kompleksitet, der er i Bourgognes vine, men det er også en af grundene til de store forskelle, der er fra vin til vin.

I Bourgogne er det derfor også jordbunden, der har status. Vinene klassificeres efter vinmark og ikke som i Bordeaux efter vinslot. Den altoverskyggende kilde til Bourgognes diversitet og mangfoldighed, når man ser bort fra den enkelte vinbondes intention, finder man nemlig i jordbundens sammensætning, der kan variere kvadratmeter for kvadratmeter. Smeltevandet fra den sidste istids ophør medførte mineralafvaskninger, og formede Bourgognes blide, vestvendte skråninger og bakker. I kombination med en undergrund af kalksten fra Juratiden, er der her tale om et fundament som enhver vinbonde i den øvrige verden misunder. Af samme grund var Middelalderens munke pertentlige med at kortlægge de forskellige jordbundsvariationer, og deres klassifikation af vinmarkerne har dannet baggrund for Bourgognes detaljerede Cru-system.

Klimamæssigt ligger Bourgogne desuden på grænsen for, hvor druer kan modnes, hvilket også er en stærkt medvirkende årsag til den feminine elegance og sarte, delikate nuancerigdom, der er Bourgogne-vinenes unikke adelsmærke.

Vinregioner i Bourgogne

Côte d’Or – den gyldne skråning
Bourgogne er som en kinesisk æske af fantastiske og unikke vinregioner. Mest berømt er den gyldne skråning, Côte d'Or. Her laves nogle af verdens mest eksklusive vine i områderne Côtes de Nuits, der kendes for sine ikoniske rødvine og Côtes de Beaune, der kendes for spektakulære hvidvine.

Chablis
Mod nord findes det ikoniske vinområde Chablis. I Chablis skabes der knastørre hvidvine på Chardonnay med stålsat syre, kalket mineralitet og fine citrusnoter. Området ligger nordligt afsides fra det øvrige Bourgogne og har en helt særlig kalkholdig jordbund, du ikke finder andre steder. Jordbunden er præget af kimmerigde kalk, som blev skabt for over 150 millioner år siden. I kalken finder man fossiler af østersskaller, som vidner om, at Frankrig engang var dækket af vand. Det siges at netop disse skaller er med til at gøre Chablis perfekt som ledsager til skaldyr. Se alle Chablis-vine fra Louis Jadot >>

Côte de Nuits
Vinområdet Côte de Nuits ligger umiddelbart syd for Dijon, og udgør den nordlige del Côte d'Or. De verdenskendte byer i Côte de Nuits ligger som en perlerække fra nord mod syd, og der er kun 6 kilometer mellem den første Grand Cru vinmark i Gevrey-Chambertin og den sidste i Vosne-Romanée, men på denne strækning produceres verdens dyreste og absolut bedste rødvine baseret på Pinot Noir-druen. Se de eksklusive vine fra Côte de Nuits >>

 

Côte de Beaune
Côte de Beaune er den sydligste del af Côte d’Or, og starter umiddelbart syd for Nuits-Saint-Georges og fortsætter sydpå ca. 25 km. Området er 5.900 ha og altså næsten dobbelt så stort som Côte de Nuits: Området indeholder vine med betegnelse AOC, Village, 1. Cru og Grand Cru (med Corton som den eneste røde Grand Cru).

De kendte vinkommuner i området er: Aloxe-Corton, Pernand-Vergelesses, Savigny-les-Beaune, Beaune/Hautes-Côtes de Beaune, Pommard, Volnay, Monthélie, Auxey-Duresses, Meursault, Puligny-Montrachet, Chassagne-Montrachet og Santeney. Gå på opdagelse i vinene fra Côte de Beaune >>

Côte Chalonnaise
Selvom Côte Chalonnaise har stået i skyggen af de mere kendte appellationer mod nord, så skabes der forrygende rødvine, hvidvine og Crémant de Bourgogne i kommunerne Rully, Mercurey, Givry og Montagny. Området er ca. lige så stort som Chablis og er kendt for sine pragtfulde hverdagsvine. Mercurey er den varmeste kommune, og regnes for den bedste rødvinskommune. Se det store udvalg af vine fra bl.a. Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin >>

 

Mâconnais
Mâconnais er især kendt for sine eminente hvidvine. Nogle af de mest berømte kommuner her er Pouilly-Fuissé, Saint-Véran og Mâcon. Distriktet ligger i den sydlige del af Bourgogne, vest for Saône-floden, og vi er her officielt i Sydfrankrig. Rødvinsmæssigt er det væsentligt at hæfte sig ved, at Pinot Noir-druen stort set afløses af Gamay-druen. De hvide vine på Chardonnay står for 90% af vinarealet. Langt størstedelen af de hvide sælges som Macon-Village og de Domaine aftappede vine – ofte med et navn på en af de 41 godkendte landsbyer f.eks. Macon-Lugny. Se det flotte udvalg af vine fra Louis Jadot og Domaine J.A. Ferret >>

Beaujolais
Selvom Beaujolais formelt set er en del af Bourgogne, så betragtes Beaujolais som et særskilt vinområde. Dette skyldes bl.a. at hoveddruen hedder Gamay og at klimaet med sin granitholdige jordbund minder langt mere om Rhône end det øvrige Bourgogne. Inden for vinfremstillingen er det typisk også en helt anden metode, der anvendes her.

Beaujolais er berømt for sine lyse, saftige, lette og frugtrige rødvine. Gamay, som er den lokale rødvinsdrue, er nærmest blevet synonym med Beaujolais. Druen har længe spillet andenviolin til Pinot Noir, men har fået en renæssance de seneste år. I de rigtige hænder skaber Gamay-druen nemlig eminente vine på højde med de bedste Pinot Noir-vine fra Bourgogne. Området er især blevet kendt for den unge Beaujolais Nouveau, selvom der også produceres imponerende vine med dybde og gemmepotentiale. Se udvalget af Beaujolais fra Château des Jacques og Louis Jadot >>

Bourgognes klassifikationshierarki

Bourgognes klassifikationssystem stammer tilbage fra Middelalderen, da vinproduktionen blev varetaget af franske cisterciensermunke. For at sikre kvaliteten af deres vine, kortlagde munkene de forskellige jordbundsvariationer i mange af deres vinmarker. De identificerede og klassificerede, hvilket land der var velegnet til dyrkningen af de bedste Pinot Noir-druer og blev herved foregangsmænd for det detaljerede Cru-system, som den dag i dag bruges i Bourgogne.

Grand Cru
Grand Cru er øverst i Bourgognes kvalitetspyramide. Kun ca.1% af Bourgognes samlede produktion er klassificeret som Grand Cru.

Premier Cru
Premier Cru er det næsthøjeste niveau på Bourgognes kvalitetsstige og er førsteklasses områder i en kommune. Ca. 9% af Bourgognes samlede produktion er klassificeret som Premier Cru

Village – kommunevine
Ca. 38% af Bourgognes samlede produktion er kommunevine, der både kan have navn efter et climat eller et lieu-dit. Der findes 44 kommuner i Bourgogne.

Regionale appellationer
Ca. 52% af Bourgognes samlede produktion er produceret uden nærmere angivelse af mark eller kommune.

Forskellen på climat og lieu-dit

Climats betegner navngivne geografisk afgrænsede vinmarker, der ofte vil have været anerkendt siden Middelalderen. Hvert climat har sine helt egne mikroklimatiske karakteristika, og vinen vil altid blive vinificeret separat. Bourgognes climats har sin egen plads på tværs af Cru Classé-systemet og vinområder. Dette gælder fx Montrachet, der er et climat og er klassificeret som Grand Cru-appellation, men som dækker dele af både Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Der findes mere end tusind navngivne climats langs den 60 kilometre lange strækning, der løber fra Dijon til Santenay. Louis Jadots vine skabes af druer fra mere end 150 forskellige climats.

Lieux-dits er en mere generisk, geografisk term, der kan henvise til navnet på en mark – ikke ulig climat. Der er altså groft sagt tale om kommunevine, hvor markens navn er skrevet på etiketten. Men hvor climats’ historie daterer tilbage til Middelalderens minutiøse inddeling af forskellige mikroterroir, så stammer lieux-dits tilbage fra landregistrets tid i starten af 1800-tallet, hvor man begyndte at registrere landbesiddelser. Der kan være flere lieux-dits inden for et climat og omvendt. Forvirret? Så er du ikke den eneste. Forskellen på de to termer bliver hurtigt lidt langhåret og svær at gennemskue, men handler kort sagt om forskellen på et terroir og et sted.