Italiensk rødvinsguide
Nogle af verdens bedste vine kommer fra Italien. Dette fantastiske støvleformede land, der er kendt for sin passionerede madkultur og udtryksfulde vine. Italien har historisk set dybe traditioner for vindyrkning, og det italienske klima gør, at vin kan gro stort set overalt i landet. Landet har 20 vinregioner, der hver har sat sit helt eget, særlige aftryk på vinene og skabt internationale klassikere på de lokale druer. Bliv klogere på de klassiske vine fra de mest berømte vinområder i den nordlige ende af Italien og test din viden om italiensk vin.
Amarone, Barolo og Brunello
– Hvad er egentlig forskellen?
Du kender nok flere af de store italienske rødvine og har sikkert også stiftet bekendtskab med de kendte vine med B – Barolo, Brunello og Barbaresco – men hvad er egentlig forskellen på de store italienske klassikere?
De berømte italienske rødvine finder du i den nordlige del af Italien. Mens Barolo og Barbaresco er skabt i Piemonte på druen Nebbiolo kommer Brunello di Montalcino fra Toscana og skabes på den store italienske drue Sangiovese. Druerne fra Veneto er der nok ikke så mange, der har helt styr på, selvom områdets berømte rødvin – Amaronen – har slået vejen forbi de fleste danske juleborde.
Det italienske rødvinsspektrum spænder bredt – fra det sødmefulde og frugtrige til det mere komplekse og næsten krasbørstige. Vinens stil og smag afgøres af flere parametre, bl.a. af druesorten, områdets terroir (dvs. de klimatiske forhold) og de lokale vintraditioner, der ligger bag den enkelte vin. Vi vil her komme rundt om nogle af de arketypiske italienske rødvine fra den nordlige del af Italien, der er kendt for sine elegante rødvine.
Italiensk på hver sin måde
AMARONE
Sted: Veneto
Stil: Moden, rig, intens og sødmefuld
Drue: Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara
Piemonte: Det royale vinmekka
En af de absolut mest interessante regioner i Italien er Piemonte, der betyder ”ved foden af bjergene”. Området ligger da også smukt placeret ved foden af Alperne. Piemonte er især kendt for Nebbiolo-druen, der skaber elegante, komplekse og mageløse vine som ”kongernes vin” Barolo og den raffinerende Barbaresco. Den anden store drue i Piemonte er Barbera, der skaber fantastiske, friske vine med rigtig god syre, kirsebærduft og fin fylde.
Barolo
Barolo er udelukkende lavet på druen Nebbiolo og er kendt som ”kongernes vin”. Det er også den italienske rødvin, der minder mest om de røde Bourgogne-vine, når det kommer til elegance. Der er her tale om en tanninrig, majestætisk og elegant rødvin med en lys kerne af frugt. Som ung vil vinen ofte være præget af hårde tanniner og vil med tiden åbne op og blive mere frugtrig og blød. Man har traditionel set skelnet mellem to skoler indenfor Barolo: den traditionalistiske, hvor vinen lagrer på store, gamle træfade (botti), der ikke præger vinen og den modernistiske tradition, hvor gæringstiden er væsentligt kortere og foregår på mindre, yngre fade. Hvor vinen fra traditionalisternes hånd ofte skal lagre i 10-15 år, før den kan nydes, er den modernistisk skabte variant ofte mere drikkevenlig, blød og frugtrig. Disse to skoler er ikke længere modstridende poler, men snarere to stilistiske valg, den enkelte producent kan til- eller fravælge.
Barbaresco
Hvis Barolo’en er ’kongen’, så er Barbaresco ’dronningen’ af Piemonte. Ligesom Barolo laves Barbaresco også udelukkende på Nebbiolo-druen og de to områder skaber vine med store lighedstræk. Barbaresco er dog en lettere og mere slank og finessefyldt udgave af den klassiske Barolo og mindre kompleks. Barbaresco-vin er typisk aromatiske og mindre tanninholdig end Barolo. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at vi stadig har at gøre med en kraftfuld rødvin.
Barbera
Prinsen af Piemonte og hverdagens store vinhit i Italien. Barbera er en lækker italiensk rødvin, der passer utroligt godt i selskab med mad pga. sin høje frugtsyre og friske frugtprofil. I Piemonte er den friske Barbera-vin en klassisk hverdagsvin til pasta bolognese, pizza salami og andre italienske klassikere. Barbera har stået lidt i skyggen af de store Nebbiolo-vine, men er de seneste ti år stormet frem pga. sin ligefremme og frugtvendte stil.
Barolo
Drue: 100 % Nebbiolo
Stil: Kraftig, aromatisk, kompleks og elegant med høj syre.
Klassiske noter: Lyse bærfrugter såsom kirsebær og vilde jordbær, roser, lakrids, læder og skovbund
Lagring: Skal lagre min. 38 mdr.(mindst 24 mdr. i fade og dernæst 12 mdr. i flasken). Riserva-udgaverne kræver minimum 60 måneders lagring.
Barbaresco
- Drue: 100 % Nebbiolo
-
Stil: Mellemkraftig, aromatisk og med udtalt syre.
-
Klassiske noter: Kirsebær, vilde jordbær, roser, lakrids og skovbund
-
Lagring: Skal lagre i mindst 26 måneder (heraf 9 i egefade). Riserva skal lagre minimum 50 måneder.
Barbera
- Drue: 100 % Barbera
-
Stil: Frisk, blød, fyldig, frugtrig og farveintens
-
Klassiske noter: røde bær, kirsebær, blommer
Kan du din Toscana?
Italiensk vin er populært som aldrig før, og du har uden tvivl også smagt dig rundt i de italienske rødvine. Men har du helt styr på områdets forskellige vine? Læs vores toscanske vinguide og bliv klogere på Toscanas ikoniske vine, traditioner og berømte vinhuse.
Toscana: Italiens bankende hjerte
– Chianti, Brunello og Supertoscanere
Toscana er en af Italiens mest betydningsfulde vinregioner. Toscanas stolthed er Sangiovese-druen, der udgør rygraden i det meste af deres vinproduktion. Druen har her de optimale forhold for at skabe vin i verdensklasse, der ofte har tannin, struktur, mørk frugt og som kan minde om nogle af vinene fra Bordeaux. Toscanas to berømte vinregioner er den lille toscanske kommune Montalcino i syd, der er kendt for Brunello de Montalcino-vinene og Chianti.
Brunello di Montalcino
Brunello di Montalcino skabes på den lokale Sangiovese-klon, der hedder Sangiovese Grosso. Ligesom i Piemonte har der i Montalcino været en ”kamp” mellem modernister, der anvender små fade, og traditionalister, der følger den oprindelige tradition med at anvende store fade til lagring for at sikre, at vinen udvikler sig langsomt, og at fadene ikke giver smag til vinen.
Chianti Classico
Chianti Classico laves primært på den lokale druesort Sangiovese, der er kendt for sin ranke struktur. Chianti Classico-vinene er elegante, harmoniske og svagt tanninholdige som unge, og opnår en flot blødhed, når de ældes. En af Chianti Classicos helt særlige kendetegn er vinenes karakteristiske duft af violer.
Supertoscaner
Supertoscanere er lavet som et blend på lokale Sangiovese-druer og internationale druer, som fx Cabernet Sauvignon, der ellers ikke må bruges i den toscanske vinproduktion ifølge de lokale vinkrav. Det kan give vinene, som har en mere international stil og i smagen kan minde om vinene fra Bordeaux, der også skabes på Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Brunello
Lagring: Brunello skal lagre minimum fire år, før den frigives til salg, og fem år, hvis det er en Riserva.
Stil: Intens, mørk, struktureret og fyldig
Klassiske noter: Mørk frugt med kirsebær, blommer, tørrede urter og læder
Chianti Classico
Lagring: Chianti Classico må frigives til salg et år efter høsten. En Riserva derimod skal lagre minimum 24 måneder.
Stil: Medium fyldig til fyldig, tør og struktureret.
Klassiske noter: Mørk frugt med kirsebær, blommer, viol, jord og kakao
Supertoscaner
Stil: Intens, tanninrig og international stil
Klassiske noter: sorte kirsebær, kaffe og vanille
Veneto: Danskernes vin-paradis
– Amarone, Ripasso & Valpolicella
Mellem Garda-søen og Verona ligger de ikoniske grønne, solbeklædte Valpolicella-bakker, hvor vinfamilier som Tommasi i mere end hundrede år har skabt rødvin af højeste kvalitet. Vinene fra Veneto har i mange år været en favorit blandt danskerne og med god grund. Veneto er blandt andet hjemsted for rødvine som Ripasso, Amarone og Valpolicella. Ripasso er kendt som "lillebroren" og ligger imellem Amaronen og den frugtrige Valpolicella, når vi taler fylde, frugt og alkohol.
Amarone
Amaronen har siden 90’erne været en favorit på det danske julebord og er Venetos kronjuvel. Amarone laves på druerne Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. Når druerne er høstet, lægges de på bakker og tørres i ca. et halvt år før de presses. Denne tørringsproces hedder appassimento. Druerne taber op til 40% af deres væske, hvilket giver et højt sukkerindhold og mere koncentration i druerne og vinen en høj alkoholprocent. Der går væsentligt flere druer til en Amarone end mange andre rødvine, hvorfor vinen ofte vil være relativt dyr.
Ripasso
Ripasso betyder at ”passere igen”, fordi den unge Valpolicella-vin får en andengæring på resterne af Amaronens drueskaller. Ripasso er lavet på de samme druer, nemlig Corvina, Corvinone, Rondinella og Molinara. Derfor er Ripassoen også kendt som lillebroren til Amarone. Stilmæssigt får du her en vin, der minder meget om storebroren med sit tørre, frugtrige og kraftige udtryk, men i en lettere og mindre sød stil.
Valpolicella
Valpolicella forbinder de fleste nok med kraftfulde rødvine som Amarone og Ripasso. Men området skaber nogle enormt flotte saftige og frugtrige rødvine i den lettere ende. Valpolicella er primært lavet af druerne Corvina, Rondinella og Molinara. Der er ingen krav om fadlagring og derfor frigives vinen, så snart den er færdiggæret, presset og flasket. Står der Superiore på flasken vil vinen dog have lagret indtil 1. december i året efter høsten.
Amarone
Lagring: En Amarone skal lagre minimum 2 år
Stil: Moden, rig, intens, frugtrig og sødmefuld
Klassiske noter: Koncentreret tørret frugt, kirsebær, kirsebærsten, chokolade og kanel
Ripasso
Stil: Moden, frugtrig, intens og tør
Klassiske noter: Koncentreret tørret frugt, kirsebær, chokolade og kanel
Valpolicella
Stil: Frugtrig og let
Klassiske noter: kirsebær og frisk frugt
