Tysklands vigtigste Riesling-områder

Der hersker næppe nogen tvivl, om at Riesling er druen bag nogle af de mest elegante og alsidige hvidvine i hele verden. Læs mere om de ikoniske Riesling-områder i Tyskland – druens absolutte epicenter – og hvordan de hver især sætter sit helt unikke aftryk på deres fantastiske Riesling-vine.

Intet sted skaber druen dog så snorlige, sublime og skruppelløse pragteksemplarer som i Tyskland. Selvom der skabes flotte Riesling-vine i Tysklands i alt 13 vindistrikter, så er der en lille håndfuld områder, der udmærker sig ved deres verdensklasse hvidvine. Fordi Riesling er så god til at udtrykke sit lokale terroir, kan man få et temmelig klart indtryk af smagen, blot ved at se på, hvor vinen kommer fra.

Nik Weis © Jon Wyand

Mosel

– Tysklands ældste vinregion

Mosel betragtes som Tysklands ældste vinregion og er verdens største sammenhængende Riesling-område. Det er et meget smukt område, der ofte beskrives med maleriske beskrivelser, men det er også et barskt område. Områdets rygrad er floden Mosel og bifloderne Saar og Ruwe. Moselfloden udspringer i Frankrig og løber igennem Luxemburg, inden den kommer til Tyskland. Ved den gamle romerske by Trier løber de to bifloder Saar og Ruwer sammen med Mosel. Floden Mosel spiller en stor rolle i vindyrkningen her, idet floden både tempererer området og fungerer som et spejl ved at reflektere solens stråler videre over på de stenede vinmarker langs skråningerne.

I Mosel skaber de famøse skiferholdige skråninger langs floderne perfekte vilkår for at lave elegante, dunlette og lyse hvidvine med karakter af flint og citrustoner. Jordbunden på de stenede vinmarker består især af skifer, som bl.a. fungerer som varmelegemer for vinmarkerne. Solens stråler rammer skiferen, som holder på varmen, hvilket er bidrager til en modenhed i de her vine. Stilen du finder i Mosel-vinene afspejler disse forhold: masser af frugtsyre, sprødhed, florale noter og citrus. Hvis du foretrækker de bløde, frugtrige og let sødmefulde Riesling-udgaver med mere fylde og opulent frugt, så er det Mosel, du skal gå efter.

Her trives Riesling

MOSEL

Jordbund Skifer, kalksten, grus og sand.

Klima Køligt klima med optimal varme og nedbør. Mosel ligger beskyttet mellem de lave bjergkæder Hunsrück og Eifelområdet.

Vinen Frugten er i forgrunden, stilen er ødsel, blød og dunlet.

Vinhuse Villa Huesgen | Weingut Nik Weis

RHEINGAU

Jordbund Varieret med kalk, ler, løss, grus og sand

Klima Lunt, stabilt klima med milde vintre og varme somre. Rheingau ligger i læ af Taunus-bjergene.

Vinen Frisk og elegant med ren syre, honningpræg og stålsat karakter.

Vinhuse Balthasar Ress | Bibo Runge | Domdechant Wernersches Weingut

RHEINHESSEN

Jordbund Løss, kalksten, grus og flere steder rød skifer

Klima Mildt klima med beskyttende bakker, bjerge og skove til alle sider.

Vinen Mineralsk, elegant og tør, men mindre stålsat end vinene fra Rheingau.

Vinhuse Weingut Riffel

PFALZ

Jordbund Varieret med bl.a. lerjord kalk, ler, løss og sandsten og mergel.

Klima Tysklands varmeste og mest solrige region med gennemsnitstemperatur på 11°C

Vinen Fyldig med mere eksotik i frugten og honningnoter

Vinhuse Schwedhelm

Rheingau

– Riesling-druens fødested

Rheingau er et af Tysklands mest velrespekterede vinområder, og menes at være Riesling-druens fødested. Området er et af de mindste af de 13 vinregioner og udgør med sine 3100 hektar vinstokke 3% af Tysklands samlede vindyrkningsareal. Floden Rhinen spiller en essentiel rolle for dette område. Rhinen-floden løber fra syd til nord igennem Tyskland. Lige vest for Frankfurt slår floden et lille knæk, og det er i dette sving, at Rheingau ligger. Rheingau er faktisk ét stort sydvendt plateau, hvor vinmarkerne har den ideelle eksponering mod solen og nyder godt af sin beliggenhed ved floden. Vinmarkerne ligger desuden i læ for kølige vinde med skove og Taunus-bjergene omkring sig. Med en jordbund af overvejende skiffer, løss og sand danner de stejle vinmarker ned langs Rhinen den perfekte ramme for dyrkningen af tørre Riesling-vine af højeste kvalitet. 

Alt dette gør, at du i Rheingau har et ideelt mikroklima, der skaber de ideelle betingelser for at skabe nogle af de bedste Riesling-vine, vi ser i hele Tyskland.

Vinene fra Rheingau er friske, sprøde, mineralske og med en ren syre. Det er vine, der kan gemmes mange år og lagrer flot og som har en intensitet, rygrad og bredde, du ikke ser i meget andet tysk Riesling. Hvis du foretrækker din Riesling mineralsk og spændstig med koncentreret frugt, så er det Rheingau, du skal gå efter.

Hvad kendetegner de forskellige Riesling-områder?

Video thumbnail
Se video
Video thumbnail
Se video
Video thumbnail
Se video

Rheinhessen

– Tysklands største vinområde

Rykker du fra den nordlige bred af Rhinen, hvor Rheingau ligger, til den sydlige banke vil du finde Riesling-vine med samme eksemplariske struktur som i Rheingau, men ofte til en langt mere overkommelig pris. Rheinhessen er Tysklands største vinområde og ligger i et let bakket landskab, afgrænset af Nahefloden og Rhinen. De traditionelle hvide druer, der dyrkes her, er Müller-Thurgau, Silvaner og Riesling. Området er blevet et centrum økologisk og biodynamisk vindyrkning.

Vinene er delikate, duftende, milde og frugtagtige. Hvis du foretrækker den elegante, tørre og mineralske Riesling-stil med vibrerende syre og nødde-agtige noter til en overkommelig pris, så skal du gå på jagt efter din Riesling i Rheinhessen.

Fordi Rheinhessen er Tysklands største vinområde finder du mange forskellige stilarter her. Rheinhessen er et område, hvor økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin virkelig blomstrer og hvor et hav af unge, innovative producenter, der skaber rigtig spændende vin.

 Pfalz

– Tysklands varmeste region

Af Tysklands 13 regioner er Pfalz den næststørste, og har på rekordtid indskrevet sig som én af de vigtigste. Regionen starter i nord nær den historiske by Worms, og slynger sig 85 kilometer ned mod den franske grænse, afskærmet af Haardtbjergene i øst, der sikrer lunt klima og beskedne nedbørsmængder. På 2/3 af markerne i Pfalz gror hvide druesorter, hvor Riesling er den mest beplantede. Regionen er så langstrakt at der er tale om flere mikroklimaer. Med sin sydligere placering vil vinene ofte fremstå mere fyldige end hvidvinene fra fx Mosel.

Tyske vine

Se alle
Hvidvin med elegance

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt