Kun mousserende vine produceret i Champagne-området omkring den franske by Reims, må kaldes for Champagne. Det er her, du finder den særlige kalkholdige jordbund, der præger de druesorter, der anvendes til en ægte Champagne. Det er også her, teknikken til fremstillingen af Champagneblev udtænkt. Alle andre ædle mousserende franske vine kaldes Crémant, sandsynligvis opkaldt efter den lille by Cramant, der ligger i Champagne-distriktets sydlige del, og ingen andre lande må bruge betegnelsen ”Champagne” om deres mousserende vine.
Champagne – den ægte vare
Det er således ikke forkert at kalde champagne for Rolls Roycen inden for mousserende vine. Det er den, der åbnes for, når vi skal fejre noget eller når noget er officielt og det skal understreges med en skål. Det er også Champagne, der er i flasken, når skibe skal døbes eller når sejren i dagens Tour de France-etape eller Formel 1-løb skal fejres.
Det er kort sagt den ægte vare, der kun tages frem, når der er en grund til det og når kun det bedste er godt nok. Det gælder både privat, i firmasammenhænge og i officielle sammenhænge.
Kendt siden grækerne
Den mousserende effekt i champagne stammer fra den kulsyre, der opstår i flasken, hvis vin begynder at gære igen, efter den er blevet hældt på flaske. Kulsyreholdige vine har været kendt lige så længe som der har eksisteret vin. Allerede grækerne omtaler dem, men kunne ikke rigtig gennemskue, hvad boblerne i vinen skyldtes.
Problemet var, at datidens vinflasker ikke kunne klare trykket. Så hvis der opstod kulsyre i vinen, skød vinen enten proppen af flasken og kunne den ikke det, eksploderede hele flasken. Så ifølge historien – eller måske snarere legenden – fik en benediktinermunk ved navn Dom Pérignon til opgave at fjerne boblerne fra vinen en gang i det 16. århundrede, for at slippe af med problemet.
Han siges imidlertid både at have fundet ud af, hvorfor kulsyren opstod og hvordan man kunne undgå, at flaskerne eksploderede eller skød proppen ud. Det sidste handlede simpelthen om at lave flasker af et tykkere lag glas og fæstne proppen med noget, der kunne holde den nede i flasken, når trykket steg på grund af gæringen. Her brugte man først hampetråde væddet i olie, før man senere gik over til ståltråd.
Den lange vej til ægte Champagne
På grund af at vinen skal gære to gange, er der længere vej til Champagne– og andre mousserende vine i øvrigt – end til almindelig vin. Selv om processen i dag er blevet hjulpet på vej af bl.a. gyropaller og gæring på tankanlæg, har det ikke skåret af længden på processen, kun fjernet en masse manuelt arbejde.
Champagne skabes typisk af en blanding af grønne Chardonnay-druer og blå Pinot Noir- eller Pinot Meunier-druer. Smagen af druerne påvirkes positivt af den kalkbræmme, der løber under Champagne-distriktet. Distriktet blev i øvrigt blev hårdt ramt af 1. verdenskrig. Flere af krigens store slag er således udkæmpet i netop denne del af Frankrig.
Efter høst presses druerne og sættes til gæring til en basisvin. Når basisvinen er færdiggæret, blandes forskellige basisvine til den vin, som bliver til champagne. Er der ikke tale om en årgangs-champagne, tilsættes der oftest også reserve vin fra tidligere årgange for at sikre den rigtige smag. Blandingsforholdet af de forskellige vine afgør den færdige champagnes smag og farve.
I dag foregår langt det meste af basisvinsfremstillingen i rustfri ståltanke. Enkelt sværger dog stadig til brugen af træfade, til gæringen af basisvinen. Det gælder f.eks. Henri Giraud, som vi har den ære at forhandle her hos Kjær & Sommerfeldt
Derefter sættes vinen på ny til gæring, ved at der tilføres sukker og gær. Når andengæringen er færdig, fjernes restgæren fra vinen og der tilsættes en såkaldt dosage. Det er en ugæret druemost og mængden af denne afgør den færdige champagnes sødme. Den fås principielt i syv forskellige niveauer fra meget tør til sød. Her kender vi mest til den såkaldte Brut champagne, der ligger til den tørre side, mens de halvtørre og søde varianter Demi-Sec og Doux er ganske almindelige i Frankrig.
Dosage-niveauer:
- Brut Nature: < 3 gram/liter eller slet ingen dosage
- Extra Brut: 0-6 gram/liter
- Brut: < 12 gram/liter
- Extra Dry: 12-17 gram/liter
- Sec: 17-32 gram/liter
- Demi-Sec: 32-50 gram/liter
- Doux: > 50 gram/liter