Sherry – eller Jerez som den hedder på spansk, opkaldt efter byen af samme navn – fremstilles i det andalusiske område mellem de tre byer Jerez de la Fontera, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María. Området kaldes i folkemunde Sherry-trekanten. Her har en række historiske vinhuse til huse, heriblandt Delgado Zuleta, der er det ældste vineri i Marco de Jerez-regionen. Vinhuset har her siden 1744 excelleret i den dyrebare andalusiske eliksir.
Delgado Zuleta er placeret i det nordvestlige hjørne af den famøse Sherry-trekant, i Sanlúgar de Barrameda. Hjembyen for den berømte Manzanilla. Huset mestrer ikke blot den knastørre Mazanilla, som er husets flagskib, men også de halvtørre varianter Amontillado og Oloroso, samt den sødmefulde Pedro Ximenez. Huset står desuden bag forrygende Vermouth og Moscatel.