Merlot

 

Merlot er oftes afrundede, bløde og fløjlsagtige med blomme- eller bæragtige smagsnuancer og en duft af brombær, blåbær og solbær.

I vores sortiment har vi både Merlot fra Europa, men også oversøiske eksempler på denne saftige drue.

 

Merlot

Merlot

 

Merlot er oftes afrundede, bløde og fløjlsagtige med blomme- eller bæragtige smagsnuancer og en duft af brombær, blåbær og solbær.

I vores sortiment har vi både Merlot fra Europa, men også oversøiske eksempler på denne saftige drue.

 

Se filtre
1
Mest populære
Luk Filtre
Type
Land
Drue
Passer til
Pris og rabatter

Bestem selv et prisinterval

kr.
kr.

(0)

(0)

Årgang
Rating
Region
Californien
1
Distrikt
Vinhus
Prop
Se alle filtre
Nulstil filtre
Mest populære
Nulstil filtre
    Red Blend - Hands of Time 2019
    Stag's Leap Wine
    USA
    USA
    Californien
    Napa Valley

    Intens og afstemt vin med flot bouquet af mørke bær, søde aromaer af egetræ og krydderier og dejlige smagsnuancer af mørke kirsebær, kaffe og chokolade!

    Læs mere
    369
    kr. /stk
      Merlot - 181 2020
      Noble Vines
      USA
      USA
      Californien
      Lodi

      Fantastisk Merlot med flot bouquet af kirsebær, vanille og lette krydderier samt en dejlig frisk frugtagtig smag af rosiner og nuancer af cedertræ.

      Læs mere
      • Din Vin Guide
        2016
        2016
        91 Point
      • Oldenburgs Vinguide
        2016
        2016
        17,5 Point
      199
      kr. /stk

      Merlot-druen har fået sit navn efter solsorten. ”Merle” på fransk betyder solsort og netop denne fugl er utrolig glad for de meget mørke, auberginefarvede druer. Helt præcist kommer navnet af ”merlau”, der er det lokale navn for solsorten i Bordeaux, hvor druen først er nævnt i officielle notater fra 1784.

      Druen modner tidligt, giver et forholdsvist godt udbytte, og er kendt for at være god til at tage smag af det terroir, som den har vokset i. Samtidig er den rigtig glad for sol. Det gør Merlot fra vindistrikter med meget varme til et populært valg for nye vindrikkere. Så skal du vælge en rødvin til et selskab med yngre mennesker eller folk, som ikke er de store vindrikkere, går du aldrig galt i byen med en Merlot.

      Hvor har Merlot-druen sin oprindelse?

      Som allerede nævnt menes Merlot at stamme fra Frankrig. Det er her, man har fundet de første optegnelser om druen. Den spiller da også en stor rolle i fantastiske rødvine, som oftest skabes ved at blande Merlot med flere forskellige druesorter.

      Merlot-druen bliver tit forvekslet med Cabernet Sauvignon ved blindsmagninger. Det er der en god grund til, for de to druesorter deler samme ”fader”, nemlig Cabernet Franc. Men hvor den ene forældre blev skabt som en krydsning med Sauvignon Blanc, er det den forholdsvis ukendte druesort Magdeleine Noire des Charentes, der er ”moder” til Merlot. 

      Det betyder, at de to druesorter deler en hel del karakteristika. Det som adskiller de to, er rundheden og den mindre syre i Merlot. Derfor bruger man tit Merlot til at afrunde syren i mere tanniske vine. Af samme årsag bliver Merlot blandet sammen med Sangiovese i toskanske vine.

      Hvor dyrkes Merlot?

      Som sagt synes Merlot at stamme fra Bordeaux, og det er da også herfra nogle af verdens bedste Merlot-vine kommer fra. Især vinene fra den højre side af Gironde-floden som Pomerol og Saint-Émilion er kendt for deres høje kvalitet og pris. Det er intense, mørke vine, der tit har en karakteristisk duft af trøfler og egner sig utroligt godt til længere tids lagring. Kort sagt: Den perfekte vin til en særlig lejlighed.

      I dag dyrkes der mere Merlot i Bordeaux end nogen anden blå drue, og dens afrundende effekt på syreniveauet i vinene spiller en central rolle i de velsmagende vine fra området – det ville ikke kunne undværes. Druen spiller da også hovedrollen i en af områdets allerdyreste vine – Château Pétrus fra Pomerol-distriktet. Denne vin produceres i dag af 100% Merlot.

      Merlot-druen dyrkes også i en lang række andre vindistrikter i Frankrig, herunder Cahors, hvor druen oftest blandes med sin anden halvsøster Malbec. Druen er også i stor fremgang i det sydlige Frankrig i Languedoc-Roussillon, hvor den oftest optræder i deres Vin de Pays-vine.

      Merlot i Italien

      Merlot-druen spiller som allerede nævnt også en vigtig rolle i de store supertoscanere i Italien, samt i vine fra Friuli-regionen, hvor den tit blandes med andre druer.

      Italienske Merlot er oftest lidt lettere i kroppen og har tydelige noter af urter. Især Fruli-Merlot’erne vurderes af mange vinkendere til at have høj kvalitet, mens Merlot fra de sydligste vindistrikter i Italien oftest bærer præg af, at druerne er nået at blive overmodne, inden de blev høstet – hvilket gør dem mere overmodne i smagen.

      Merlot fra resten af Europa

      Merlot er også ganske udbredt i resten af Europa. Druen dyrkes så højt mod nord som Tyskland og helt ned på henholdsvis den græske og spanske halvø. De fleste steder anvendes den både til rene Merlot og i blandingsvine efter samme opskrift, som det kendes fra ophavslandet Frankrig. Kvaliteten spænder bredt.

      Merlot i Californien og resten af USA

      Merlot blev i mange år udelukkende brugt til at skabe rene Merlot-vine i Californien. Men i løbet af 1990’erne begyndte der at dukke en række blandingsvine op, som var skabt efter samme fremgangsmåde, som anvendes i Bordeaux.

      Det fik Merlot’s popularitet til at vokse gevaldigt over hele USA. Det forsatte frem til den berømte replik i filmen Sideways fra 2004, hvor hovedrollen Miles – der er indædt Pinot Noir fan – i et skænderi med en anden karakter i filmen udbryder ”I am NOT drinking any fucking Merlot”. Det fik overraskende nok en voldsom indflydelse på Merlots popularitet i USA i flere år frem.

      Udover Californien er Merlot-druen også stor i Washington. I denne stat var det Merlot, der helt tilbage i 1980’erne var med til at sætte områdets rødvine på det internationale vinkort. Det skyldtes bl.a. Chateau Ste. Michelle, som er en af vores tætte, amerikanske samarbejdspartnere hos Kjær og Sommerfeldt.

      Merlot i Sydamerika

      Merlot har også vundet stor udbredelse i Sydamerika. Således spiller druen en stor rolle i den chilenske vinproduktion, selv om de i starten af 1990’erne kom til at sælge en stor del vin produceret på halvbroderen Carménère som Merlot-vine. Merlot er i dag den tredjemest dyrkede druesort.

      Merlot-varianter

      Der findes nogle få Merlot-varianter, der dog sjældent bruges til vinproduktion. En af de eneste, som bruges til vinfremstilling, er Merlot Blanc, der blev opdaget i 1891. Det er en grøn drue, der er skabt via en krydsning med Folle Blanche-druen. Der findes også en grøn mutant af Merlot, der dog så vidt vides ikke bruges til vinproduktion.

      De rosé-farvede vine White Merlot er ikke en egentlig Merlot-variant. Den fremstilles på samme måde som White Zinfandel, hvor skinnet fra druerne fjernes meget hurtigt, efter de er blevet knust.

      Smag og aroma i Merlot-vine

      Merlot giver som allerede nævnt oftest afrundede, bløde, fløjlsagtige rødvine med blomme- eller bæragtige smagsnuancer.

      Duftmæssigt møder du oftest bærdufte af brombær, blåbær og solbær, ligesom lakrids- og kaffearomaer kan opleves i de lidt mere kostbare Merlot. De allerbedste Merlot’er udmærker sig ved en tydelig duft af trøfler, sådan som deter tilfældet med de allerbedste højrebredsvine.

      Merlot-vin til maden

      Merlot er god til mørke fjerkræretter, der oftest er forholdsvis kraftige og fede, samt til kødretter med rødt kød. Endvidere er en elegant Bordeaux-vin med Merlot god til lyst kalve- og lammekød.

      De mere krydrede Merloter kan med fordel bruges til græsk, mellemøstlig og anden krydret mad, hvis der er fokus på kanel, nelliker og spidskommen i rettens udbud af krydderier. Merlot-vinen egner sig også til mere hotte retter med moderat indhold af chili og andre stærke krydderier.

      Rene Merlot-vine, og blandingsvine hvor Merlot-druen er den fremherskende vin i blandingen, egner sig også godt til f.eks. buffet – og er i øvrigt altid det sikre valg inden for rødvin, hvis du er i selskab med folk, der ikke er de store vindrikkere.

      Få en Merlot-oplevelse hos Kjær & Sommerfeldt

      Som du kan se, er Merlot i dag en verdensomspændt succes. Og fordi Merlot-druen er så god til at tage smag af det terroir, som den er dyrket i, betyder det, at du kan få mange forskelligartede vinoplevelser, alt efter hvorfra i verden du vælger din vin.

      Så tag turen tilbage til toppen af siden og gå på opdagelse i de mange spændende Merlot-vine, som vi har samlet fra nogle af de bedste producenter i verden. Du bliver bestemt ikke skuffet, uanset hvilke af vores vine, som du vælger

      Passion for mennesker og vin siden 1875

      Fri fragt ved
      køb over 500 kr.

      Dag-til-dag levering
      ved køb før kl. 13

      Kongelig
      Hofleverandør

      Passion for vin
      siden 1875

      Afhentning i Kbh,
      Aarhus & Odense

      Afhent gratis din
      ordre lokalt