Indkøbskurv
Kurven er tom

Smagelokaler


Vores historiske lokaler sætter et unik præg på dit møde eller arrangement.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne for at afholde dit næste arrangement hos os.

Første salen

Denne etage er helt nyrenoveret og designkonceptet tager sit afsæt i skønvirkestilen, den nordiske pendant til Jugendstil, og er inspireret af tre af Københavns mest markante landemærker: Københavns Rådhus, Thorvaldsens Museum og Rosenhuset. Alle tre værker er gesamtskunstwerk, dvs. de er karakteriseret ved deres total-designede interiør, der fra dørgreb og lamper til typografi bidrager til at sætte en stemning og fortælle en historie – et historisk vinhus og en moderne forretning.

Når man går en rundtur i de smukke lokaler, vil man både i gulvet og på væggene se, at der at nogle elementer stikker ud fra resten. F.eks. form af en beige cirkel i gulvet. Dette er skabt som reference til Kuppelsalen på Fredensborg Slot, hvor gulvet bevidst er udstyret med en fejl, for ikke at nedkalde Guds vred

Telegrafstationen

Telegrafstationen eller ”under uret” som det i mange år er blevet kaldt (referende til det store ur placeret i det indbyggede træ-arkiv), er renoveret i 2012. Kontoret blev oprindeligt benyttet af kontorchefen, der varetog direktørens korrespondance. Hun holdt bl.a. øje med kundernes beholdning af henlagte vine. I skufferne i det store arkiv, opbevarede hun kundernes visitkort, så hun hurtigt og nemt kunne sørge for at en vingave kom af sted. I samme arkiv opbevarede hun banderoler og etiketter til de mange vine, der blev tappet på Gl. Mønt.

I dag benyttes lokalet til eksklusive vinsmagninger, der foregår rundt om det store mødebord i de bløde Kåre Klint stole. Her findes også det nyeste AV-udstyr, skulle man ønske at afholde et dagsmøde inden sin vinsmagning.

Rummet har plads til 20 personer.

Balkonen

På balkonen, som forbinder Grosserlokalet og Telegrafstationen, finder man den smukkeste udsigt på adressen, udover den gamle vinhandel, trukket tilbage fra ekspeditionen, og med direkte udsyn til den unikke PH lampe.

 

Vinbaren

Butikkens tidligere tobaksrum med front mod gaden blev i 2010 istandsat og omformet til en smuk og tidssvarende vinbar.

Vinbaren er indrettet med Kjær & Sommerfeldts egne mange effekter og udgør et udsøgt rum med fine historiske referencer. Således har man været i egne gemmer og finde møbler, udsmykning og bøger, der er restaureret og på ny har fået nytteværdi i den smukke vinbutik. Med vinbaren ønsker man altså i endnu højere grad at give kunderne en udvidet vinoplevelse. Konceptet er enkelt: der serveres altid af ca. 20 forskellige vine pr. glas, og en vin fra hylden koster almindelig butikspris samt propgebyr på 100 kr. for så at nyde vinen i vinbaren. Eksklusivt for netop Kjær & Sommerfeldt kan man også hente en vin op fra ”skatkammeret”, som med stor succes genåbnede i 2009.

Private Room

Lokalet var tidligere var en del af Kjær & Sommerfeldts store fadkælder, men har igennem årene dannet rammen om utallige vinsmagninger. Lokalet har plads til 26 personer, og bliver hver fredag også benyttet til vores populære  ”L’aperitivo all’italiana”.

Førstesalen

Denne etage er helt nyrenoveret og designkonceptet tager sit afsæt i skønvirkestilen, den nordiske pendant til Jugendstil, og er inspireret af tre af Københavns mest markante landemærker: Københavns Rådhus, Thorvaldsens Museum og Rosenhuset. Alle tre værker er gesamtskunstwerk, dvs. de er karakteriseret ved deres total-designede interiør, der fra dørgreb og lamper til typografi bidrager til at sætte en stemning og fortælle en historie – et historisk vinhus og en moderne forretning.

Når man går en rundtur i de smukke lokaler, vil man både i gulvet og på væggene se, at der at nogle elementer stikker ud fra resten. F.eks. form af en beige cirkel i gulvet. Dette er skabt som reference til Kuppelsalen på Fredensborg Slot, hvor gulvet bevidst er udstyret med en fejl, for ikke at nedkalde Guds vrede.

 

Grossér lokalet

Dette kontor har siden 1928 været direktionskontor. Først sad grossér Erik Kjær her, og efter hans død Torben Ingemann, dernæst Torben Kargaard Poulsen og sidst af Ole Jørgen Larsen som var direktør fra 1982. Væggene er prydet med en lang række udnævnelser som sidstnævnte har høstet i forskellige vinlande i hans lange karriere i firmaet. Dette lokale har gennem årene lagt vægge til et utal af smagninger af vine og fadprøver, hver dag mellem kl. 9-11 blev de vine der skulle tappes smagt her, under kyndig ledelse af vinkyperen og direktøren.  Her findes fortsat den gamle smagskumme der blev benyttet ved smagningerne.

Kontoret er renoveret, men fungerer  fortsat med originale møbler. Her er plads til 4-6 personer og det er ideelt til intime og eksklusive smagninger.

 

Lips-repos

Dette rum med direkte trappe til vinbaren, var i gamle dage administrationskontor. Her sad bl.a. kasseren og senere hen 5 personer, der udgjorde telefonordremodtagelsen.

Rummet kan i dag bruges til receptioner, eller som et tillæg til telegrafstationen. Et glimrende rum at holde stående receptioner i – smukt udsmykket med prismer i loftet.

Det er også her du finder 1. salens garderobe, som er bygget specielt hertil, ombygget af en original Kjær & Sommerfeldt-garderobe, som er fundet ved ombygningen på Gl. Mønt.

Butikken

Når man træder ind i vinhandlen vil man i det første rum være i de originale omgivelser, helt som det så ud i 1928 da forretningen åbnede.Går man ned af trappen befinder man sig i, hvad der frem til 1975 var Kjær & Sommerfeldt’s fadkælder.

Dengang fik man ikke vine hjem på flasker, som i dag. Vinene kom til landet i store fade ( de store vintønder ), og det var dengang vinkyperens fornemmeste job at passe, sammenstikke, aftappe og etikettere vinene. Denne etage er nu en del af vinhandlen, hvor man finder de klassificerede Bordeaux og Bourgogne vine.

Det er også her man finder Skatkammeret. Skatkammeret er et specielt område i butikken med optimale opbevaringsforhold med hensyn til temperatur, luftfugtighed og lys. Vinene i skatkammeret ligger i kommission fra private samlere og består hovedsageligt af klassificerede Bordeauxvine, men der findes også sjældne vine fra Bourgogne og Rhône m.m. I sommeren 2012 blev området ved Skatkammeret udvidet, så man også her har mulighed for at sidde og nyde atmosfæren i den historiske butik med et godt glas vin.