Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Cuna, Pinot Noir, Toscana 2017
Spar 25%

Cuna, Pinot Noir, Toscana 2017

Italien Toscana
Slank og elegant vin med alle Pinot Noir-druens røde bær og elegante syrestruktur. Den er forfriskende og mange-facetteret, med en længeblivende og præcis eftersmag. Læs mere

Gastromand
2015
Bedste rødvin i test
Gastromand
2015

Slank og elegant vin med alle Pinot Noir-druens røde bær og elegante syrestruktur. Den er forfriskende og mange-facetteret, med en længeblivende og præcis eftersmag. Læs mere

Oplagt til:


Gris


Kalv


Lam


Mørkt fjerkræ


Vildt

Før 399,00

299,00kr./stk

På lager
Køb for 499 kr. og opnå fri fragt
DKK 299.00

Oplagt til:


Gris


Kalv


Lam


Mørkt fjerkræ


Vildt


Cuna er håndværk af den fineste slags. Manuelt arbejde, udført med en nænsom præcision. Druerne høstes i mange omgange, fra starten af sept. til start okt. Drueklaserne sorteres og afstilkes, men i de senere år er fermentering af hele klaser blevet mere og mere anvendt af Federico Staderini. Drueklaserne hældes således blot op i store trægæringsfade på 500 eller 700 liter – en teknik der er kraftigt inspireret af fremgangsmåden i Bourgogne. Metoden har til formål at bibeholde Pinot Noir druens og dyrkningsstedets karakteristika. Macerations- og gæringsprocessen, med løbende nedtrædning af druerne forløber typisk over 17-25 dage, hvorefter de enkelte parceller lagres i gamle egefade i op til 18 måneder, inden vinen håndaftappes og lagrer yderligere 12 måneder i flaske. Vinen aftappes med blot 5 mm luft mellem prop og vin, mod normalt omkring 15 mm. Dette er Federicos sikring af, at vinen er blevet transporteret og opbevaret korrekt. Med det begrænses luftlag i flasken, vil en for varm opbevaring hurtigere presse proppen op af flasken. Og så er det din egen skyld, som Federico siger. Cuna er overraskende feminin og elegant, og besiddende alle Pinot Noir druens røde bær og elegante syrestruktur. Den er forfriskende og mange-facetteret, med en længeblivende og præcis eftersmag. Vinen bør selvsagt skænkes i store Bourgogneglas, med en starttemperatur omkring 12-14 grader. Efter 5-10 minutter i glasset vil vinen afsløre subtile lag og et sjældent raffinement.

Anmeldelser

Gastromand

Bedste rødvin i test Årgang 2015 "Nu bliver det eksotisk. Pinot Noir fra Toscana, lavet på hele klaser i store, åbne fade. Næsen har også en del fad ovenpå gavmild, moden frugt. Munden hænger utroligt flot sammen, her er modne tanniner, veldoseret syre og behageligt krydret finale. Charmerende og meget flot vin."

Info
Druer Pinot Noir
Vinifikation Gæring i store, åbne træfade. Lagring i op til 18 måneder i gamle egefade, hvorefter 12 måneder i flaske inden frigivelse til salg.
Område Toscana
Land Italien
Type Rødvin
Størrelse 75 cl
Alkohol 12,50 %
Lukning Kork
Download Produktinfo
Varenr. 1021878
Producent
Cuna di Federico Staderini
Cuna di Federico Staderini Cuna er produktet at en stædig tro på, at Pinot Noir succesfuldt kan dyrkes i Toscana, under forudsætning af ideel geografisk placering og mikroklima, nøje udvalgte Pinot Noir-kloner, og måske især det fornødne talent. Manden bag det fascinerende projekt hedder Federico Staderini. En mand med et solidt ry og rygte, ønolog og agronom af uddannelse. Han var den første tekniske direktør hos Ornellaia fra den spæde opstart i 1980’erne. Siden indskrev han sig i superligaen af konsulterende toskanske ønologer, med mange anerkendte producenter som trofaste klienter, formentlig fordi hans næsten filosofiske tilgang til vinfremstilling, hans imponerende viden og gemytlige væsen altid er berigende for de tilstedeværende. Som der stod skrevet i en blog på internettet: At tilbringe en dag med Federico Staderini, svarer til summen af alle bøger om ønologi og filosofi.