Indkøbskurv
Kurven er tom

Hvidvin


Hvidvin kan fås i lige så mange forskellige smagsnuancer, konsistenser og farver som rødvin. Samtidig kan den indeholde en sødme, som en rødvin ikke ville kunne bære – eller en syrlighed, som ville gøre andre vine ufatteligt sure. Hos Kjær & Sommerfeldt har vi hvidvine til alle lejligheder og anledninger. De er opdelt efter lande. Så tag på en verdensomsejling i hvidvin ved at klikke dig fra land til land, eller læs mere om hvidvinen og de druer der giver den i teksten nederst på siden. Læs mere...

Udvalgte producenter


Hvidvin har altid levet lidt i skyggen af rødvin. Traditionelt bruges den mest til forretter, fiskeretter og desserter, samt til velkomstdrinks eller til en hyggestund, mens rødvinen har fået lov at akkompagnere de tunge hovedretter med mørkt kød.

Men faktisk kan du få hvidvine, der kan gå til al slags mad eller som kan gå til retter, du aldrig kommer til at servere en rødvin til. Så på mange måder er det hvidvinen, der fuldender cirklen og lukker hullerne, når du skal komplementere din vinsamling.

Hvidvinens historie

Vindyrkning og civilisation har altid været tæt forbundet. De første vine menes at være dyrket i Kina eller Iran for mellem 7.500 og 6.000 år siden. Der er også gjort flere fund af potteskår og krukker, hvor der er fundet spor af vin i udgravninger fra Mellemøsten og Armenien fra omkring 4.000 år før hvor tidsregnings begyndelse.

De første vine formodes dog at have været røde. Hvidvinen kom først til senere og sandsynligvis først omkring 1000 til 500 år før Kristi fødsel. Her kunne velhavende romere imponere deres gæster med denne klare og meget anderledes udseende vin.

Både rød- og hvidvinen fulgte med romerne ud i resten af Europa og specielt de grønne druer til hvidvin blev populære i de allernordligste provinser i det store Romerrige – det som i dag er Nordfrankrig og Tyskland. Her var jordbunden særlig fordelagtig for smagen af de grønne druer og den hvidvin, de resulterede i. Herfra lagde de grønne druer senere grundlaget for Champagnen og alle de andre mousserende vine, der er så populære i dag.

De grønne druer tog også turen med ud til de nye verdener og dyrkes derfor i dag over hele verden. Her byder især USAAustralien og Sydafrika på spændende hvidvine, som du også kan finde på hylderne her hos Kjær og Sommerfeldt.

Druerne til hvidvin

Produktionen af hvidvin adskiller sig ved, at drueskallerne for det meste fjernes, før vinen sættes til gæring. Derudover foregår gæringen oftest ved lav temperatur for at trække processen ud, og dermed give hvidvinen så mange nuancer som muligt.

Den samme druesort kan give meget forskellig hvidvin, alt efter hvor den er dyrket. For druerne tager som regel smag efter den jord og det klima, de har vokset i. Det betyder, at den samme druetype kan give en let og frugtagtig vin et sted og en mere sødmefyldt og krydret hvidvin et andet. Typisk vil den færdige vin være mere tør, hvis druerne har vokset i et køligt klima, mens hvidvinen bliver mere sødmefuld, hvis druerne er dyrket i et varmere og mere solrigt klima.

Chardonnay

Når talen falder på hvidvin, tænker de fleste nok først på Chardonnay-druen. Det er den mest kendte hvidvinsdrue og nok også den mest dyrkede grønne drue til hvidvin overhovedet. Druen indgår i de mere fyldige hvidvine og anvendes også i Champagne og mange andre mousserende vine.

Chardonnay-druen er hoveddruen i en lang række franske hvidvine fra især Bourgogne-området. Her smager Chardonnay-druen i retning af kvæde og stjernefrugt, hvilket også er de fremtrædende smagsnoter i Chardonnay-vine fra det nordlige Italien, New Zealand, Oregon i USA og de kystnære vindistrikter i Chile.

Men når det kommer til de californiske Chardonnay-vine, kommer der noget mere ananas- og æbleagtigt over smagen. Det gælder også Chardonnay-vine fra Argentina, det sydlige Australien, det sydlige ItalienSydafrika og andre steder, hvor Chardonnay-druen har fået varme.

Det som nok især har gjort Chardonnay-druen populær, er, at den går godt til alt lige fra fisk over fjerkræ, og også passer godt til oste og krydret mad. Det gør den meget anvendelig.

Sauvignon Blanc

En anden populær hvidvinsdrue er Sauvignon Blanc. Den bruges til mellemfyldige hvidvine og indgår i mange af hvidvinene fra Loire-dalen i Frankrig. Her er Lime-frugt den mest fremtrædende smagsnote. Kommer vi til den noget varmere californiske nordkyst drejer smagen mere over i retning af ferskner, mens den slår helt over i en passionsfrugtsagtig nuance i New Zealandske hvidvine af Sauvignon Blanc druen.

Sauvignon Blanc kendes også under navnet Fumé Blanc. Det betegner en særlig lagret variant af druen, der har en mere cremet smag og konsistens. Metoden blev ”opfundet” af Robert Mondavi i 1970’erne, hvor den blev brugt som en markedsføringsgimmick for hans vinhus.

Sauvignon Blanc drikkes helst ung og er meget velegnet til retter med fisk og skaldyr.

Pinot Gris

Den tredjemest kendte drue til hvidvin er Pinot Gris, som er det franske navn for den drue, som italienerne kalder for Pinot Grigio. Druen var også tidligere kendt under navnet Tokay d'Alsace. Den bruges til mellemfyldige hvidvine og anvendes også til en række rosévine.

Smagsnoterne strækker sig fra det citronagtige over lemon og til fersken og nektarin. Her er de mere søde og frugtagtige smage mest fremtrædende i hvidvine fra Alsace, mens de amerikanske og australske Pinot Gris-vine har en lidt mere tør smag, men stadig med tydelig frugtagtighed.

Vælger du i stedet en hvidvin af den italienske Pinot Grigio, får du en mere mineralagtig og tør, saltholdig smag med tydelige noter af citrus, især fra de Norditalienske vindistrikter.

Mange andre druesorter

Derudover findes der et hav af andre druesorter, som anvendes til hvidvin. For eksempel Gewürztraminer, Chenin Blanc, Muscat Blanc og Riesling, der oftest anvendes i de såkaldte aromatiske hvidvine. De er kendetegnet ved en mere parfumeret og frugtsød aroma, og kan fås i både tørre og mere sødmefulde smagsnuancer.

De er særligt velegnede til asiatiske, indiske og andre meget krydrede retter, fordi de går godt til med de sursøde og krydrede smage, som disse retter oftest har.

Hvor længe kan hvidvin ligge?

Hvidvin skal helst drikkes helt ung uden den store lagring. Selvfølgelig findes der undtagelser fra denne regel, ikke mindst når det gælder hvidvin med et højt sukkerindhold. Men de fleste hvidvine gør sig bedst i deres helt unge år og skal derfor helst ikke ligge for længe, før du nyder dem.

Find den rigtige hvidvin til dig

Nu er du klar til at rulle op til toppen af siden og gå i gang med din jordomrejse til de mange skønne hvidvine fra hele verden, som vi har på hylderne hos Kjær og Sommerfeldt. Her finder hvidvine til alle anledninger, til alle former for mad og til en hyggelig stund i gode venners selskab.

Vi har det hele og giver dig gerne gode råd og ideer til, hvilken hvidvin der er den mest ideelle til dig og det, du skal bruge hvidvinen til.

Velkommen til.