På marken Wiltinger Schlangengraben i Saar-dalen, tre kvarters kørsel syd for Nik Weis’ vingård St. Urbans-Hof, har Nik Weis en markparcel hvor der står meget gamle vinstokke plantet i 1905. Vinstokkene er upodede og gik således ram forbi, da phyloxera-vinlusens hærgen nåede til Mosel i begyndelsen af de 20. århundrede. Andre parceller på marken er plantet i 1920’erne og 1950’erne, så man kan vel med rette kalde vinen for Alte Reben. Den sydvendte mark, der primært er dækket af rødskifer, er kendt for at levere lyse, frugtrige og mineralske vine. De fuldmodne druer høstes selvsagt i hånden og sorteres grundigt, inden de presses blidt. Sedimenterne får lov til at bundfælde sig natter over, og gæringen – der sker med vildgær, foregår i rustfri ståltanke. Efter gæringen hviler vinen et par uger med sit bundfald, inden den aftappes på flaske. Wiltinger Alte Reben er en indsmigrende off-dry Riesling. Den har lette, sødmefulde påmindelser men er forfriskende afbalanceret af Riesling-druens naturlige og høje syretal. I både duft og smag er der herlige påmindelser om grønne urter, kvæde, pære og citrusfrugter forbilledligt sammenholdt af en næsten salt og læskende mineralitet.
Læs hele beskrivelsen
Info
Druer
Riesling
Vinifikation
Gæring i rustfri, temperaturregulerede ståltanke. Kort lagring med sit bundfald inden aftapning.
Dyrkning
Sustainable
Område
Mosel
Land
Tyskland
Type
Hvidvin
Størrelse
75 cl
Alkohol
12,00 %
Lukning
Kork
Download
Produktinfo
Varenr.
1019954
Producent
Weingut Nik Weis
Allerede fra en tidlig alder lå det i kortene, at Nik Weis skulle følge i forfædrenes fodspor som vinbonde. Weis-familien har dyrket vin i Mosel i mere end 200 år, men vingården St. Urbans-Hof blev først etableret i 1947. Det er herfra Nik Weis og hans dedikerede medarbejdere udøver deres magi og fremstiller vine på allerhøjeste niveau. Nik Weis har været involveret i alle aspekter af vinproduktion fra barnsben og studerede siden hen vinavl og ønologi på det verdensberømte universitet Geisenheim. Hjemvendt fik han mulighed for at implementere sine egne produktionsfilosofier, inden han overtog vingården i 2003. Siden er det gået stærkt. Både hvad angår udvidelse af markarealerne og hans internationale anerkendelse. Nik Weis arbejder stort set kun med Riesling-druen og har tilsluttet sig det credo, der synes at gælde blandt de fleste top-producenter i Europa: terroir-tænkning og minimal menneskelig intervention.