Italiensk vin
Italien er danskernes favorit vinland og med god grund, da de skaber rødvin, hvidvin og rosé, der er perfekt til mad og nydelse.

Italiensk vin
Italien er danskernes favorit vinland og med god grund, da de skaber rødvin, hvidvin og rosé, der er perfekt til mad og nydelse.
Bestem selv et prisinterval
(0)
(0)
Vinsanto - 50 cl. 2018
I bouqueten fornemmes nuancer af kastanje, hasselnød, abrikos og figner. Smagen har en fin balance mellem sødme og syre, tørret frugt og honning.
Læs mereVinsanto - 50 cl. 2011
I bouqueten fornemmes nuancer af kastanje, hasselnød, abrikos og figner. Smagen har en fin balance mellem sødme og syre, tørret frugt og honning.
Læs mereIntroduktion til Italiensk vin
Italiensk vin er danskernes foretrukne. For mange har italienske ferieminder netop i form af vin – og den fantastiske italienske mad. Støvlelandet byder på et stort og alsidigt udvalg af vine lige fra de syrlige vine i nord over de frugtige i det centrale Italien og til de sødmefyldte vine helt mod syd. Så du finder med garanti en vin, der passer til din smag i det store udvalg af italienske vine her på siden. Efter produktoversigten kan du læse mere om italiensk vin.
Europæisk vins vugge stod i Italien. For efter grækerne bragte vinen med sig til Sicilien og det sydlige Italien, tog romerne vinen med videre ud i Europa, i takt med at de underlagde sig det ene land efter det andet.
Så var det ikke for italienerne – eller rettere romerne – var vinen aldrig kommet til at spille så stor en rolle i vores kultur. Eller for økonomien i lande som f.eks. Frankrig, Spanien og Italien.
Italiensk vin byder på det hele
Netop på grund af den lange tradition med at dyrke vin og det utroligt varierede klima ned gennem det lange land byder italiensk vin på det hele.
Mod nord finder vi de sarte hvidvine af Pinot Grigio fra Lombardiets og Trentino-Alto Adiages alpeklima. Og lidt længere mod syd ned mod Middelhavet finder vi de store rødvine Barolo og Barbaresco i Piemonte.
Mod nordvest finder vi så Valpolicella med deres kraftige og voluminøse Amarone og Ripasso, som før var førstevalget, når danskerne skulle have en ekstra god rødvin, som ikke smagte som alle andre.
Bevæger vi os længere ned mod Rom, kommer vi til Toscana, som sammen med Piemonte i nordøst begynder at spille en større og større rolle herhjemme. For i takt med at den danske madscene og smag bevæger sig mod det mere elegante, kræver det lettere, lysere vine, som er lidt mere sarte i udtrykket. Sådan lidt i stil med de kendte rødvine fra Bourgogne.
Kommer vi helt ned mod syd – ned i europæisk vins vugge – kommer de store, tunge, søde rødvine af Primitivo druen (også kendt under navnet Zinfandel) fra Puglia. Samt en række andre druer med samme karaktertræk.
Mousserende vine fra Italien
Som om det store udvalg af italiensk vin ikke allerede var omfangsrigt nok kan du lægge et utal af mousserende vine oveni. For hver italiensk egn har sin egen mousserende vin – og med den store variation i klima og terroir ned gennem Italien giver det mulighed for rigtig mange forskellige smagsoplevelser.
Italiensk mousserende vin går under fællesbetegnelsen Spumante. Men kan sagtens have et helt andet navn lokalt.
Mest kendt er nok de søde Spumante Asti vine fra Piemonte, den altid meget indbydende og drikkevenlige Prosecco Spumante fra Veneto og den mere prestigefyldte og friske Franciacorta fra Lombardiet.
Druerne i italiensk vin
Den store variation i italiensk vin skyldes naturligvis de mange forskellige grønne og røde druesorter, som dyrkes i det store land.
De grønne druer i Italien
Helt mod nord er det de grønne druesorter Pinot Grigio, også kendt som Pinot Gris i Frankrig, Chardonnay og Sauvignon Blanc. Samt den lokale Friulano- og Trebbiano-drue og den tyske Gewürztraminer i Trentio-Alto Adige, som står for områdets hvidvine.
I Piemonte er Moscato Blanc meget udbredt, og den drue som er førstevalget i deres mousserende Asti-vine. Der ses ofte også gode varianter produceret på Chardonnay og ikke mindst den lokale sort Arneis. Sidstnævnte er der store forventninger til i fremtiden, da den tit er et overordentlig charmerende bekendtskab.
I Veneto-området mod vest er det særligt Garganega-druen, som er populær – ofte suppleret med Trebbiano – i deres hvidvine.
Længere nede ad Adriaterhavskysten i Emilia-Romagna og Marche kommer vi så til de mere sødmefulde Lambrusco- og Vermontino-druer. Og helt mod syd giver de lokale Catarratto- og Grillo-druer nogle rigtigt spændende hvidvine.
Det er også fra disse distrikter vi finder nogle rigtig lækre hvide dessertvine skabt af netop disse druer.
Du kan læse mere om italiensk hvidvin her.
De blå druer i Italien
Vi har allerede været inde på Primitivo-druen, som var en af dem, grækerne tog med sig, da de koloniserede det sydlige Italien og Sicilien en gang i begyndelsen af det 8. århundrede før Kristi fødsel.
Men egentlig stammer druen fra Dalmatinerkysten i Kroatien, hvor den bliver kaldt Crljenak Kaštelanski. Men på turen over først Adriaterhavet skiftede den navn til Primitivo. Og da den siden tog turen over Atlanten, kom den så til at hedde Zinfandel. Kært barn – mange navne.
Læs mere om forskellen på Primitivo og Zinfandel her.
Mod syd og længere oppe i det centrale Italien finder vi Sangiovese og Negroamaro druerne. Her er nok især Sangiovese-druen kendt, fordi den er den centrale drue i Chianti. Vinen der var fast inventar i kufferten, når danskerne havde været på ferie i Italien tilbage i 1970’erne og 1980’erne. De kendte vinflasker med bastskørtet ses stadig som en del af dekorationen i mange ældre, danske køkkener i dag.
Derudover findes der en klon af Sangiovese-druen, som kaldes for Sangiovese Grosso. Det er den, de berømte og velansete Brunello di Montalcino vine laves af. Den særlige Grosso-variant kendes på dens struktur og elegance. Den giver samtidig også den karakteristiske farve til Brunello di Montalcino, fordi drueskallerne får lov til at gære sammen med vinen i en længere periode, inden de fjernes.
De blå italienske druer, som der nok er mest hype om, kommer dog fra den sydlige del af Norditalien. Mod vest er det Nebbiolo-druen, som mange kalder for kongen af de italienske druesorter. Det er den, som giver krop til kendte vine som Barolo og Barbaresco fra Piemonte.
Mod øst udgør druesorterne Corvina, Rondinella og Molinara blandet op med forskellige lokale druer kroppen til de kendte vine fra Valpolicella-dalen. Det er herfra Amaronen og den deraf afledte Ripasso kommer fra.
Du kan læse mere om italiensk rødvin her.
Vores samarbejdspartnere i Italien
Italiensk vin fylder godt i vores udvalg af både rød- og hvidvine. For dels er de som allerede nævnt meget populære herhjemme. Og dels har vi været heldige at få et tæt samarbejde med en lang række af Italiens bedste vinhuse fordelt med rund hånd fra nord og syd.
Mest kendt er nok Tommasi-familien i hjertet af Valpolicella-området. De har dyrket vin siden 1902 og ejer i dag mere end 130 hektar vinmarker – opkøbt målrettet gennem årene efter en ønskeliste, som blev startet af bedstefar Giacomo Tommasi, som grundlagde vindynastiet.
I Piemonte arbejder vi sammen med et andet familieejet vinfirma ved navn Brovia. De har produceret vin siden 1863, men det var først i starten af 1950’erne, de satte deres eget navn på flaskerne. De hører til blandt de absolut bedste producenter af Barolo-vine og arbejder målrettet med bæredygtighed og biodiversitet.
Vi samarbejder også med et andet vinhus i Piemonte, nemlig Marziano Abbona. De hører til nogle af modernisterne, som arbejder efter en ny teknik, der udtrykker områdets og vinens egenskaber bedre.
Og sådan kunne vi blive ved. For med mere end 30 faste samarbejdspartnere fordelt over hele Italien er Kjær & Sommerfeldt godt repræsenteret i det store vinland.
Køb italiensk vin hos Kjær & Sommerfeldt
Uanset om du drømmer om at genfinde din italienske ferievin eller bare har fået mod på at gå på opdagelse i de mange skønne vine fra det store vinland, finder du de bedste vine, Italien har at byde på her øverst på siden.
Så rul op, bestil, og modtag din næste italienske vinoplevelse allerede i morgen, hvis du bestiller inden kl. 13.
Vil du gerne smage på vinen, inden du køber, er du altid velkommen i vores vinbar i København. Eller til et af de smagsarrangementer, som vi jævnligt arrangerer i København eller Aarhus. Eller overrask dine gæster med en privat vinsmagning centreret omkring italienske vine.