Der har været dyrket vin i Bourgogne lige siden i hvert fald det første århundrede, ja måske endda før. Produktionen var dog minimal – selv i Romertiden. For romerne var ikke så talrige her, som de var i det sydlige Frankrig.
Efter Romerrigets fald var det også så som så med vindyrkningen. For området var genstand for en masse uro og slagsmål mellem forskellige germanske og frankiske stammer – og efter sigende skulle vikingerne også have blandet sig i striden på et tidspunkt.
Først med Frankerigets opståen – det senere Frankrig – og overgangen til kristendommen hos områdets befolkning, kom der for alvor gang i vinproduktionen. Som alle andre steder var det især klostrene, der var foregangsmændene og frem til den franske revolution var kirken den største arealbesidder i området.
Men under den franske revolution tog bønderne magten i området og den særlige opdeling af vinmarkerne, som kendetegner Bourgogne blev indført. Det blev startskuddet til en helt ny og meget gylden æra for vinene fra Bourgogne.
Bourgogne – et anderledes vindistrikt
Bourgogne er på mange måder et anderledes vindistrikt. Først og fremmest på grund af den måde, vinmarkerne er organiseret på. For hvor f.eks. vine fra Bordeaux og mange andre steder er navngivet efter slottet eller producenten, er det selve vinmarken – terroir – der giver vinen navn.
Samtidig er det sjældent kun en enkelt producent, som ejer en vinmark. De enkelte vinstokke på marken er oftest fordelt mellem flere forskellige producenter. Det betyder, at en producent en eller flere rækker – eller i nogle tilfælde nogle specifikke vinstokke – på den pågældende mark og andre ejer så de øvrige.
Det medfører, at hvis en vinmark f.eks. deles mellem fem forskellige producenter, så kan du finde vin fra den samme mark fra alle fem producenter. Smagen og oplevelsen af vinene kan være meget forskellige, alt efter hvordan hver enkelt producent har behandlet druen i produktionen – og hvorfra på marken, vindruerne er høstet. Det sidste kommer vi tilbage til lige om lidt.
Cru Classé systemet i Bourgogne
Hver fransk vinregion har sit eget klassificeringssystem for deres vine, kaldet Cru Classé. I Bourgogne er deres Cru Classé system – ligesom navngivningen af vinen – centreret omkring den enkelte vinmark. Systemet blev indført i 1855 I Bourgogne er der ikke mulighed for at fuske med klassificeringer på samme måde, som i f.eks. Bordeaux. I Bordeaux kan et vinslot, der ligger i f.eks. 1. Cru Classé købe billige jorde fra en lavere placeret ejendom og så sælge vinene med samme klassificering som deres egne.
Men i Bourgogne følger klassificeringen vinmarken. Det er, hvor vinen er dyrket, der afgør klassificeringen. Det betyder dog samtidig, at en f.eks. Grand Cru vin ikke nødvendigvis altid opleves som sådan, hvis du har været uheldig og valgt en dårlig årgang.
Vinproduktionen i Bourgogne i tal
Bourgogne står for lige omkring 3 % af det franske vindyrkningsareal. 27.626 hektar er tilplantet med vin i hele Bourgogne-området – og arealet ville være endnu større, hvis vi tæller Beaujolais med. Det er korrekt at gøre i administrativ sammenhæng. Men hoveddruen i Beaujolais er en anden (Gamay) og klimaet minder mere om Rhône end Bourgogne. Endelig fremstilles vinene med en helt anden gæringsmetode. Så vinmæssigt regner vi ikke Beaujolais vinene med i denne sammenhæng. De er helt deres egne.
Bourgogne har over 2500 vinejendomme, 250 vinkøbmænd og 23 kooperativer, der deles om 100 forskellige klassificerede AOC-appellationer fordelt på 23 regionale, 44 Villages og 33 Grand Cru appellationer.
Den samlede produktion løber op i lige omkring 200 millioner flasker eller 1,5 millioner hektoliter vin hvert år, fordelt på omkring:
- 60 % hvidvin
- 31 % rødvin
- 8 % mousserende vin – crémant
- 1 % rosé
Så i Bourgogne produceres der mest hvidvin i distriktet, primært af Chardonnay-druen, mens rødvinen skabes af Pinot Noir.
48 % af vinen eksporteres. De resterende 52 % sælges internt i Frankrig eller konsumeres lokalt.
Undergrunden og jorden i Bourgogne
Jorden i Bourgogne er kilden til den store kompleksitet og diversitet i vinene fra området. Kvaliteten og egenskaberne af jorden kan variere næsten fra kvadratmeter og til kvadratmeter på den enkelte vinmark. Det er med til yderligere at øge forskellen på vinene fra den samme mark, alt efter hvor de vinstokke har groet på marken, som vinen kommer fra.
Undergrunden består af de samme kalkstenslag, som ligger under det meste af det nordøstlige Frankrig hele vejen op til Dover. Det tilfører den samme mineralitet til især hvidvinene, som vi kender det fra f.eks. Alsace og Champagne.
Jordlagene oven på kalkstensbræmmen er formet til meget kuperede skråninger og bakker af smeltevandet fra den seneste istids ophør. Det medførte store mineraludvaskninger af jordlagene og de deraf følgende meget forskelligartede jordkvaliteter.
Kombinationen af kalkstensundergrund og jordlagene skaber en grobund for vindruerne, som mange andre misunder de burgundiske vinbønder. Så det er ikke uden grund, at de mange skråninger og bakker på fransk kaldes for Côte d’Or – de gyldne skråninger.
Klimaet i Bourgogne
Klimaet er endnu en kraftigt medvirkende faktor i Bourgogne-vinenes udvikling. Bourgogne ligger nemlig lige på grænsen af det klimaområde, hvor det er muligt, at druerne kan modne naturligt. Det betyder, at druerne oftest pines, og det ved vi erfaringsmæssigt, giver den bedste vin.
I Bourgognes tilfælde udmønter det sig i en feminin elegance, med sarte delikate nuancer af gule æbler, citroner og kvæde og aromatiske strejf af vanilje og hasselnød for hvidvinens vedkommende. Rødvinen smager mere rustikt med spor af svampe, pottemuld og tilberedte bær. De bedste Premier Cru og Grand Cru rødvine udviser dertil et moderat indhold af garvesyre med tilføjelse af smagsnoter af tørrede tranebær, kandiseret hibiscus, vanilje og roser.
Klimaforandringerne har fået vinpriserne til at eksplodre
De seneste år, og specielt siden 2012, har Bourgogne – ligesom mange andre franske vindistrikter – været tydeligt mærket af klimaforandringerne. Varmen kommer tidligt, så druerne begynder at gro. Men nattefrosten har endnu ikke sluppet taget. Så derfor får de spæde knopper oftest frost.