Bourgogne er verdens bedste vindistrikt. Det er dog de færreste vinelskere, der holder af vine fra Bourgogne i starten. Men i takt med erfaringen ender de fleste før eller siden med at komme til at elske dem. For Bourgogne kan levere nogle af de mest komplekse og fantastiske vine, der produceres på hele kloden. Vi har samlet de allerbedste her på siden og efter listen med lækre Bourgogne-vine, kan du læse mere om Bourgogne-distriktet.
Der har været dyrket vin i Bourgogne lige siden i hvert fald det første århundrede, ja måske endda før. Produktionen var dog minimal – selv i Romertiden. For romerne var ikke så talrige her, som de var i det sydlige Frankrig.
Efter Romerrigets fald var det også så som så med vindyrkningen. For området var genstand for en masse uro og slagsmål mellem forskellige germanske og frankiske stammer – og efter sigende skulle vikingerne også have blandet sig i striden på et tidspunkt.
Først med Frankerigets opståen – det senere Frankrig – og overgangen til kristendommen hos områdets befolkning, kom der for alvor gang i vinproduktionen. Som alle andre steder var det især klostrene, der var foregangsmændene og frem til den franske revolution var kirken den største arealbesidder i området.
Men under den franske revolution tog bønderne magten i området og den særlige opdeling af vinmarkerne, som kendetegner Bourgogne blev indført. Det blev startskuddet til en helt ny og meget gylden æra for vinene fra Bourgogne.
Bourgogne er på mange måder et anderledes vindistrikt. Først og fremmest på grund af den måde, vinmarkerne er organiseret på. For hvor f.eks. vine fra Bordeaux og mange andre steder er navngivet efter slottet eller producenten, er det selve vinmarken – terroir – der giver vinen navn.
Samtidig er det sjældent kun en enkelt producent, som ejer en vinmark. De enkelte vinstokke på marken er oftest fordelt mellem flere forskellige producenter. Det betyder, at en producent en eller flere rækker – eller i nogle tilfælde nogle specifikke vinstokke – på den pågældende mark og andre ejer så de øvrige.
Det medfører, at hvis en vinmark f.eks. deles mellem fem forskellige producenter, så kan du finde vin fra den samme mark fra alle fem producenter. Smagen og oplevelsen af vinene kan være meget forskellige, alt efter hvordan hver enkelt producent har behandlet druen i produktionen – og hvorfra på marken, vindruerne er høstet. Det sidste kommer vi tilbage til lige om lidt.
Hver fransk vinregion har sit eget klassificeringssystem for deres vine, kaldet Cru Classé. I Bourgogne er deres Cru Classé system – ligesom navngivningen af vinen – centreret omkring den enkelte vinmark. Systemet blev indført i 1855 I Bourgogne er der ikke mulighed for at fuske med klassificeringer på samme måde, som i f.eks. Bordeaux. I Bordeaux kan et vinslot, der ligger i f.eks. 1. Cru Classé købe billige jorde fra en lavere placeret ejendom og så sælge vinene med samme klassificering som deres egne.
Men i Bourgogne følger klassificeringen vinmarken. Det er, hvor vinen er dyrket, der afgør klassificeringen. Det betyder dog samtidig, at en f.eks. Grand Cru vin ikke nødvendigvis altid opleves som sådan, hvis du har været uheldig og valgt en dårlig årgang.
Bourgogne står for lige omkring 3 % af det franske vindyrkningsareal. 27.626 hektar er tilplantet med vin i hele Bourgogne-området – og arealet ville være endnu større, hvis vi tæller Beaujolais med. Det er korrekt at gøre i administrativ sammenhæng. Men hoveddruen i Beaujolais er en anden (Gamay) og klimaet minder mere om Rhône end Bourgogne. Endelig fremstilles vinene med en helt anden gæringsmetode. Så vinmæssigt regner vi ikke Beaujolais vinene med i denne sammenhæng. De er helt deres egne.
Bourgogne har over 2500 vinejendomme, 250 vinkøbmænd og 23 kooperativer, der deles om 100 forskellige klassificerede AOC-appellationer fordelt på 23 regionale, 44 Villages og 33 Grand Cru appellationer.
Den samlede produktion løber op i lige omkring 200 millioner flasker eller 1,5 millioner hektoliter vin hvert år, fordelt på omkring:
Så i Bourgogne produceres der mest hvidvin i distriktet, primært af Chardonnay-druen, mens rødvinen skabes af Pinot Noir.
48 % af vinen eksporteres. De resterende 52 % sælges internt i Frankrig eller konsumeres lokalt.
Jorden i Bourgogne er kilden til den store kompleksitet og diversitet i vinene fra området. Kvaliteten og egenskaberne af jorden kan variere næsten fra kvadratmeter og til kvadratmeter på den enkelte vinmark. Det er med til yderligere at øge forskellen på vinene fra den samme mark, alt efter hvor de vinstokke har groet på marken, som vinen kommer fra.
Undergrunden består af de samme kalkstenslag, som ligger under det meste af det nordøstlige Frankrig hele vejen op til Dover. Det tilfører den samme mineralitet til især hvidvinene, som vi kender det fra f.eks. Alsace og Champagne.
Jordlagene oven på kalkstensbræmmen er formet til meget kuperede skråninger og bakker af smeltevandet fra den seneste istids ophør. Det medførte store mineraludvaskninger af jordlagene og de deraf følgende meget forskelligartede jordkvaliteter.
Kombinationen af kalkstensundergrund og jordlagene skaber en grobund for vindruerne, som mange andre misunder de burgundiske vinbønder. Så det er ikke uden grund, at de mange skråninger og bakker på fransk kaldes for Côte d’Or – de gyldne skråninger.
Klimaet er endnu en kraftigt medvirkende faktor i Bourgogne-vinenes udvikling. Bourgogne ligger nemlig lige på grænsen af det klimaområde, hvor det er muligt, at druerne kan modne naturligt. Det betyder, at druerne oftest pines, og det ved vi erfaringsmæssigt, giver den bedste vin.
I Bourgognes tilfælde udmønter det sig i en feminin elegance, med sarte delikate nuancer af gule æbler, citroner og kvæde og aromatiske strejf af vanilje og hasselnød for hvidvinens vedkommende. Rødvinen smager mere rustikt med spor af svampe, pottemuld og tilberedte bær. De bedste Premier Cru og Grand Cru rødvine udviser dertil et moderat indhold af garvesyre med tilføjelse af smagsnoter af tørrede tranebær, kandiseret hibiscus, vanilje og roser.
De seneste år, og specielt siden 2012, har Bourgogne – ligesom mange andre franske vindistrikter – været tydeligt mærket af klimaforandringerne. Varmen kommer tidligt, så druerne begynder at gro. Men nattefrosten har endnu ikke sluppet taget. Så derfor får de spæde knopper oftest frost.
Det har medført, at mange vinbønder tænder små bål mellem vinrækkerne om natten i det tidligere forår, for at holde temperaturen oppe. Det ser utroligt flot ud, men er et meget stort arbejde. Andre opsætter store blæsere, der sikrer, at der er bevægelse i luften i rækkerne. Det mindsker risikoen for frost.
Samtidig er antallet af kraftige skybrud og især voldsomme haglbyger i løbet af sommeren forøget kraftigt. Det har betydet, at flere har fået ødelagt hele eller dele af deres høst stort set hvert år siden 2012. Det har betydet, at priserne på de i forvejen dyre Bourgogne-vine nærmest er eksploderet.
De to primære druer i Bourgogne er Pinot Noir på rødvinssiden og Chardonnay på hvidvinssiden. De står for hovedparten af al vinproduktion fra området. Der er dog undtagelser. I Côte Chalonnaise, som ligger omtrent midt i Bourgogne-distriktet, bruges den lokale grønne Algoté-drue til nogle af vinene.
I Chablis, der primært er et hvidvinsområde, som ligger et godt stykke nordvest for Dijon, anvendes der udover Chardonnay også Sauvignon Blanc-druer i nogle af vinene.
Bourgogne er opdelt i 4 overordnede geografiske områder:
Som allerede nævnt ligger Chablis noget afsondret fra resten af Bourgogne. Det skyldes primært vinlusens hærgen i slutningen af 1800-tallet. Her blev store områder nord for Dijon på det nærmeste braklagt, og er aldrig blevet genplantet med vinstokke igen.
Derved kom Chablis til at ligge lidt for sig selv. Her er jordbunden mere kalkholdig end i de sydlige geografiske områder i Bourgogne, hvorfor det er et perfekt område at dyrke hvidvine i. Kalken giver nemlig vinen et yderst forfriskende, højt syreindhold, der også kendes fra nogle af de andre nordøstlige vindistrikter i Frankrig.
De mest fornemme og respekterede Bourgogne-vine kommer fra Côte d’Or. Her finder vi det største antal appellationer. Det er disse vine, der er årsagen til hele Bourgogne-områdets store berømmelse. Côte d’Or er opdelt i en nordlig del ved navn Côte de Nuits og en sydlig del, som hedder Côte de Beaune.
Den nordlige del er kendt for sine rødvine. Det er her langt de fleste 1. Cru og Grand Cru marker ligger og samtidig her, de stejleste skråninger findes.
Mod syd i Côte de Beaune bliver skråningerne mere blide og jævne. Her er produktionen ligeligt fordelt mellem rød- og hvidvin. De fleste Grand Cru hvidvine finder du på og omkring Montrachet-højen. Men også mange andre af Côte de Beaunes appellationer byder på fantastiske forhold for Chardonnay-druen.
Det er også her, vi finder hjemstedet for nogle af de største Bourgogne-producenter. F.eks. den meget respekterede og en af de ældste producenter Louis Jadot, der blev etableret som handelshus så tidligt som 1859, kun fire år efter klassificeringen af alle de burgundiske vinmarker.
Grundlaget til firmaet blev dog lagt lidt over 60 år tidligere, hvor Jadot-familien kom til Beaune fra Belgien og systematisk begyndte at købe sig ind på de bedste vinmarker. I dag ejer Louis Jadot marker over stort set hele Bourgogne. 70 % af druerne til husets vine kommer således fra egne marker, mens de resterende købes fra andre vinbønder og kooperativer i området.
Selv om franskmændene ikke er vilde med udenlandske ejere af deres vinmarker, har danskeren Knud Kjellerup sammen med forskellige danske parterne haft god succes med de to vinhuse Maison Albert Sounit og Domaine Bernollin, der ejes af Maison Albert Sounit.
Knud Kjellerup dyrker vin med respekt for miljø og omgivelser. Det betyder bl.a. håndhøstning af druerne og brug af naturlig og økologisk gødning på egne vinmarker. Tilsvarende stilles de samme krav til de druer, der indkøbes fra andre vinbønder i området. Du finder flere af Knud Kjellerups vine i vores sortiment her øverst på siden.
De to sydligst placerede geografiske områder i Bourgogne – når vi igen ser bort fra Beaujolais – har altid stået i skyggen af især Côte d’Or. Men i takt med at prisen både jordlodder i og vine fra Côte d’Or er gået fra yderst kostbare til totalt ubetalelige, er flere og flere begyndt at interessere sig mere for Côte Chalonnais og Mâconnais.
Her er ambitionsniveauet højt, og det er også her vi finder nogle af Bourgognes mest fremadstormende, nye talenter inden for vin. Samtidig er prissætningen væsentlig mere human – endnu. For den øgede opmærksomhed, som f.eks. vine fra Rully, Mercurey og Puilly-Fuissé har fået de seneste år, har allerede kunnet spores på prissætningen.
Så det er en god ide at købe vine fra netop disse distrikter, hvis du vil sikre dig en Bourgogne-vin, der stadig er til at komme i nærheden af rent prismæssigt.
Det var lidt om vindistriktet Bourgogne. Vi kunne sagtens have skrevet mere. Men det ville næppe give nogen mening for dig. For vine fra Bourgogne skal lige som alle andre vine opleves. Så rul op til toppen af siden, og se nærmere på de mange fantastiske Bourgogne-vine, vi sælger her hos Kjær & Sommerfeldt.
Vil du opleve Bourgogne-vinene, inden du køber, kan du eventuelt besøge vores vinbar i butikkerne i København og Århus. Eller komme forbi til et af vores vinarrangementer. Tjek eventkalenderen, for at se, hvornår vi har Bourgogne-vine på programmet.
Har du spørgsmål om vin, er det en god ide at lægge vejen forbi vores blog. Her kan du både få svar på de mest almindelige spørgsmål om vin og læse de seneste nyheder fra både vores egen og vinens verden. Vinspørgsmål er også hovedemnet for vores video-blog Passion for vin. Følg den her.
