Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Adegas Guimaro

Ingen over og ingen ved siden af Pedro Rodríguez (Adegas Guimaro) i Spaniens måske mest omtalte vinområde - Ribeira Sacra. Tager man de 10 højest ratede vine fra Ribeira Sacra hos f.eks. The Wine Advocate, så kommer de syv af dem fra Guimaros stejle marker.

Økologiske druer fra ekstreme betingelser


Ribeira Sacra er et ekstremt sted at lave vin, og man skal være skabt af noget helt særligt for at kunne udfolde områdets potentiale – unge Pedro Rodríguez har hele pakken.
Pedros forældre Carmen og Manolo arbejder stadig på de stejler skråninger, og Adegas Guimaro er også et lille landbrug, med kyllinger, kaniner, grise. De dyrker også deres egne grøntsager. Alt økologisk – ligesom på vinmarkerne.

DO Ribeira Sacra


Indtil 1991 fremstillede familien blot en smule vin i højere kvalitet til eget forbrug. Resten blev solgt i 20 liters glasbeholdere til lokale restauranter og kantiner. I 1996 blev DO Ribeira Sacra dannet, og familien var en af de første til at knytte sig til den. Adegas Guimaro var skabt.

Guimaros marker er stort set alle beliggende i Amandi-zonen, den mest ekstreme del af Ribeira Sacra med skråninger på op til 80% og et ekstremt indhold af skifer på de gamle parceller.

Frugtdrevne, mineralske og kølige vine


I kælderen hersker kun den naturlige gær, ingen overpumpninger, ingen nye fade, udelukkende brug af lidt SO2 ved aftapning, ingen klaring eller filtrering, når vinene kommer i flaske. Markerne og vinene vil blive økologisk certificeret i 2022.

Pedros vine viser virkelig, hvorfor mange med hang til f.eks. Bourgogne og Nordrhône, har kastet deres kærlighed på vinene fra Ribeira Sacra. De er frugtdrevne, meget mineralske, kølige (typisk 12,5-13%), og så har vinene fra især denne adresse en fantastisk finesse og renhed, man sjældent ser.

Galleri