Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Azienda Nicola Di Sipio

Vingården Nicola Di Sipio ligger i Chieti-provinsen, nogenlunde halvvejs mellem Adriaterhavet og bjergmassivet Majella, der er en del af bjergkæden Appenninerne, og som huser regionens smukke nationalpark af samme navn. Chieti-provinsen er uden tvivl Abruzzos mest betydningsfulde vindyrkningsregion. Ikke alene kommer cirka 80% af al Abruzzo-vin herfra, der er også her de bedste dyrkningsområder og producenter ligger. Jordbundsforholdene er forskelligartede, men primært af Pliocæn oprindelse med fossile forekomster, hvilket begunstiger dyrkning af både røde og hvide druesorter.

I 2006 overdrog Nicolo Di Sipio vingården til sin niece, Giulia Di Sipio, som har moderniseret vingården fra kælder til kvist, og løftet det generelle kvalitetsniveau betragteligt. Streng udvælgelse af druerne og manuelt arbejde på markerne og i kældrene har medvirket til, at gøre vinene fra Di Sipio både usædvanlige og indbydende aromatiske.

Galleri