Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Beyerskloof

I 1988 dannede en af Sydafrikas mest fremtrædende vinmagere, Beyers Truter fra Kanonkop Estate, partnerskab med 4 andre dybt passionerede vinentusiaster fra Johannesburg – alle med èt og samme mål: at lave helt og aldeles enestående og stilsikker vin på Sydafrikas egen druesort Pinotage. De fandt det helt perfekte sted til deres ”vinfarm” nemlig i Koelenhof-området i den mest anerkendte sydafrikanske vinregion, Stellenbosch.

EFTER APARTHEID
Da Apartheid efter år endelig blev ophævet og et demokratisk valg gennemført i 1994, var scenen sat for, at den sydafrikanske vinindustri med dens hemmelige våben, Pinotage-druen, kunne få succes internationalt. Pludselig var landet ikke længere økonomisk isoleret, og man kunne begynde at se udad.
Ved første møde, øjesyn og smag af Beyers Truters Pinotage 1990’erne gik de internationale vinmagasiner nærmest helt i selvsving over Pinotagen. Således kunne man læse sig til udtalelser som ”Usædvanligt fremragende vine”, ”en drue med enormt potentiale” og ”Pinotage bør tages meget seriøst”. I 1995 skrev James Suckling (redaktør Wine Spectator) efter et besøg i Cape inkl. smagning af Kanonkop: Pinotage: ”What the hell is going on here? These are spectacular, spectacular!”

THE KING OF PINOTAGE
”The King og Pinotage”. Ja, således kaldes Beyers Truter, den dygtige Winemaker og medejer af det sydafrikanske vinhus Beyerskloof, der er uddannet vinmager fra Stellenbosch i 1978. Hans passion for den særegne, sydafrikanske krydsning af Cinsault (kaldet Hermitage i Sydafrika) og den verdensberømte Pinot Noir, tilsammen PINOTAGE har betydet utallige lokale og internationale priser og præmier. Truter selv, som også er grundlægger af “The Pinotage Association” fremfører dog selv stædigt, at al æren er “Guds Vilje”.
Beyerskloof har høstet et hav af internationale priser og anerkendelser. Listen er for lang at remse op, men som eksempel kan nævnes Pichon Longueville Comtesse de Lalande Trophy for ”Best Blended Red Wine in the World” ved den årlige INTERNATIONAL WINE & SPIRIT COMPETITION i London.

Galleri