Indkøbskurv
Kurven er tom

Bodegas Baigorri

Baigorri er etableret i 1996 og anses for et absolut kultvinhus, repræsenterende den moderne Rioja-stil. Alle vine er højt bedømt af Robert Parker – generelt ligger de på 90+ point. Desuden er alle de røde vine skabt med et betydeligt gemmepotentiale.
Huset er etableret i den del af Rioja, der hedder Alavesa, og er rent arkitektonisk et enestående mesterværk. Med et stort frontparti i glas og resten af det enorme hus indbygget direkte i klipperne er Baigorri et vinmonument som er anset for at være det mest fremtrædende i Alavesa.

FILOSOFIEN
Hovedfilosofien hos Bodegas Baigorri er at lede vindyrkning tilbage til sin oprindelse, her i et af verdens mest kendte vindistrikter, Rioja, der med årene er blevet mere og mere kommercielt i stilen. Selv om man ikke direkte kan smage arkitektur, er man nødt til at beskrive multi million Euro-vinhuset Baigorri, for at forstå vinene her fra.
Dette overdrevne moderne vinmonument er bygget ind de stenede klippevægge med den panoramiske udsigt over Rioja Alavesa. En kæmpestor, næsten tempelagtige trappe leder ind i vinhusets, som i et er lavet af glas! Ikke desto mindre tjener denne pompøse og imponerende æstetik i allerhøjeste grad funktionalitet.

FUNKTIONALITET
Selve huset er altså i sig selv lige så stort et masterpiece, som vinene her fra. Bodegas Baigorri er et ekstremt moderne og højt faciliteret vinhus. Kodeordene for vinproduktion her er arkitektur i forening med ypperste vin-videnskab. Men det egentlige nøgleord er ”tyngdekraft”. Tyngekraften i de moderne vinkar er beregnet med absolut præcision, når druerne presses. Helt ualmindeligt anvendes her ingen tragte, ingen pumper, ingen mekaniske metoder overhovedet – kun nænsom håndtering af den friske frugt og druemost, men i top moderne omgivelser.
To verdner møder hinanden her hos Baigorri. Forsigtighed ved håndtering, omhyggelighed ved udvælgelsen og innovation i arkitekturen resulterer i moderne Rioja-vine med udpræget personlighed og karakter. Baigorri må være et af de bedste eksempler på, at Rioja i det 21. århundrede er traditionelle spanske, og på samme tid moderne frugtprægede vine i en og samme flaske.

Galleri