Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Bodegas Sobreño

Vintraditionerne i Toro-området går helt tilbage til 200 år før vor tidsregning, men i 1990’erne blev en gruppe Winmakers fra Rioja opmærksomme på det potentiale, området havde til frembringelse af absolut topklasse-vine udelukkende baseret på druesorten Tinta de Toro, der er en klon af Tempranillo-druen.
De grundlagde Bodegas Sobreño, og den første årgang kom til verden i 1998. Meget snart herefter modtog Sobreño den ene internationale udmærkelse efter den anden og fik snart tilnavnet ”The New Star from Douro”.

VINHUSET
Den sandede jordbund giver god dræning til Tinta de Toro-druen, der selv i dag vokser på upodede vinstokke. Druerne er forholdsvis små og tykskindede med stor koncentration af farve- og aromastoffer. Den eneste drue Sobreño gror er Tinta de Toro.
Selve vinhuset ligger omgivet af vinmarker på alle sider, og man ejer selv 80 hektar, hvoraf halvdelen af vinstokkene er mere end 30 år gamle. I kældrene råder man over 1400 vinfade, 90 % af amerikansk egetræ, mens de sidste 10 % er af fransk oprindelse. Den samlede produktion er i dag på cirka 500.000 flasker.

Galleri