Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Cantina Nals Margreid

”Italiens bedste hvidvine” sådan beskrev Gambero Rosso Nals Margreid i 2014. En sådan påstand kan altid diskuteres, men der er ingen tvivl om at Nals Margreid producerer en lang række fremragende vine.

Nals Margreid blev grundlagt i 1985, da de to vinerier Cantine Nalles (grundlagt i 1932) og Magrè-Niclara (grundlagt i 1954) blev fusioneret under samme tag. I dag er 140 vinavlere, fra 150 ha vinmarker fordelt over forskellige steder i Alto Adige, tilknyttet vineriet. Sammen kreerer de vine der udtrykker terroir og druernes ypperste karakteristika, men samtidig søges der efter en konstant forfinelse af traditionerne.
Vinmarkerne ligger i 14 forskellige subområder, fra nord for Nals til syd for Margreid, og hvert lille område har et helt specielt mikroklima. Markerne ligger i 200 til 900 meter over havet men Alperne beskytter området mod kulden fra nord og fra syd omsvøber Middelhavsvarmen markerne. De 300 solskinsdage om året, kombineret med varme dage og kolde nætter, giver meget karakterfulde vine.

Harald Scharffl, der er ansvarlig for produktionen, har om nogen været manden der har skabt respekt om vinene fra Nals Margreid. Her er ikke nogle lette løsninger, det er benhårdt arbejde der skal til for at vinene skal vise deres identitet (terroir og druesort). Størst mulig hensyntagen til miljøet, er en af de ting der ligger Harald Scharffl meget på sinde, således er alle vinene fra Nals Margreid sustainable. I 2011 blev den nye vinkælder taget i brug og der ingen tvivl om at den, sammen med Sharffls filosofi, vil bringe Nals Margreid blandt de 3 bedste producenter i området, hvis de ikke allerede er der.


Galleri