Indkøbskurv
Kurven er tom

Chono

Navnet Chono henviser til en krigerisk indianerstamme som levede i den chilenske del af Patagonien. Chono-indianerne var kendt for deres nomadetilværelse hvor de flyttede fra sted til sted for at finde mad.

Manden bag Chono er Juan Sutil, en af de mest betydningsfulde personer i Chiles landbrugsektor, der skabte en blomstrende forretning indenfor landbrugsmaskiner, frugt og nødder – og vin. Juan Sutil var en af de tre personer der skabte Top Wine Chile sammen med danskeren Søren Axelsen. Sutil Family Wines overtog Chono i slutningen af 2013 fra Geo wines.

CHONO WINERY
Den oprindelige idé til Chono blev skabt af Alvoro Espinoza, i 2004. Alvoro Espinoza er en af de mest anerkendte Winemakere i Chile – meget anerkendt og respekteret. Hans speciale er at omlægge vinproduktionen til økologisk produktion og han har med det formål, været tilknyttet en lang række forskellige vinhuse i Chile også Banfi’s chilenske hus, Emiliana.

VINENE & OMRÅDERNE
Chile har måske haft et ry for at skabe ekstremt populære vine, der henvender sig til rigtig mange vindrikkeres smag, men hvor smagsvariationen ikke er overvældende.

Chono har valgt at fokusere mere på at frembringe det ypperste en drue kan præstere hvis den bliver plantet i det rette terroir. Så her er der tale om kvalitetsvine fra nogle mindre kendte, dog absolut interessante områder fra Elqui i nord til Cauquenes (et subområde af Maule) i syd. Alle vinene fra Chono er enkeltmarksvine.

Galleri