Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Coca i Fito

Coca i Fitó blev grundlagt i 2006 af brødrene Toni og Miquel Coca. Brødrene er bogstavelig talt vokset op i markerne, nemlig på familiens gård i Penedès. Toni har gennem hele sit arbejdsliv helliget sig til vindyrkning, som konsulent for forskellige mindre vinerier i regionen. Miquel har en baggrund som kok og har læst international handel med speciale i design og vin. Brødrene har har vinmarker i to ”nye” og meget spændende områder: Montsant og Terra Alta. Målsætningen er at fremstille frugtrige vine med en moderne og feminin stil. Den årlige produktion er på 75.000 flasker. Toni blev i juni 2018 hædret med den flotte titel Best Winemaker 2018 - The Association of Sommeliers of Catalunya

BEGYNDELSEN
Visionen for hele Coca i Fitó-projektet var fra starten at lave autentisk vin med en unik fortolkning, der udtrykker D.O. Montsant og dets moderne vine. Samtidig skulle vinene have en let feminint touch. Da man i 2006 udgav den første vin under navnet Coca i Fitó, en enkeltmarksvin fra Montsant, var hoved prioriteten således, at den skulle have finesse under alt den power og frugt, som den catalanske varme gav frugten.
Siden har brødrene fundet nye marker – både i Montsant, men også i Terra Alta og Empordá, og leder stadig videre efter muligheder for at udvikle videre på den lille kvalitetsproducent.

TERROIR
Brødrene har sikret sig vinmarker, der giver dem stor frihed til at eksperimentere. Det skyldes, at markerne har meget forskelligt terroir. De to brødre råder således over vinmarker med jordbunde, der har både limsten, sand, ler og sten. En sådan variation i jordbunde er en stor luksus for så lille et vinhus. Det sikrer nemlig, at når huset blander markernes druer, har de bedre muligheder for at tilpasse og skræddersy vinen nøjagtigt som de synes den skal være. Her kan man tydeligt se fordelen i Tonis tidligere profession, da hans viden om området og dets marker virkelig er kommet til sin ret i vinen.

Galleri