Dal Forno

Dal Forno

Dal Forno er kongen af Amarone. Dal Forno er, af de fleste, anerkendt som den ultimative producent af Amarone, hver eneste af de 10.000 flasker han producerer om året er små kunstværker.

En kultfigur i vinens verden

Romano Dal Forno er 4. genereration af en vinavlerfamilie. Hans far producerede en lille smule vin til sin familie og solgte resten af druerne til det lokale kooperativ. Der var derfor ikke skrevet i stjernerne at Romano dal Forno skulle blive en kultperson inden for vinverdenen.Mødet med den gamle mester Giueseppe Quintarelli blev imidlertid vendepunktet – her mødte Dal Forno både en seriøsitet og en kvalitet af vine han ikke troede, var muligt at fremstille. Det ene møde blev til mange møder, men i stedet for at kopiere Quintarellis måde at fremstille Amarone på, skabte Dal Forno helt sin egen stil som i dag er benchmark for Amarone, som alle seriøse producenter er nødt til at forholde sig til.

Historie

Årgang 1983 var den første årgang Dal Forno fremstillede Amarone – ganske beskedne mængder og ikke af den kvalitet vi kender i dag. Det store spring skete i 1990, da Dal Forno fik ny kælder og vinifikationsudstyr. De store slavonske træfade blev skiftet ud med små 225 liter fade og ikke mindst en række vakumtanke for at undgå at der kommer ilt til vinen. En af de ting Dal Forno er allergisk overfor er, at der kommer ilt til vinen – så når der tages en prøve fra et fad – tilsætter han omgående CO2 fra sin tranportable vogn – for at undgå iltning.Science fiction - rumlaboratorium - er de associationer man får når man træder ind i det rum Dal Fornos benytter til tørring af druerne. Store ventilatorer hænger i loftet, på skinner, så de kan flyttes rundt i rummet og dermed give en ensartet tørring af druerne. Alt dette for en årlig produktion på 10.000 flasker Amarone og 30.000 flasker Valpolicella.Dal Fornos vinmarker er beskedne 14 hektarer, dertil kommer dog 8 hektar, som han lejer af sin svoger. Vinstokkene står tæt, helt op til 12.000 vinstokke per ha. Dal Forno anvender selvfølgelig ”green harvest” og det, tilsammen med tørring af druerne, betyder at en vinstok kun producerer 400 gram druer.Vinmarkerne ligger i midten Val d’Illasi-dalen øst for Verona og dermed ikke i Valpolicella Classico området.Vinmarkerne er beplantet med 60 % Corvina, 20 % Rondinella og 20 % Croatina.

Information

Località Lodoletta 1, 37031 Cellore d’Illasi Verona, Italien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt