Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Domaine Clos du Moulin aux Moines

Historiske adresse i Bourgogne, skabt helt tilbage i år 932 af Abbey-munkene i Bourgogne. Ejendommen tager navn efter den mytiske Clos – Clos du Moulin aux Moines – beliggende i Auxey-Duresses, lige på grænsen til Meursault.

Der er de senere år investeret en masse i hele ejendommen, kælderen og ikke mindst markerne. Alle markerne er i dag økologisk certificeret og bliver biodynamisk (Demeter) certificeret med 2021-årgangen. I dag er det Willy Roulendes, der styrer både markerne og kælderen. Han slog tidligere sine folder på en anden fin adresse, nemlig Domaine de Montille i Volnay.

Tilgangen i kælderen er ’hands-off, naturlig gæring, 10-40% ’whole cluster’ på de røde. Aldrig mere end 5-10% nye fade og ingen filtrering ved aftapning.

Domainet er også kendt for at have intet mindre end tre fantastiske monopoler i Côte de Beaune: Clos de la Perriére lige på grænsen mellem Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet, 1. Cru Clos Orgelot, der ligger blandt de fineste 1. Cru-marker i Pommard, og ikke mindst Clos Moulin aux Moines.
Stilen er superelegant, og der er stor kompleksitet og dybde på selv de mindre vine. Og så har vinene den energi og dybde, man ofte finder i biodynamiske vine.

Galleri