Indkøbskurv
Kurven er tom

Domaine de Javone

Domaine de Javone ligger i Saze i Gard-departementet vest for Rhônefloden. Den 40 ha store ejendom ligger i Côtes du Rhône Villages appellationen Signargues, omtrent midt mellem og det sydlige Rhônedals ’hovedstad’ Avignon og den berømte, pittoreske bro og akvædukt, Pont du Gard, som romerne opførte for mere end 2.000 år siden.

Domaine de Javone drives i dag af Christophe Coste og hans kone Sandrine. Ejendommen blev etableret i 1964 og har nu været ejet af samme familie igennem tre generationer. For Christophe rækker ambitionerne længere end tidligere generationer og økologisk dyrkning af markerne tages mere eller mindre som en selvfølge, selvom at det kræver ekstra hårdt arbejde i markerne. Domaine de Javone har været økologisk certificeret siden 2012.

Vinhuset begyndte allerede tilbage i 2008 at omlægge driften til økologisk vinproduktion og at udsende deres vine under eget navn. La Première Pente, der betyder noget i retning ”den første bakkeskråning”, var den første vin de sendte på markedet, og den viste sig hurtigt at blive et højdepunkt for den nye økologiske vinproducent.

Galleri