Jean Pabiot

Jean Pabiot

I slutningen af det 19. århundrede plantede Louis Pabiot, vinmager på Les Loges, ca. 6 ”quarters” vinstokke. En ”quarter” er lig med ca. 10 hektarer. Dette virker måske af lidt, men alt arbejde skulle udføres i hånden, uden hjælpemidler, og Louis Pabiot havde ikke råd til at købe en hest.

Jean Pabiot

Omkring år 1910 begyndte Gaston Pabiot, søn af Louis Pabiot, at bearbejde vinstokkene på det lille areal, men arealet blev langsomt udvidet. I 1944 i en alder af bare 14 år begyndte Jean Pabiot, søn af Gaston og barnebarn til Louis, at arbejde i vinmarken. Han ville også gøre alt arbejde manuelt. Æsler blev brugt til at trække plovene, og først i 1958 købte Jean sin første traktor. I årene der fulgte var Jean vidne til en kraftig udvikling indenfor maskiner til vinfremstilling, som var med til at gøre livet lettere for en vinmager og medarbejdere.

Senere fulgte næste generation efter, Alain, som efter endt uddannelse indenfor vindyrkning og ønologi, udvidede vinmarkerne til 21 hektarer. Og i juni 2004 startede Jérôme, Alain’s søn, og kører nu vinforretningen videre.

Kældrene

Kældrene på Jean-Pabiot kan dateres helt tilbage til det 19. århundrede. Der var otte små separate kældre til at begynde med, men Jean-Pabiot begyndte at lægge dem sammen én efter én, og i 1990 byggede man yderligere to kældre, hvori der blev installeret ståltanke og ved at bygge en tunnel under gaden, lykkedes det Jean-Pabiot at forbinde kældrene med tapperi, lager og forsendelses.

Bæredygtige tiltag hos Jean Pabiot

Det lille familie-vinhus arbejder med to forskellige bæredygtighedscertificeringer, Terra Vitis og HVE, som hjælper Jean Pabiot med at producere druer og vine på den mest naturlige måde. I dag har vinhuset status af ”HVE3”, hvilket er det højeste officielle niveau. Af bæredygtige tiltag kan bl.a. nævnes reduktion af gødning til fordel for organisk gødning. Beskårede vinskud/blade pløjes i jorden, spildevand opsamles og renses, al affald (plastik, glas, pap osv.) sorteres og sendes til genbrug. Seneste tiltag er brugen af letvægtsglasflasker, som reducerer CO2-aftrykket.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Reducere udledning af CO2 og andre drivhusgasser
  • Sortere affald
  • Øge biodiversitet

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel
  • Ligestilling mellem kønnene
  • Børne- og tvangsarbejde
  • Menneskerettigheder

Information

9, Rue de la Treille - Les Loges 58150 Pouilly-Sur-Loire, Frankrig

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt