Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Prats & Symington

P+S - COS D’ESTOURNEL & SYMINGTON I PARTNERSKAB.
Partnerskabet mellem portvinsfamilien Symington og den tidligere ejer af Château Cos d’Estournel i Saint-Estèphe i Médoc, Bruno Prats, startede i 1999, da man blev enige om, sammen, at producere topbordvine dyrket i Douro-dalen. Målet var at bruge erfaringen fra produktionen af store Bordeaux-vine til at frembringe topvine på druesorter, der traditionelt bruges til fremstilling af portvine.

PRATS
Det er Bruno Prats, der i samarbejde med Charles Symington, og med assistance af Symingtons to lokale ”winemakers” Luis Coelho og Pedro Correia, står for selve frembringelsen af vinen. Prats-familien har siden 1917 været i besiddelse af Cos d’Estournel, der nok er Saint-Estèphe’s fornemmeste repræsentant i Médoc-klassifikationen af 1855, placeret i Deuxièmes Crus, hvor den ydermere har status af ”Super Second”. Efter at Bruno Prats i 28 år var såvel overhoved som ”winemaker” for slottet, besluttede Prats-familien i 1998 at sælge slottet.

SYMINGTON
Symington-familien har siden Andrew James Symington, en ung mand fra Skotland, ankom til Portugal i 1882, været synonym med portvin. I dag ejer familien en lang række legendariske portvinshuse, som bl.a. Warre’s, Graham og Dows, og det er Charles Symington, der står som ”winemakeren” fra Symington.

PRATS & SYMINGTON
Gennem de to familiers fælles medlemsskab af ”Primum Familiae Vini”, der er en gruppe af elleve af verdens fineste og mest markante familieejede vinhuse med en lang historie, blev venskabet og ideen skabt til: P+S - Prats & Symington LDA, Douro. Prats & Symington ejer nu sammen de 2 top-estates i Douro-dalen: Quinta de Roriz og Quinta da Perdiz. Roriz ligger ned til bredden af Douro-floden, mens Perdiz ligger på den anden side af bjerget, ned til bifloden Torto – to Quianta’er med forskellige mikroklimaer, men begge med en stor andel af de to druesorter Touriga Nacional og Touriga Franca, som regnes for de bedste sorter til frembringelse af store Douro-vine. Følgende 3 vine produceres: Chryseia, Post Scriptum og Prazo de Roriz.

Galleri