Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Rodrigo Mendez

Rodrigo Mendez er født og opvokset i Galicien, hvor han igennem mange år, især sammen med Raul Perez, har lavet mange af de mest spændende vine i Galicien. Bl.a. på hans projekt kaldet Forjas del Salnes, hvor hans vine bl.a. er blevet sammenlignet med vine fra Montrachet og Morstein.

Siden 2010 har Rodrigo dog – lidt under radaren – opbygget sit eget lille domaine omkring hjembyen Meano i Val do Salnes, i det mest nordvestlige område af Rias Baixas. De små afsides beliggende parceller dyrkes alle økologisk, og de er en kombination af parceller med op til 150 år gamle vinstokke, som familien har ejet igennem generationer, og parceller Rodrigo selv har plantet indenfor de sidste 10-15 år.

Modsat 99% af alt anden Albariño i Rias Baixas, arbejder Rodrigo udelukkende med den naturlige gær. Ingen temperaturstyring og ingen ståltanke, udelukkende gamle store egetræsfade til både gæring og lagring. Ingen klaring ved aftapning og udelukkende en meget let filtrering, hvis nødvendigt.

Rodrigos vine sætter ganske enkelt Albariño og Rias Baixas på kortet over verdens mest unikke og bedste hvidvine.

Det er også her, Rodrigo sammen med Raul Perez laver vinen As Covas, som er Rias Baixas eneste rene Pinot Noir. Med en produktion på blot 7-800 flasker, så er efterspørgslen dog langt større end udbuddet. Kontakt os for mulig allokation.

Galleri