Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Sarnin-Berrux Sarl

Sarnin-Berrux er et samarbejde mellem Jean-Pascal Sarnin og Jean-Marie Berrux. I den lille kælder i Monthelie skaber de noget af det bedste naturlige vin, der findes.

De køber alle druerne fra økologiske eller biodynamiske bønder, arbejdet i kælderen er helt uden brug af gær, enzymer, svovl eller lignende. Og vinene hverken klares eller filtreres.

Det her er ikke bare naturvin for at være naturvin, Sarnin-Berrux vinene er først og fremmest stor klassisk Bourgogne, blot med det liv og den kant, som en naturlig tilgang i marken og kælderen er med til at give.

Vinene har klassiske træk for deres respektive appellationer, præget af en frisk syre, stor præcision og en fornem balance, der giver vinene en utrolig høj let drikkelighed.

Vinene frigives i den rækkefølge, som Jean-Pascal og Jean-Marie synes, de skal drikkes i. Derfor er det ofte muligt at få op til 6-7 år gammel vin fra den kolde kælder i Monthelie.

Disse vine kan ikke anbefales nok til alle med hang til stor, klassisk Bourgogne, og som vil have vin, der ”blot” består af gærede druer og ikke så meget andet.

Galleri