Venta La Vega

Venta La Vega

Venta La Vega er navnet på området hvor vinmarkerne ligger. Selve vingården, Bodegas Almanseñas, er en historisk ejendom, omkranset af vinmarker og smukke gamle fyrretræer. Igennem århundreder har rejsende lagt vejen forbi ejendommen, da den ligger ved kongevejen mellem Madrid og Alicante.

Den overordnede filosofi bag den økologisk certificerede vingård er teamwork og passion. For at opnå et fremragende resultat skal hele teamet, lige fra vinmarken til vingården være dybt passionerede, for uden kærlighed er der ingen kvalitetsvin i sidste ende.

Den konsulterende ønolog, Raúl Pérez, som er en upcoming stjerne i Spanien, har bistået Bodegas Almanseñas med Venta La Vega-vinene. Efter hans tiltrædelse har vinene taget et kvantespring op i kvalitet. Hans simple filosofi er, at vinene skal repræsentere det ypperste, og udvise essensen af druens ophav.

Venta La Vega har 30 ha. vinmarker beplantet med Garnacha Tintorera, hvor vinstokkenes gennemsnitsalder omkring 30 år, og 40 ha. med Monastrell hvor stokkenes gennemsnitsalder er omkring 40 år.

Alle druer høstes ved deres optimale modningstidspunkt. Ligeledes er høstmetoderne også forskellige afhængig af druetype – det er lige fra høst om natten, til maskinel høst og håndhøst. Alle druer bringes til vingården i perfekt stand og i moderate temperaturer for at undgå oxidation.

Alle vinene fra Venta La Vega er økologisk certificerede.

Bæredygtige tiltag hos Venta La Vega:

Bodegas Venta La Vega er certificeret bæredygtig under Fair’n Green, og økologisk under European Organic Agriculture og spanske CAAE.

I deres bæredygtighedsprogram arbejder de med:

Miljøområder:

  • Minimere brug af pesticider
  • Minimere vandforbrug
  • Reducere energiforbrug
  • Reducere CO2-udledning
  • Sortere affald
  • Emballage – fx FSC certifikation
  • Øge biodiversitet

Sociale områder:

  • Medarbejdersundhed og -trivsel

Ledelsesstyring:

  • Leverandøraftaler
  • Bæredygtighedsrapportering

Information

Ctra. Alpera CM 3201, 02640 Almansa, Spanien

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt