Indkøbskurv
Kurven er tom

Villa Huesgen

Mosel er Tysklands femtestørste vinregion. Villa Huesgen ligger netop omkring floden Mosel og dennes bifloder Saar og Ruwer, nærmere bestemt ved Traben-Trarbach, som ligger 60 kilometer sydvest for Koblenz. Der produceres udelukkende Riesling, der kommer fra de bedste af de skiferholdige bjergsider. En kombination af et unikt terroir og en lang tradition gør at Huesgen-familien kan stolt se tilbage på succesfuld Riesling-dyrkning og fremragende vine gennem 9 generationer, et familieforetagende der har dedikeret sig passioneret Riesling-dyrkning siden 1735.

9 GENERATIONER
Da Johannes Huesgen i 1735 flyttede til handelsbyen Traben-Trarbach, grundlagde han en stolt vintradition i Huesgen-familien. Han købte en håndfuld vinmarker i området og begyndte at forhandle vin i området. To generationer senere videreførte Adolph Huesgen firmaet og tog det til nye højder. Et par fremragende årgange i Mosel og teknologiske fremskridt sikrede en fremtræden position for Mosel-vine generelt.
I 1874 tog Villa Huesgen for alvor fart, da den 5. generation af Huesgen’er (også ved navn Adolph) udvidede vinkælderen og dermed produktionen. Både i 1888 og 1904 måtte man igen udvide, så der nu var plads til 2000 Fuder (tysk 1000-liters egetræsfad).

VILLA HUESGEN
Samme år påbegyndtes arbejdet på hans Art Noveau-hus Villa Huesgen, som senere har givet navn til vinhuset. Huset blev designet af den tyske arkitekt Professor Bruno Möhring, der på daværende tidspunkt var kendt i det meste af Tyskland.
I dag styres huset af endnu en Adolph Huesgen, der i 2005 valgte at følge sine forfædres fodspor. Han har sat en ære i at producere moderne Rieslinger, der ærer Mosel-området og Huesgen-familien.

Galleri