Indkøbskurv
Kurven er tom

Warre’s

Warre’s blev grundlagt for i 1670, og er det ældste af alle britiske portvinshuse. Firmaet var, lige fra begyndelsen, pionerer i fremstilling af portvin. I begyndelsen af det 18. århundrede etablerede de, som de allerførste, deres egne vinkældre i Villa Nova de Gaia. Et tydeligt udtryk for, at Warre tidligt erkendte lagringens afgørende betydning for kvaliteten af god portvin.Da William Warre bosatte sig i Oporto i 1729, var han næppe klar over, at hans efterkommere i de følgende århundrede ville hellige sig fremstillingen af portvin – længere end nogen anden britisk portvinsfamilie. William Warre kom hurtigt til at spille en fremtrædende rolle i portvinshandelen. I 1882 ankom skotten Andrew James Symington til Oporto, hvor han hurtigt indgik i et samarbejde med Warre’s, et samarbejde, der fortsatte frem til 1960’erne, hvor Symington overtog virksomheden 100 %. Warre’s råder over nogle af de bedste vinmarker og et af Douros fornemste ”Vinslotte”. Quinta da Cavadinha i Pinhao floddalen er Warre’s stolthed, og en af regionens fineste vingårde.

PREMUIM PORTVIN
Warre’s har længe været kendt for sine store Vintage Portvine. De er elegante i stilen og altid med stor finesse. De kommer fra vingårdene Quinta da Cavadinha og Quinta do Bom Retiro Pequeno. Huset har desuden tradition for at have stort fokus på premium portvin. Således kan 51 % af husets salg karakteriseres som premium. Til sammenligning er den gennemsnitslige mængde af premium portvin fra andre huse omkring 20 %.

NYTÆNKNING
Otima 10 og 20 Year Old Tawny er en revolution i portvinsverdenen. Et nyt koncept, der hjælper med til at renovere portvinens image og nå nye målgrupper. Ikke kun designmæssigt har denne portvin opnået opmærksomhed, også for sin smagsmæssige stil har den opnået medaljer og udmærkelser.

KONGELIG HOFLEVERANDØR
Da William Warre’s sønnesøn, der også hed William, gjorde militærtjeneste under Hertugen af Wellington i den engelsk-portugisiske kamp mod fransk invasion, i den såkaldte Peninsular War fra 1808 - 1812, lagde han samtidig grunden til en fornem dansk tradition. Når der er vagtskifte blandt officerer i livgarden, hilser man på hinanden i et glas af Den Kongelige Livgardes Portvin. Som eneste portvinshus i Danmark, kan Warre’s skrive Kongelig Hofleverandør på etiketten.

Galleri