Indkøbskurv
Kurven er tom

Zisola

Marchesi Mazzei – en af Toscanas mest berømte, legendariske og indflydelsesrige greve-familier. Familien har siden 1435 og i lige linie drevet vinslottet Castello di Fonterutoli i hjertet af Chianti Classico. Mazzei er også pionér og trendsætter for stadig udvikling af vinbrug i Chianti Classico og Maremma.
I alt omfatter firmaet Mazzei det ikoniske vinhus Castello di Fonterutoli i sydvest Toscana, vinhuset Belguardo i Maremma, hvis vine alle er at betragte som Supertoscanere og huset Zisola på Sicilien. Firmaet drives af de to brødre Francesco og Filippo som hovedansvarlige, men faderen Lapo Mazzei som har været formand for Chianti Classico-konsortiet i årevis, søsteren Agnese Mazzei er arkitekten bag det verdensberømte vineri. Den ældste bror Jacopo Mazzei, samt næste generation af unge Mazzei'er, er alle involverede.

ZISOLA
I 2001 overtog familien huset for at lave siciliansk vin, men med Mazzeis udtryk i vinen. Man søgte at finde et sted, hvor Mazzei-familien, der historisk set er blandt de mest indflydelsesrige i Toscana, kunne udforske og udvikle deres vine i en ny retning. Valget faldt på Sicilien, hvor solen bager imens de kølige vinde fra Middelhavet køler markerne ned, hvilket giver fantastiske betingelser at dyrke vin på.
Mazzei-familien har en stor historie for at dyrke Sangiovese-baserede vine, så det var noget af et spring man tog, da man rejste til Sicilien, der har helt andre vintraditioner. Her hersker Nero D’Avola-druen, der igennem mange år med sin intensitet og dybde har kendetegnet den italienske ø. Mazzei’erne har da heller ikke taget druen med sig, men derimod 24 generationers vintradition og know-how om at lave vin.

VINHUSET
Ejendommen ligger cirka 130 meter over havet, og markerne vender mod vest og sydvest. Hele ejendommen er på 50 hektar, hvoraf kun 17 hektar i dag bliver anvendt til vindyrkning. Mikroklimaet er helt specielt på ejendommen: vinde fra Middelhavet køler området ned om sommeren samtidig med, at afstanden til havet er så stor, at vinstokkene undgår de saltholdige vinde fra havet.
Zisola er beliggende ved den gamle, barokke by Noto i det sydøstlige hjørne af Sicilien. Noto er i dag under Unescos beskyttelse som bevaringsværdig. Området omkring byen bliver regnet for at være det bedste til dyrkning af Nero D’Avola-druen. Vinstokkene er beplantet ”ad alberello”, hvilket betyder, at vinstokkene er fritvoksende.

Galleri