Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom

Domaine Bernollin, Montagny 1. Cru - Vignes de 1928, Bourgogne, Côte Chalonnaise 2017

Frankrig Bourgogne Côte Chalonnaise
Intens, fyldig og fed vin med en forfinet mineralitet og let røgede egenoter. Læs mere
Intens, fyldig og fed vin med en forfinet mineralitet og let røgede egenoter. Læs mere

Oplagt til:


Fed fisk


Fransk landkøkken


Gris


Lyst fjerkræ


Ost

595,00kr./stk

På lager
Køb for 501 kr. og opnå fri fragt
DKK 595.00

Oplagt til:


Fed fisk


Fransk landkøkken


Gris


Lyst fjerkræ


Ost


I 2010 startede Knud Kjellerup og hans team et hemmeligt projekt på Domaine Bernollin, der skulle demonstrere at hvidvinene fra Côte Chalonnaise sagtens kan måle sig med de bedste fra Côte de Beaune. Udgangspunktet var Montagny 1. Cru-marken Les Chaniot, der består af tre parceller: La Cabanne der er beplantet med 70-90 år gamle vinstokke, Jeune Vignes, en parcel hvor vinstokkene er omkring 30-35 år gamle, og endelig Vieilles Vignes-parcellen som blev beplantet i 1928. Tidligere var de tre parceller blevet høstet og vinificeret hver for sig, for at forstå og optimere udtrykkene fra hver enkelt parcel inden sammenstikningen. Vieilles Vignes-vinstokkene fra 1928, gav dog altid en unik og nærmest guddommelig koncentreret vin, med mineralitet og finesse, der i særlig grad blev understøttet af gæring og lagring i nye egefade. Projektet blev fra starten kaldt Vignes de 1928, og gik ud på at vælge det eller de bedste fade, med vin fra Vieilles Vignes-parcellen på Les Chaniot, og aftappe denne vin som et separat og unikt cuvée. De anvendte luksus-egefade på 228 liter er af typen Special Blanc, hvor træet er langtidstørret, med efterfølgende let og langsom brænding. Resultatet er den majestætiske og stærkt limiterede Vigne de 1928. En koncentreret og yderst intens oplevelse, hvor fed Chardonnay-frugt løftet af forfinet mineralitet og let røgede egenoter går op i en højere helhed. Vinen tåler sammenligning med det absolut bedste fra Meursault, Puligny- og Chassagne-Montrachet, hvorhen gættene da også går, når vinen smages blindt.
Læs hele beskrivelsen
Info
Druer Chardonnay
Vinifikation Lagret på luksus-egefade af typen Special Blacn.
Område Bourgogne
Land Frankrig
Type Hvidvin
Størrelse 75 cl
Alkohol 13,50 %
Lukning Kork
Download Produktinfo
Varenr. 1020789
Producent
Domaine Bernollin
Domaine Bernollin Vingården, Domaine Bernollin ejes af Bourgognehuset Maison Albert Sounit og omfatter 14 ha. vinmarker i Montagny og Rully. Maison Albert Sounit overtog ejendommen i 2005 og siden er produktionen omlagt i respekt for miljø og omgivelser. I dag foregår produktionen efter reglerne, som er omfattet af "Agriculture Raisonée". Der anvendes udelukkende naturlig og økologisk gødning (ca. hvert 5 år). Maison Albert Sounit køber druer fra flere appellationer i Côte Chalonnaise. Disse druer høstes i videst muligt omfang af Domaine Bernollin's høstteam - og alle druerne vinificeres på Domaine Bernollin efter samme filosofi som Domaine Bernollins egne druer. Alle druer til såvel Crémant de Bourgogne som druerne til hvide og røde Bourgogner høstes i hånd. Under gæringen anvendes druernes naturlige "native" gær. Aftapning af husets hvide- og røde Bourgogner sker uden filtrering.