Indkøbskurv
Kurven er tom

Famille Hugel, Riesling - Grossi Laüe, Alsace 2011

Frankrig Alsace
Riesling Grossi Laüe besidder en sjælden dybde, kompleksitet og vedvarende mineralitet, der går eminent godt i spænd med den rene og præcise Riesling-frugt. Læs mere

Gastromand
2013
Wine Enthusiast
2011
95 Point
James Suckling
2011
94 Point
Vis flere

Riesling Grossi Laüe besidder en sjælden dybde, kompleksitet og vedvarende mineralitet, der går eminent godt i spænd med den rene og præcise Riesling-frugt. Læs mere

Oplagt til:


Lyst fjerkræ


Sushi


Mager fisk


Ost

599,00kr./stk

9 på lager
Køb for 500 kr. og opnå fri fragt
DKK 599.00

Oplagt til:


Lyst fjerkræ


Sushi


Mager fisk


Ost


Med årgang 2010 startede et nyt og spændende kapitel for Famille Hugel. Deres ambitioner og ønsker om endnu højere kvalitetsniveauer betød, at deres Jubilée kvalitetsniveau udgik, og blev erstattet af Grossi Laüe.

Druerne til Hugels Riesling Grossi Laüe kommer de bedste af de i alt 12 forskellige parceller på Schoenenbourg Grand Cru-marken, hvor Hugel besidder i alt 5 ha. Hver parcel høstes og vinificeres separat, og en efterfølgende blindsmagning afgør hvilke 4-5 markparceller der skal indgå i det endelige blend. Efter en enkelt omstikning og en let filtrering, aftappes vinene og lagrer i flaske i Hugels kældre i omkring 5 år inden frigivelse til salg. Riesling Grossi Laüe har alle Schonenbourgs fine adelsmærker og kvaliteter, men besidder desuden en sjælden dybde, kompleksitet og vedvarende mineralitet, der går eminent godt i spænd med den rene og præcise Riesling-frugt. I forbindelse med frigivelsen af vinen, kunne det internationale pressekorps da næsten heller ikke få armene ned igen. Som Stuart Pigott skrev: ”This wine is the most impressive new dry Riesling from Europe that I’ve tasted in quite a few years.” Vi forstår til fulde begejstringen, og kan kun begræde det besked antal, der har fundet vej til Kjær & Sommerfeldt.
Læs hele beskrivelsen
Info
Druer Riesling
Vinifikation Separat gæring af de forskellige parceller i ståltanke og egefade. Fem års flaskelagring inden frigivelse
Område Alsace
Land Frankrig
Type Hvidvin
Størrelse 75 cl
Alkohol 14,00 %
Lukning Kork
Download Produktinfo
Varenr. 1006681
Producent
Famille Hugel
Famille Hugel De første spor af familien Hugel i Alsace går helt tilbage til det 15. århundrede, men først omkring 200 år senere bosatte Hans Ulrich Hugel sig i byen Riquewihr, der var blevet svært hærget under den grusomme Trediveårskrig (1618-48). Han var i 1639 blevet leder af den meget betydningsfulde sammenslutning af vinavlere. I 1672 byggede hans søn huset i Rue des Cordiers, hvor han placerede familiens fremtidige våbenskjold over indgangen. Gennem hele 1800-tallet og 1900-tallet modtog huset Hugel megen anerkendelse for sine dygtige og metodiske måder at kultivere vinmarkerne på. I 1902 besluttede Frederic Emilie Hugel sig for at udskifte familiens oprindelige ejendom og bosatte sig i stedet lige i centrum af Riquewihr, hvor hovedsædet for Hugel ligger den dag i dag. Gennem alle årene siden 1639 er vinhuset gået i arv fra far til søn, og i dag er det Jean-Philippe og Marc Hugel, der sammen fører det gamle vinhus videre. Famille Hugel betragtes den dag i dag som et af de mest betydningsfulde Alsaciske vinhuse.