Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Grill-vine (6 flasker)
Spar 39%

Grill-vine (6 flasker)

Den perfekte grill-smagekasse

Skal du grille, men ved du ikke, hvad du gerne vil drikke til? Så skal du prøve vores fantastiske grill-smagekasse. Vi har samlet seks af vores helt store grill-favoritter i en smagekasse, så der er noget for enhver smag. Uanset om du foretrækker røde bøffer, fisk eller kylling på grillen - eller masser af grøntsager.

Smagekassen indeholder:

1 flaske rødvin Umberto Cesari, Laurento - Sangiovese Riserva

Fortræffelig ”Mini-brunello” fra Sangiovese-eksperten Umberto Cesari. Vinelskere kan takke ham for den høje kvalitet, der i dag kendetegner Sangiovese-vine. Han var nemlig en af de allerførste vinproducenter, der så potentialet i den fantastiske drue. Lige siden 1965 har han arbejdet målrettet med at udbrede kendskabet til Sangiovese-druen, som i dag er områdets stolthed. Og denne Laurento Sangiovese Riserva er ingen undtagelse. Den udtrykker på elegant vis områdets lokale dyrkningstradition og de umiskendelige karakteristika ved Italiens helt store blå druesort. Fremragende vin med saftig smag, der byder på klassiske Sangiovese-noter af kirsebær, morbær og mandel.

  • Område: Emilia-Romagna
  • Druer: 100% Sangiovese
  • Vinifikation: 24 måneder på 3.000 liter slavonske egetræsfade

1 flaske rødvin Eclipse, Old Vine Zinfandel, California

Fuldmoden, koncentreret og dyb. Eclipse er indbegrebet af den legendariske, mørke amerikanske rødvin, Zinfandel. Vinen er lavet på såkaldte ’old vines’ – vinstokke med en alder på op til 110 år, hvilket har skabt en rødvin med forrygende smagsintensitet, der smyger sig blødt over tungen.

  • Område: Californien
  • Druer: Zinfandel
  • Vinifikation: Op til 12 måneders fadlagring

1 flaske rødvin Viña Mayor Crianza, Ribera del Duero

Viña Mayor Crianza har gennem årene fået en fantastisk modtagelse. De seneste årgange er hædret med høje ratings og imponerende guldmedaljer. Den seneste årgang er blevet hædret med hele to guldmedaljer fra Gilbert & Gailard og Bacchus. Med Viña Mayors lækre Crianza får du en krydret og fyldig rødvin med et bredt smagsbillede, der byder på mørke bær, krydderier kaffetoner..

  • Område: Ribera del Duero
  • Druer: 100% Tempranillo.
  • Vinifikation: 12 måneders fadlagring

1 flaske Moingeon, Crémant de Bourgogne - Brut, Bourgogne

Der lader til at være en direkte forbindelse mellem Champagne og eufori. Heldigvis skal man ikke nødvendigvis til Champagne for at finde den samme forførende smagsoplevelse. I Bourgogne skabes den mousserende pendant, Crémant, efter nøjagtig samme metode. Moingeon har siden 1895 skabt mousserende vine af højeste kvalitet og deres Crémant de Bourgogne Brut et fornemt eksempel på husets forrygende kvalitet.

  • Område: Bourgogne
  • Druer: 40% Chardonnay, 30% Pinot Noir, 30% Aligoté
  • Vinifikation: Méthode traditionelle.

1 flaske rosé La Petite Laurette du Midi, Pays d'Oc Rosé

La Petite Laurette er det ultimative rosé-hit, der med sin super friske og elegante smag har sikret den en enorm fanskare og en række guldmedaljer. Laurette har uden tvivl været den mest solgte rosé i Danmark de sidste par år, og det er der god grund til. Et rent vidunder af en rosé med de fineste nuancer af røde skovbær og en elegance, der lyser ud af den smukke flaske. Præcis som en rosé skal være. Område: Sicilien

  • Druer: Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault

1 flaske hvidvin Henri Bourgeois, Sancerre Les Jeunes Vignes

Henri Bourgeois’ Les Jeunes Vignes er en ægte Sancerre-vin, der til fulde viser alle Sauvignon Blanc-druens bedste egenskaber. Samtidig er den et flot eksempel på Henri Bourgeois’ stil og håndelag. Vinen er diskret og alligevel kraftfuld: Dens vedholdenhed og harmoni udspringer af eksponeringen for sol på vinmarken samt jordbunden. Vinen er et sandt overflødighedshorn af aromaer, herunder både lime, æble og flint, der balanceres flot af modne gule og tropiske frugter. Under det hele ligger en diskret mineralsk tørhed. En fremragende vin, der udviser et både sprødt og frugtigt helhedsindtryk. Område: Abruzzo

  • Druer: Sauvignon Blanc
  • Område: Loire

Bemærk at smagekassen er pakket i en flot og praktisk gavekarton med bærehåndtag. 

Læs hele beskrivelsen

Før 989,00

599,00kr./stk

DKK 599.00
Info
Type Gaver
Alkohol 0,00 %
Varenr. 1022151