Maison Albert Sounit, Rully Blanc 1. Cru - La Pucelle, Bourgogne, Côte Chalonnaise 2018
Frankrig
Bourgogne
Côte Chalonnaise
Lavet på 100 % Chardonnay fra ca. 70 år gamle vinstokke på én af Rully’s fineste 1. Cru marker. Jordbunden er kalkholdig med et tyndt lag sten og ler. Vinen er gæret på fad og lagret i 12 måneder på franske barriques, hvoraf 40 % af fadene er nye. Vinen er aftappet uden klaring eller filtrering. Vinen er smuk, lys gylden med svage grønlige reflektioner. Duften er kompleks med et fint touch af hvide blomster og et snært af citrus. Smagen er frugtrig med et mineralsk udtryk. Fadet er godt integreret i frugten. Lang og vedvarende eftersmag med en god, sprød syre.
Anmeldelser
Oldenburgs Vinguide
Årgang 2017 “Ren, vanillefrisk smag af Chardonnay og lidt fadfedme. Den smager af mildhed og smeltet smør, syren er diskret, længden begrænset, mulighederne mange. Den får små tropiske træk af mango og moden nektarin i glasset, senere også lidt citrus, der giver balanceproblemer. Ilt den 10-15 min.”
Info
Druer
Chardonnay
Vinifikation
12 måneders lagring på barriques ( 40 % nye)
Distrikt
Côte Chalonnaise
Område
Bourgogne
Land
Frankrig
Type
Hvidvin
Størrelse
75 cl
Alkohol
13,50 %
Lukning
Kork
Download
Produktinfo
Varenr.
1020455
Producent
Maison Albert Sounit
Maison Albert Sounit ligger i den charmerende vinby Rully i Bourgogne. Vinhuset har siden 1993 været danskejet. Huset laver en bred vifte af Bourgogne-vine: Crémant de Bourgogne samt hvide og røde Bourgogner fra Côte Chalonnaise. Husets motto er kvalitet frem for alt, og druerne til alle husets vine høstes manuelt (i hånd). Der arbejdes kun med druernes naturlige gær. Hvid- og rødvinene lagres på franske egetræsfade, og aftapning sker uden filtrering. I 2005 overtog Maison Albert Sounit vingården Domaine Bernollin i Montagny. Vingården omfatter i dag 12 ha. vinmarker og et fuldt moderniseret cuverie. Siden 2005 er alle Sounits vine vinificeret på Domaine Bernollin – såvel druer fra egne marker som købte druer.