Indkøbskurv
Kurven er tom
Maison Louis Jadot, Auxey-Duresses Blanc - Bourgogne, Côte de Beaune 2017
Spar 33%
33%

Maison Louis Jadot, Auxey-Duresses Blanc - Bourgogne, Côte de Beaune 2017

Fyldig, forfriskende og mineralsk vin, der viser Chardonnay-druen fra sin mest indbydende side. Elegant, aromatisk og kompleks med fin mineralitet, blød fylde og lang eftersmag. Læs mere

199,00 Før 299,00

På lager Gratis levering ved køb over 500 kr.

DKK 199.00



Ratings

Flaskehalsen
2017
6 Stjerner
VinAvisen
2017
5 Stjerner

Fra den lille landsby Auxey-Duresses i centrum af Côte de Beaune skabes nogle af de dejligste mineralske hvidvine, som denne attraktive Chardonnay fra det legendariske Bourgogne-vinhus Maison Louis Jadot. En fyldig, forfriskende og mineralsk vin, der viser Chardonnay-druen fra sin elegante og mest indbydende side.

Flaskehalsen: ★★★★★★

"Fra Beaune i Bourgogne kommer denne enormt flotte hvidvin. Den har elegancen og finessen til at bære navnet på det fine Bourgogne-distrikt, og samtidig er den ikke helt så kompliceret, som Bourgogne kan være. Det er rent, lækkert og charmerende. Tilbageholdende og alligevel markant."

VinAvisen: ★★★★★

"Superlækker Bourgogne-hvidvin med en flot og kompleks smag af druen Chardonnay, mineralske noter og fint integrerede fadnoter fra gæringen i egefade, hvoraf en tredjedel i nye fade. Herefter har vinen lagret i femten måneder på sit bundfald."

Flot hvidvin fra Auxey-Duresses

I dalen bag det berømte hvidvinsmekka, Meursault, ligger Auxey-Duresses. Et område, der er relativt ukendt, men som ikke desto mindre byder på fantastiske vine. Auxey-Duresses byder på både Pinot Noir og Chardonnay og selvom rødvinsproduktionen udgør mest kvantitativt, så er det bestemt hvidvinene, der har sat området på verdenskortet. Hvor nabo-vinene fra Meursault især kendes for sin enorme fylde og cremede karakter, så kendes vinene fra Auxey-Duresses for sin lidt strammere stil.

Bag det velrenommerede vinhus Maison Louis Jadot, der har skabt eminente vine siden 1859, ligger filosofien om at skabe vine i balance mellem tradition og teknologi med minimal indgriben i kælderen for at skabe vine, der på reneste vis kan udtrykke sit lokale terroir. Denne flotte Chardonnay viser på flotteste vis sit ophav fra Auxey-Duresses, mens fadlagringen giver vinen sin helt unikke karakter.

Hvid Bourgogne med forfriskende fylde

Louis Jadots Auxey-Duresses er en flot fadlagret Chardonnay med ualmindelig god balance mellem fylde, fedme og en forfriskende frugtsyre. Vinen er dejlig aromatisk med nuancer af grønne æbler og pærer, mineralske noter af våd sten og den umiskendelige lidt brændte krudtduft fra egefadet. I smagen er vinen utrolig frisk, kompleks og med en lang eftersmag, der bliver hængende i munden. Med denne Chardonnay får du en hvidvin med flot flintet mineralitet, blød fylde og en dejlig frisk stil. En Chardonnay, der på forførende vis besidder alle druens dyder.

Vinens flotte mineralske karakter henter den fra den kalkede og mergelholdige jord, hvor Chardonnay-druerne vokser. Druerne håndplukkes og presses nænsomt, hvorefter de gærer i egefade. Her lagrer vinen i 15 måneder med sit bundfald, for at give vinen sin kompleksitet og finesse.

Perfekt til fed fisk

En oplagt ledsager til fede fisk, og cremede, fyldige retter og det frække valg til bøf bearnaise. Server gerne vinen ved 12-14 grader for at få alle de flotte smagsnuancer med.

Fakta

Alkohol: 13,00 %

Størrelse: 75 cl

Kolli: 6

Varenr: 1019420

Type: Hvidvin

Land: Frankrig

Område: Bourgogne

Distrikt: Côte de Beaune

Druer: Chardonnay

Vinifikation: Gæring i egefade, hvoraf en tredjedel gærer i nye fade. Herefter lagrer vinen i 15 måneder med sit bundfald.

Lukning: Kork

Producent: Maison Louis Jadot

Lær mere

Smagsprofil

Frugt
Krop
Sødme
Syre
Alkohol
Lav Høj

Passer til


Allround


Fed fisk


Flødebaserede retter