Smagsprofil
Lav | Høj | ||||||
Frugt | |||||||
Krop | |||||||
Sødme | |||||||
Syre | |||||||
Alkohol |
Coteaux Bourguignons Rouge
Elegant, delikat og saftig. Coteaux Bourguignons Rouge fra den verdenskendte vinproducent Louis Jadot, er et enestående eksempel på, hvad den 'nye' Coteaux Bourguignons-appellation formår. Denne særlige appellation dækker stort set hele Bourgogne og Beaujolais. Den er skabt for at give vinmagerne i disse to hæderkronede vinområder mulighed for at skabe nye blandingsvine af de klassiske, lokale druer.
I dette tilfælde har Bourgogne-mesteren fra Côte d’Or taget Pinot Noir-druer fra sine vinmarker på de kalk- og lerholdige skråninger i Bourgogne og blandet dem med Gamay-druer fra gamle vinstokke dyrket på de granitholdige marker i Beaujolais.
Saftig smagsoplevelse
Resultatet er en flot, let og saftig rødvin, der byder på smukke karakteristika fra begge terroir. I bouqueten breder der sig en sommerlig aroma med masser af duft af hindbær, kirsebær og jordbær i skøn forening med duften af sommerblomster og et lille strejf af krydderurter. Smagen er læskende frisk med masser af smag fra modne røde bær tilsat lette krydrede nuancer.
Velegnet til grill, fjerkræ, pasta og fisk
Coteaux Bourguignons Rouges sommerlige friskhed gør den velegnet til f.eks. barbecue-marinerede grillretter, samt retter med grisekød, fjerkræ og pasta som hovedingrediens. Også en god, hjemmelavet italiensk inspireret pizza og fiskeretter, passer vinen til. Vinen er også en oplagt terrass- og sofavin, som bør nydes let afkølet.
Anmeldelser
Gastromand
Årgang 2017 "Pæn og forventningsskabende næse af mørke bær. Ganske kraftig mund med mærkbare tydelige tanniner. Rank og vellavet vin, der gerne vil have lidt mad. Super godt køb til tilbudsprisen."
VinAvisen
Årgang 2017 "En flot rødvin med god og fyldig druesmag, tydeligt Pinot Noir. Plask den gerne over i en karaffel, så den får lidt luft."
VinAvisen
Årgang 2016 "Let og delikat rødvin på druerne Pinot Noir og Gamay med god Bourgogne-karakter. Den har frisk frugt, beherskede procenter, bløde tanniner, en lille sødme og en lang eftersmag. En vin, der er nem at drikke."
Flaskehalsen
Årgang 2016 "Beaujolais-druen Gamay er her sat sammen med Pinot Noir, og smagsmæssigt rammer de en aldeles fortrinlig smag, der smagsmæssigt byder på en frisk men fyldig og saftig stil. Det er sommerbær og sommersaft, der får et lille men velfungerende modspil af syre og krydderi og med en behersket alkoholprocent på 12. Dette er en let, rar, charmerende og læskende rødvin."