Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Terra Linda, Syrah, Castilla - La Mancha 2017
Spar 34%
34%

Terra Linda, Syrah, Castilla - La Mancha 2017

Terra Linda er en koncentreret og smukt afrundet rødvin. Med lang og intens eftersmag matcher vinen kraftige retter som okse- og lammekød og er oplagt... Læs mere

59,00 Før 89,00

På lager Gratis fragt ved køb over 500,-

DKK 59.00



Ratings

VinAvisen
2017
5 Stjerner
Flaskehalsen
2017
5 Stjerner
VinAvisen
2016
5 Stjerner
Flaskehalsen
2016
5 Stjerner

Er du til Syrah-vine, bør du ikke snyde dig selv for denne fantastiske Terra Linda Syrah fra La Mancha i Spanien. Den dufter af røde bær og modne blommer med noter af krydderier, kaffe og kakao og har en dejlig, koncentreret smag med smukt afrundet syre. Perfekt til okse- og lammekød, samt simreretter og andre former for slow-cooking.

 

Den franske Syrah-drue dyrkes i dag over hele verden med fantastiske resultater. Et af de steder hvor druen for alvor viser sig fra sin bedste side, er i den spanske vinregion Castilla-La Mancha, der ligger på den centrale spanske højslette lige syd for hovedstaden Madrid.

 

Området er ellers primært kendt for deres hvidvine på Airén-druen, der engang var verdens mest plantede vinsort. Indtil omkring slutningen af 1970’erne var området derfor primært kendt for sine billige bulk-vine. Men med den spanske vinrevolution, der fulgte op gennem 1980’erne og 90’erne, blev området i stedet kendt for en række kvalitetshvidvine brygget på denne udbredte drue.

 

Senere fulgte andre druesorter efter, herunder Syrah-druen. Den har vist sig at give nogle rigtig gode rødvine, fordi Syrah-druerne får den perfekte kombination af varme sommerdage og iskolde nætter i de omkring 800 meter over havets overflade, hvor områdets vinmarker ligger.

 

Fremragende anmelderrost Syrah fra Spanien

Knap havde vi fået denne perle af en Spansk Syrah på lager og før de gode anmeldelser strømmede ind. Fælles for dem er at de omtaler forrygende værdi for pengene, stor positiv overraskelse over kvalitet og smag samt at vinen er et godt match til kød og simreretter. Den nye årgang er blevet modtaget med ligeså stor begejstring.

 

★★★★★ VinAvisen: ".. et rigtig godt køb"

"Den har en god struktur med en fyldig, fint krydret smag, der fortsætter ud i den lange eftersmag."

 

★★★★★ Flaskehalsen: "Spansk Syrah-skønhed"

"Jeg har flere gange tidligere haft fornøjelsen af at smage sydeuropæiske Shiraz-vine. Så snart vi er i Spanien og Italien har jeg ikke haft de bedste oplevelser, men her har vi en spansk Syrah, der overrasker aldeles positivt.

 

Vi er i en ’vino de Espana’ uden nærmere områdemæssig angivelse, men hvad gør det, når kvaliteten er, som den er her – og i øvrigt helt forrygende til prisen.

 

Det er en stor og tyk basse af en vin, der kan minde om de store italienske vine fra Abruzzo eller Puglia, og der er en flot tyngde med en god portion sødme og vanille, men stadig med de modtræk, der sikrer en helstøbt oplevelse med små skvæt af syre og friskhed.

 

Det er fløjlsblødt på den vidunderlige måde, og det er helt igennem en vin, der charmerer og imponerer det brede danske publikum – herunder dem, der generelt finder spanske vine for krydrede og bombastiske".

Skønt Syrah druen er klassisk fransk, er den ved at vinde indpas i Spanien, da den er rimelig produktiv og resistent overfor sygdomme, omend den modnes sent. Derfor passer den glimrende til centralspanske regioner, der typisk byder på bagende varme sommerdage og iskolde nætter.

Syrah-druerne til Terra Linda kommer fra 35 år gamle vinstokke, dyrket i 800 meters højde. Druerne høstes fuldmodne, afstilkes, presses og gæres i temperaturregulerede ståltanke ved 25-30 grader. Efter endt gæring omstikkes vinen og lagres herefter i egefade i op til 12 måneder.

Terra Linda har en koncentreret og dybrød farve, med sarte, violette aftegninger. Duften er ekspresiv med modne røde bær og modne blommer, krydderier som peber og vanilje samt ristede kaffebønner og kakao. I smagen opleves vinen koncentret, med samtlige duftkomponenter repræsenteret. Vinens tanniner er smukt afrundede, og eftersmagen er tilstrækkelig lang og intens til at, kunne favne kraftige retter af okse- eller lammekød, ikke at forglemme vinterhalvårets simreretter.

Fakta

Alkohol: 14,00 %

Størrelse: 75 cl

Kolli: 6

Varenr: 1009100

Type: Rødvin

Land: Spanien

Område: Castilla - La Mancha

Druer: Grenache, Syrah, Carignan

Vinifikation: Op til 12 måneder i egefade.

Lær mere

Smagsprofil

Frugt
Krop
Sødme
Syre
Alkohol
Lav Høj

Passer til


Vildt


Okse


Lam


Kalv


Grill og barbecue


Fransk landkøkken