Ravfarvet perfektion
Otima Colheita 1995 har en smuk ravfarvet fremtoning. I duften er den let krydret og nøddeagtig, med aromaer af mørk chokolade. I smagen er den cremet, rund og med påmindelser om figner, rosiner og vanille. Eftersmagen er lang, rank og næsten med en tørhed der gør, at den enten bør nydes alene, til kraftige oste eller ikke alt for søde desserter. Portvinen bør serveres let afkølet, og efter åbningen vil den kunne holde sig i op til en måned. Smuk, dejlig portvin, der er højt anmelderrost.
Specifik høst fra Douro
Colheita-typen er en lagret Tawny fra et specifikt år, og afspejler således en specifik høst, i modsætning til f.eks. 10 og 20 års port, der så at sige angiver portvinens gennemsnitsalder. Colheita er således Tawny’ernes pendant til Ruby’ernes Vintage Port.
Druerne til Otima Colheita kommer primært fra Warre’s markparceller på Quinta da Cavadinha i Pinhão, der betegnes som et af de bedste dyrkningsområder i Douro-dalen. Portvinen er fremstillet på Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca og Tinta Roriz, fadlagret individuelt inden sammenstikning og aftapning på flaske.
Anmeldelser
James Suckling
Årgang 1995 "A very typical colheita with freshness and zesty citrus and caramel character. Medium body, vibrant acidity and a flavorful finish. Bright and energetic. Nutty finish"
Parkers Wine Advocate
Årgang 1995 "It is still lighter and fresher, but it also has a lingering finish with good fruit, plus some power that belies its general impression of delicacy. This is aromatic and beautiful, understated but persistent."
Wine Enthusiast
Årgang 1995 "This limited-release, aged, vintage-dated tawny is beautifully poised between its fruit and a rich, nutty character from the wood aging. It has a fully ripe texture, with a sweet toffee flavor."
Oldenburgs Vinguide
Årgang 1995 "Den er ret lys, men lavet af blå druer, den har et smukt orange skær og fine gyldne toner. Den har ikke så meget røg og fedme, men kontrolleret sirup og mættet nøddesmag, ja endog små spændende pift af orange. Den er altså helt sig selv, hvilket er helt i Otimas ånd. Den er forholdsvis spændstig, lækker og lang i smagen."