Domaine Bernollin, Bourgogne Rouge - Les Corbaisons, Bourgogne, Côte Chalonnaise 2018
Rubinrød skønhed
Les Corbaisons har en smuk, blank rubinrød farve. Duften er dyb og intens, og som altid primært karakteriseret af kirsebær og mørke bær (brombær) samt et fint peberkrydderi. Smagen er kompleks og harmonisk med masser af sprødhed og frugtkarakter.
Nænsom høst
Les Corbaisons ligger på plateauet syd for Buxy, omkranset af Montagny 1. Cru-marker mod nord og vest. Marken er beplantet med Pinot Noir, og den gennemsnitlige alder er omkring 40 år. De ældste parceller er ca. 70 år gamle. Vinen høstes i hånden og passerer et sorteringsbord inden vinificering, så kun absolut sunde druer kommer i gæringskaret.
Lagring på egetræsfade
Den samlede ”cuvage” (vinificering i åben tank) varer ca. 3 uger: ca. 7 dages kold maceration (ca. 9°), hvor juicen optager frugt og farve fra de faste stoffer. Derefter ca. 8–10 dages alkoholgæring (25. - 28°) og efterfølgende ca. 2 – 4 dages eftermaceration ved ca. 18 - 20°. Herefter hældes vinen på egetræsfade, hvor den malolaktiske gæring foregår, og lagringen på fad varer ca. 12 – 14 måneder. Der anvendes ca. 25 % nye egetræsfade (udelukkende franske fade).