Chapoutiers Côtes-du-Rhône kommer fra områderne Gigondas og Vaqueyras i den sydlige Rhônedal, og består hovedsageligt af druesorten Grenache, men også af Syrah. For at bevare så meget af frugten som muligt har den ikke lagret på egetræsfade. Som alle Chapoutiers vine er etiketten forsynet med punktskrift, således at også blinde kan læse etiketten. Vinen har en rubinrød farve og en frugtagtig bouquet med kirsebær og lidt lakrids i duften. Desuden en behagelig afrundet smag og silkebløde tanniner.
Info
Druer
Grenache og Syrah
Vinifikation
For at bevare så meget af frugten som muligt har den ikke lagret på egefade.
Område
Rhône
Land
Frankrig
Type
Rødvin
Størrelse
75 cl
Alkohol
14,50 %
Lukning
Skruelåg
Download
Produktinfo
Varenr.
1020932
Producent
M. Chapoutier
M. Chapoutier med rødder helt tilbage til 1808, havde altid været kendt for at lave gode Rhône-vine. Vine produceret efter de traditionelle metoder, som man havde gjort det gennem seks generationer. Men i 1990, da den kun 24-årige Michel Chapoutier overtog ansvaret for produktionen, skete der med ét markante ændringer. I kældrene skiftede han de gamle kastanjefade ud med barriques af fransk egetræ og i vinmarkerne blev driften lagt om, så hensynet til naturen blev prioriteret allerhøjest. Han begrænsede hektarudbyttet, brugte udelukkende økologisk gødning og kun druernes naturlige gærceller. Derudover blev vinene ikke mere filtreret inden tapningen. Michel er blandt pionererne indenfor biodynamisk og økologisk dyrkning. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet. Michels mesterværker er hans enkeltmarksvine, som han benævner Sélection Parcellaires. Han har udvalgt de bedste markstykker og laver her vine i verdensklasse, og med så stor succes, at huset i dag er det, der har fået flest gange 100 point af vinanmelderen Robert Parker.