Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Maison Louis Jadot, Monthélie - Sous Roches, Côte de Beaune 2014
Spar 33%

Maison Louis Jadot, Monthélie - Sous Roches, Côte de Beaune 2014

Frankrig Bourgogne Côte de Beaune
Slank, saftig og elegant Pinot Noir fra legendarisk Louis Jadot med sprød, forfriskende frugtsyre, markerede tanniner og en læskende tørhed. Læs mere

VinAvisen
2013

Slank, saftig og elegant Pinot Noir fra legendarisk Louis Jadot med sprød, forfriskende frugtsyre, markerede tanniner og en læskende tørhed. Læs mere

Oplagt til:


Lyst fjerkræ


Vildt

Før 299,00

199,00kr./stk

På lager
Køb for 501 kr. og opnå fri fragt
DKK 199.00

Oplagt til:


Lyst fjerkræ


Vildt

Smagsprofil

Lav Høj
Frugt ?
Krop ?
Sødme ?
Syre ?
Alkohol ?

Sydvest for det ikoniske vinområde Volnay ligger den historiske landsby Monthélie. Monthélie er overvejende et rødvinsområde, med Pinot Noir som den lysende stjerne. Her på de lerholdige og stenede jorder skabes slanke og elegante rødvine med flot saftig frugtkarakter, som denne stilrene Pinot Noir fra det velrenommerede Bourgogne-vinhus Maison Louis Jadot.

Enkeltmarksvin fra legendariske Jadot

Louis Jadots Monthélie Sous Roches er, som det ofte er tilfældet med Bougogne-vine en enkeltmarksvin. Marken Sous Roches har vinhuset Louis Jadot haft siden 2010, og selvom de stejle stråninger, som vinmarkerne ligger på, besværliggør vindyrkningen, skabes der her nogle helt utrolige rødvine.

Maison Louis Jadot er et legendarisk vinhus med integritet fra Côte d’Or, i Bourgogne, der siden 1859 har skabt kvalitetsvine. I Bourgogne, hvor det ofte kan være svært at orientere sig imellem de mange marknavne og kommuner, kan en god producent ofte være nøglen til at åbne det ikoniske område, og fra Maison Louis Jadots sikre hånd kan man altid være sikker på den højeste kvalitet.

Slank elegance

Louis Jadots Monthélie Sous Roches er en utrolig elegant rubinfarvet rødvin til den slanke og feminine side. I stilen besidder vinen en enorm elegance lig rødvinene fra naboregionen, Volnay. Denne flotte Pinot Noir har en sprød og forfriskende frugtsyre, silkestruktur med markerede tanniner og en nærmest læskende tørhed. I bouqueten mødes man af et væld af røde og sorte bær som kirsebær, røde blommer, morbær og skovbær samt flotte florale noter. Disse elementer går igen i smagen, der har et let kalket præg, og hvor moden ribs og frugtsyre holdes i ave af de ranke, strukturgivende tanniner.

Vinen kan nydes nu, hvor den er i den frugtrige ende af sit liv, og vil over de næste fem år udvikle sig flot og få mere karakter.

Perfekt til retter med syrligt tilbehør

Denne saftige og frugtvendte rødvin er den oplagte ledsager til lyst fjerkræ, vildt og til retter med syrlige beder, men kan også sagtens nydes for sig selv. Med sin gode syre og flotte tanniner, kan vinen også skabe balance til retter med en vis fedme. Servér vinen ved 16-17 grader for den perfekte smagsoplevelse.

Læs hele beskrivelsen

Anmeldelser

VinAvisen

Årgang 2013 "Monthélie er en landsby i Bourgogne-regionen Côte de Beaune, og herfra kommer denne lækre rødvin med ren og god smag af druen Pinot og fine fadnoter fra elleve måneder på egetræ."

Info
Druer Pinot Noir
Vinifikation Vinen gærer i 11 måneder i franske egefade.
Distrikt Côte de Beaune
Område Bourgogne
Land Frankrig
Type Rødvin
Størrelse 75 cl
Alkohol 13,00 %
Lukning Kork
Download Produktinfo
Varenr. 1020610
Producent
Maison Louis Jadot
Maison Louis Jadot Louis Jadot hører til blandt Bourgognes mest historiske og prestigiøse vinproducenter for både hvide og røde vine. Louis Henri Denis Jadot kom til Beaune fra Belgien i slutningen af 1700-tallet, og opkøbte en del vinmarker, bl.a. den legendariske monopol-mark ”Beaune 1. Cru Clos des Ursules”, som den dag i dag er en husets signaturvine. Maison Louis Jadot blev etableret i 1859.Vinhuset besidder i alt 150 hektar vinmarker, hvor af 70 hektar ligger i Côte d’Or. I dag betragter enkelte fejlagtigt Louis Jadot som en negociént, der opkøber druer hos lokale vinbønder, men op imod 70 % af vinene stammer imidlertid fra huset egne marker. At Louis Jadot i dag er et af de mest velansete vinhuse i Bourgogne må i allerhøjeste grad tilskrives, at de fornemme og lovpriste vine siden 1970 er skabt og profileret af den legendariske og karismatiske vinmager Jacques Lardière. Han gik på pension i 2012 og overlod pladsen til Frédéric Barnier, som med stor respekt for Lardières arbejde har taget arven og opgaven op. At samtlige vine produceres på et ekstremt højt niveau har blandt andet resulteret i, at Louis Jadots vine er repræsenteret på 19 ud af Frankrigs 27 trestjernede Michelin restauranter.